Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/587

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
573
1275—76. Byloven forbedret.


med meget ſmale Gader. Hver Gade beſtemtes kun til en Brede af 12 Alen, Almenningerne til 8, og Briterne til tre. For Bergen gjentoges og bekræftedes en Beſtemmelſe, der allerede havde været faſtſat i Kong Haakons Tid, om Stedet, paa hvilket de forſkjellige Haandverkere og Smaahandlere ſkulde have deres Udſalgsboder. Man ſeer deraf, at Byen var vel forſynet med alle Slags Haandverkere, og at der maa have været drevet en livlig Detailhandel, thi den hele Hovedgade, eller Øvregade, lige fra Vaagsbotnen til Sandbru ſees paa begge Sider at have været beſat med Udſalgsboder[1]. De fleſte af disſe Haandverkere eller Smaahandlere vare vel ellers Udlændinger, meſt Tydſkere[2]. Hvorledes det forholdt ſig i de andre Byer, vides ikke ret, da ingen tilſvarende Artikel til denne findes i de andre Bylove, og det heder kun i Almindelighed, at intet Udſalg i Smaat maa finde Sted uden i Boder ved Gaderne, forat Enhver ſkal kunne ſee ſig for, hvad han kjøber. Der gives ſtrenge Forbud mod Udſalg fra Skibe, der komme til Byen, da alle Varer førſt ſkulde bringes i Huus, og enten udſælges der eller paa Torvet i ſtørre Partier, eller fra Boder i mindre. Undtagelſe herfra gjøres kun med, hvad der kjøbes til Kongens Gaard. For øvrigt ſtaa alle disſe Beſtemmelſer, ſaavel ſom flere andre, i nøjeſte Forbindelſe med det Indpas, ſom de tydſke Handelsmænd nu mere og mere begyndte at faa i de norſke Kjøbſtæder, iſær Bergen, hvorom der i det følgende vil blive udførligt handlet. Kjøbebaalken er, paa faa ſæregne Capitler nær, eens-

    kun enten fornyet eller ſtrengere indſkjærpet. Af Reglerne for Vægternes natlige Patrouiller baade i Nidaros og Tunsbergs Bylove (Bøarſk. Cap. 3), ſeer man at „Smedeboderne“ laa afſondret fra de andre Huſe, hiſt ude paa Øren, her oppe under Bjerget.

  1. Bergens Bylov, Bøarſk. Cap. 8. Her beſtemmes at Skomagerne (sútarar) ikke maatte drive deres Haandtering længere ud i Byen end (fra Vaagsbotnen) ud til Hallvardskirke-Almenningen; fra denne til Auta-Almenningen paa begge Sider af Gaden ſkulde Bødkerne have ſine Boder; fra Auta-Almenningen til Martins Kirkegaard Skindere (Feldberedere); fra Martins Kirkegaard til Steinkirke- (St. Columbæ Kirke-)Gaard Guldſmede paa den øvre, Kammagere paa den nedre Side af Gaden; fra Steinkirkegaarden til Nicolaikirke-Almenning Madhøkere (matmangarar) paa begge Sider af Gaden, fra Nicolai Almenning til Breida-Almenning Klædehandlere i Detail, fra Breida-Almenning til Bua-Almenning Galanterihandlere (glysmangarar), Malere og Sadelmagere, fra Bua-Almenning til Peterskirkegaard Skræddere, fra Peterskirken til Mariekirkegaard Brynjemeſtere, Sverdſlibere, Plademeſtere paa den nedre, Snedkere (Kiſteſmede) paa den øvre Side af Gaden; fra Mariekirkegaards-Hjørne oventil ſkulde der være Skjoldmagere, udentil indtil Sandbru atter Madhøkere. Udenfor Maria-Almenning og indenfor Auta-Almenning ovenfor Korskirken kunde alle Slags Smaahandlere være.
  2. I det mindſte erfarer man dette nokſom om „Sutarerne“ i Vaagsbunden. Ordet „Sniddarar“ (Schneider) om Skrædderne antyder og Tydſkheden.