det udtrykkeligt foreskreves at Bjarkøretten var gjeldende)[1]. Og til disse almindelige Bestemmelser, der ej vare særegne for noget enkelt Lagthing, hørte vel især den saakaldte Farmannalov, Farmands- eller de søfarende Handelsmænds Lov, Bestemmelser om Skibsstyrernes og de saakaldte Haaseters ( Besætningens) gjensidige Pligter og Rettigheder. Af de Levninger, vi have tilbage af den ældre Farmannalov, lader det til at disse Pligter og Rettigheder, saavel som den Fremgangsmaade, man havde at iagttage ved at tage sig Fragt m. m., have været meget udførligt og nøjagtigt optegnede, men at meget heraf nu var forældet, især formedelst den alt for store Masse af Formaliteter, der foreskreves[2]. Overhoved, man trængte ikke mindre til en Revision af Byloven, end af Landsloven, og det fandtes ogsaa nødvendigt her at bringe den samme Eenhed til Veje, som tilsigtedes for Landet. Opfordringer til Kongen om at forbedre Lovgivningen vare heller ikke mindre udgaaede fra Byboerne end fra Landbefolkningen. Det ligger for øvrigt i Sagens Natur, at man først maatte være færdig med Hovedlovgivningen for Landet, førend man kunde tage fat paa at lempe Bylovgivningen derefter, og saaledes bar vel neppe Arbejdet med denne taget sin Begyndelse, førend efter 1274, da Landsloven var bleven vedtagen paa Frostathing. Fremgangsmaaden, man fulgte ved dette Arbejde, synes at have været den, at man først foretog sig at indrette en fuldstændig Lovbog for Bergens By, og at man siden efter deri gjorde de nødvendige locale Forandringer for de andre Byer. Thi af alle de Haandskrifter af Byloven, som vi have tilbage, ere ej alene de fleste indrettede for Bergen, men de bergenske Lovbøger ere ogsaa fuldstændigere end de for de andre Byer, og der gives desuden enkelte, hvis Text er bestemt til at gjelde som almindelig Bylov, altsaa hvor alt særegent skulde være borte, men hvor der dog findes et og andet, som nærmest passer for Bergen, hvoraf man altsaa seer, at Uddraget har været gjort fra et Bergens-Exemplar. Dette Forhold sinder ogsaa sin fuldkomne Forklaring i den Omstændighed, at Bergen var Kongens egentlige Residents, og at det saaledes laa ham nærmest at indrette det første Lovudkast for Bergen; ikke at tale om, at Bergen nu var Norges vigtigste By, hvor de charakteristiske Kjøbstadsforhold vare komne til størst Udvikling, saa at man, ved nærmest at have dem for Øje, var sikrest paa at opnaa den størst mulige Fuldstændighed. Det er ogsaa at merke, at alle de Haandskrifter af Byloven, som vi have
Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/584
Denne siden er korrekturlest
570
Magnus Haakonssøn.
