varede endnu en Tid, førend de norske Prælater kom tilbage fra Lyon. De lagde Tilbagevejen over Paris, hvor den franske Konge, Philip den 3die, som gjerne vilde vise Kong Magnus en Opmerksomhed, benyttede Lejligheden til at sende med Erkebiskoppen, som en Gave til Norges Konge, et Stykke af Christi Tornekrone, som hans Fader, Kong Ludvig den hellige, for en stor Sum Penge havde kjøbt af Kejser Baldvin i Constantinopel, og til hvis Modtagelse Kong Ludvig havde ladet opføre en særegen Pragtbygning, det saakaldte hellige Capel. Det lille Stykke, som foræredes Kong Magns, lod Kong Philip i sin egen Nærværelse afskjære ved en Gejstlig, og derpaa indslutte i et klart Stykke Krystal, som en Engel af Sølv holdt med begge Hænder. Stykket kan saaledes kun have været meget lidet, men det betragtedes lige fuldt som en kostelig Gave. Med denne drog da Erkebiskoppen videre, og tog siden Søvejen, uvist fra hvilken Havn, for at sejle lige til Bergen, hvor han nu, da det allerede var ledet langt ud paa Høsten, kunde vente at treffe Kongen. Han var uheldig nok til at faa et forfærdeligt Uvejr og lide Skibbrud efter at han allerede var kommen ganske i Nærheden af Bergen, ved Eidsvaag, Søndagen efter Allehelgensdag (4de November), men for Resten synes hverken han eller hans Følge at være kommen til Skade, ligesom ogsaa Reliqvien frelstes, og først blev nedlagt i Christkirken, indtil det Uvejr ophørte, som havde foranlediget Skibbrudet, og som nu hindrede Kongen fra at modtage den og bringe den hen til sit eget Capell, Apostelkirken, med de sædvanlige Højtideligheder. Men Fredagen efter (9de November) blev der smukt Vejr, og Kong Magnus lod den da ved en højtidelig Procession afhente. Ved denne Lejlighed sang Erkebiskoppen selv Messen, og det blev bestemt, at Dagen (9de November) herefter skulde helligholdes som en for Norge særegen Festdag[1]. Og ligesom den franske Konge havde ladet opbygge et eget
- ↑ Isl. Annaler, ved 1274. Arne B. Saga, Cap. 14. En legendarisk Beretning om hvorledes den franske Konge lod Stykket af Tornekronen afskære, indsatte, og sende til Kong Magnus, blev optagen i den norske Liturgie, og findes saaledes ogsaa indført i i Breviarium Nidrosiense for 9de November, eller festum coronæ spineæ, som den kaldes i de norske Kalendarier. Denne
blive Tale, da dette Aar ingensteds findes angivet i Lovbøgerne. Man har derfor kun Petersmesse 1273 tilbage, da Kongen, som vi have seet, var paa Gulathing, hvilket Aar vi og i tre Codices, en Gulathings-, en Eidsivathings- og en Borgarthings-Bog, virkelig sinde angivet. Men da kan den Lovbog, som her vedtoges, neppe have .været saa fuldstændigt redigeret, som den, der i 1274 fremlagdes og vedtoges paa Frostathing. Dette er vel derfor ogsaa Grunden, hvorfor Frostathingsbogen er bleven anseet for den principale, og næsten alle senere Gulathingsbøger skrevne efter den, endog med Bibeholdelse af det for Frostathinget anførte Vedtagelsesdatum.
