tilbage, kun udtrykkeligt nævne Bergen, Nidaros, Oslo og Tunsberg. Disse vare nemlig de eneste egentlige Byer, der betragtedes som særegne Communer, afsondrede fra Landet, vil som havde sin egen Jurisdiction. De øvrige, som Stavanger, Kongehelle, Marstrand, Skidan, ansaaes kun som Handelspladse, hvor vistnok Byretten i alt væsentligt gjaldt, men som dog med Hensyn til Jurisdictionen endnu kun betragtedes som hørende til Landet; de stode under Sysselmanden, medens hine Byer havde hver sin egen Gjaldkere eller Byfoged, tildeels ogsaa egen Lagmand, ligesom de og havde Raadmænd. Det er at formode, at de Haandskrifter af Bylovene, der lægge an paa en vis Almindelighed, netop ere bestemte for disse endnu under Landjurisdictionen staaende Byer, og derfor nævnes vel ogsaa, endog i Bergens Bylov, Sysselmanden ved Siden af Gjaldkeren som den, der udfører de paa Landet til Sysselmandens Embede hørende Functioner.
I den nye Bylov bestemtes for Byerne et aarligt Lagthing, ligesom for Landet, hvor de samme Slags Sager skulde afgjøres, og paa samme Maade. Sandsynligviis holdtes ikke saadanne Thing tidligere, men man nøjede sig med at holde særegne Møder (mat) som Gjaldkeren kunde sammenkalde, og for øvrigt gik vel de større eller vanskeligere Sager til det almindelige Lagthing for Landet. I de os levnede Brudstykker af den ældre Bjarkøret for Throndhjem finde vi nemlig ikke By-Lagthinget nævnt; men derimod udtrykkeligt hentydet til det almindelige Lagthing[1]. By-Lagthinget skulde i Bergen og Nidaros, vel ogsaa i Oslo, aabnes den første Søndag efter Helligtrekongersdag, altsaa mellem 7de og 13de Januar, strax efter Julens Udgang, for Tunsberg en Uge senere, eller Søndag efter Brettivemesse[2]. Dette Lagthing skulde i Bergen afholdes i Marie Gildeskaale, i Nidaros i Korsgildeskaale, i Tunsberg i Olafs Gildeskaale; for Oslo er Stedet ej bestemt, sandsynligviis Ivar det dog ogsaa her i en Gildeskaale. Gjaldkeren eller Sysselmanden skulde paa et foregaaende Mode St. Thomas-Dag (21de Decbr.) lyse Julefreden og udnævne 12 Thingmænd fra hver Fjerding i Byen. „Raadmændene“ skulde være selvnævnte til Thinget; vi erfare saaledes heraf, at Byerne paa denne Tid havde faaet egne Raadmænd, som ovenfor nævnt. Lagretten skulde bestaa af de 12 Raadmænd
- ↑ Se Bj. Ret Cap. 9, der slutter saaledes: „saadan Christendom skulle vi have i Kaupangen som det er aftalt mellem alle Mænd paa Lagthinget“. Her er det klart, at det fælles Lagthing for hele Thingsoknen er meent.
- ↑ Brettivemesse er 11te Januar. Det turde dog nok være muligt, at det ene Haandskrift af Tunsbergs Bylov, hvor dette findes tilføjet, her anførte den Dag, paa hvilken Loven blev vedtagen, som Dagen, da Thinget herefter skulde aabnes.
