Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/580

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
566
Magnus Haakonsſøn.


varede endnu en Tid, førend de norſke Prælater kom tilbage fra Lyon. De lagde Tilbagevejen over Paris, hvor den franſke Konge, Philip den 3die, ſom gjerne vilde viſe Kong Magnus en Opmerkſomhed, benyttede Lejligheden til at ſende med Erkebiſkoppen, ſom en Gave til Norges Konge, et Stykke af Chriſti Tornekrone, ſom hans Fader, Kong Ludvig den hellige, for en ſtor Sum Penge havde kjøbt af Kejſer Baldvin i Conſtantinopel, og til hvis Modtagelſe Kong Ludvig havde ladet opføre en ſæregen Pragtbygning, det ſaakaldte hellige Capel. Det lille Stykke, ſom foræredes Kong Magns, lod Kong Philip i ſin egen Nærværelſe afſkjære ved en Gejſtlig, og derpaa indſlutte i et klart Stykke Kryſtal, ſom en Engel af Sølv holdt med begge Hænder. Stykket kan ſaaledes kun have været meget lidet, men det betragtedes lige fuldt ſom en koſtelig Gave. Med denne drog da Erkebiſkoppen videre, og tog ſiden Søvejen, uviſt fra hvilken Havn, for at ſejle lige til Bergen, hvor han nu, da det allerede var ledet langt ud paa Høſten, kunde vente at treffe Kongen. Han var uheldig nok til at faa et forfærdeligt Uvejr og lide Skibbrud efter at han allerede var kommen ganſke i Nærheden af Bergen, ved Eidsvaag, Søndagen efter Allehelgensdag (4de November), men for Reſten ſynes hverken han eller hans Følge at være kommen til Skade, ligeſom ogſaa Reliqvien frelſtes, og førſt blev nedlagt i Chriſtkirken, indtil det Uvejr ophørte, ſom havde foranlediget Skibbrudet, og ſom nu hindrede Kongen fra at modtage den og bringe den hen til ſit eget Capell, Apoſtelkirken, med de ſædvanlige Højtideligheder. Men Fredagen efter (9de November) blev der ſmukt Vejr, og Kong Magnus lod den da ved en højtidelig Procesſion afhente. Ved denne Lejlighed ſang Erkebiſkoppen ſelv Mesſen, og det blev beſtemt, at Dagen (9de November) herefter ſkulde helligholdes ſom en for Norge ſæregen Feſtdag[1]. Og ligeſom den franſke Konge havde ladet opbygge et eget

    blive Tale, da dette Aar ingenſteds findes angivet i Lovbøgerne. Man har derfor kun Petersmesſe 1273 tilbage, da Kongen, ſom vi have ſeet, var paa Gulathing, hvilket Aar vi og i tre Codices, en Gulathings-, en Eidſivathings- og en Borgarthings-Bog, virkelig ſinde angivet. Men da kan den Lovbog, ſom her vedtoges, neppe have .været ſaa fuldſtændigt redigeret, ſom den, der i 1274 fremlagdes og vedtoges paa Froſtathing. Dette er vel derfor ogſaa Grunden, hvorfor Froſtathingsbogen er bleven anſeet for den principale, og næſten alle ſenere Gulathingsbøger ſkrevne efter den, endog med Bibeholdelſe af det for Froſtathinget anførte Vedtagelſesdatum.

  1. Isl. Annaler, ved 1274. Arne B. Saga, Cap. 14. En legendariſk Beretning om hvorledes den franſke Konge lod Stykket af Tornekronen afſkære, indſatte, og ſende til Kong Magnus, blev optagen i den norſke Liturgie, og findes ſaaledes ogſaa indført i i Breviarium Nidrosiense for 9de November, eller festum coronæ spineæ, ſom den kaldes i de norſke Kalendarier. Denne