Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/585

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
571
1275—1276. Byloven forbedret.


tilbage, kun udtrykkeligt nævne Bergen, Nidaros, Oslo og Tunsberg. Disſe vare nemlig de eneſte egentlige Byer, der betragtedes ſom ſæregne Communer, afſondrede fra Landet, vil ſom havde ſin egen Jurisdiction. De øvrige, ſom Stavanger, Kongehelle, Marſtrand, Skidan, anſaaes kun ſom Handelspladſe, hvor viſtnok Byretten i alt væſentligt gjaldt, men ſom dog med Henſyn til Jurisdictionen endnu kun betragtedes ſom hørende til Landet; de ſtode under Sysſelmanden, medens hine Byer havde hver ſin egen Gjaldkere eller Byfoged, tildeels ogſaa egen Lagmand, ligeſom de og havde Raadmænd. Det er at formode, at de Haandſkrifter af Bylovene, der lægge an paa en vis Almindelighed, netop ere beſtemte for disſe endnu under Landjurisdictionen ſtaaende Byer, og derfor nævnes vel ogſaa, endog i Bergens Bylov, Sysſelmanden ved Siden af Gjaldkeren ſom den, der udfører de paa Landet til Sysſelmandens Embede hørende Functioner.

I den nye Bylov beſtemtes for Byerne et aarligt Lagthing, ligeſom for Landet, hvor de ſamme Slags Sager ſkulde afgjøres, og paa ſamme Maade. Sandſynligviis holdtes ikke ſaadanne Thing tidligere, men man nøjede ſig med at holde ſæregne Møder (mat) ſom Gjaldkeren kunde ſammenkalde, og for øvrigt gik vel de ſtørre eller vanſkeligere Sager til det almindelige Lagthing for Landet. I de os levnede Brudſtykker af den ældre Bjarkøret for Throndhjem finde vi nemlig ikke By-Lagthinget nævnt; men derimod udtrykkeligt hentydet til det almindelige Lagthing[1]. By-Lagthinget ſkulde i Bergen og Nidaros, vel ogſaa i Oslo, aabnes den førſte Søndag efter Helligtrekongersdag, altſaa mellem 7de og 13de Januar, ſtrax efter Julens Udgang, for Tunsberg en Uge ſenere, eller Søndag efter Brettivemesſe[2]. Dette Lagthing ſkulde i Bergen afholdes i Marie Gildeſkaale, i Nidaros i Korsgildeſkaale, i Tunsberg i Olafs Gildeſkaale; for Oslo er Stedet ej beſtemt, ſandſynligviis Ivar det dog ogſaa her i en Gildeſkaale. Gjaldkeren eller Sysſelmanden ſkulde paa et foregaaende Mode St. Thomas-Dag (21de Decbr.) lyſe Julefreden og udnævne 12 Thingmænd fra hver Fjerding i Byen. „Raadmændene“ ſkulde være ſelvnævnte til Thinget; vi erfare ſaaledes heraf, at Byerne paa denne Tid havde faaet egne Raadmænd, ſom ovenfor nævnt. Lagretten ſkulde beſtaa af de 12 Raadmænd

  1. Se Bj. Ret Cap. 9, der ſlutter ſaaledes: „ſaadan Chriſtendom ſkulle vi have i Kaupangen ſom det er aftalt mellem alle Mænd paa Lagthinget“. Her er det klart, at det fælles Lagthing for hele Thingſoknen er meent.
  2. Brettivemesſe er 11te Januar. Det turde dog nok være muligt, at det ene Haandſkrift af Tunsbergs Bylov, hvor dette findes tilføjet, her anførte den Dag, paa hvilken Loven blev vedtagen, ſom Dagen, da Thinget herefter ſkulde aabnes.