Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/579

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
565
1274. Den nye Lov vedtagen paa Froſtathing.


tigſte var ogſaa ſkeet, naar Lovbogen allerede var vedtagen paa Gulathing og Froſtathing, og fra denne Vedtagelſe paa Froſtathing, 24de Juni 1274, ſynes man ſenere at have dateret Lovens Promulgation. Det

    det mindſte for Froſtathingets Vedkommende, og Angivelſen „det 9de“ kun hidrørende fra en Forvexling af XI og IX. Vi ville nedenfor ſee, hvorledes Angivelſen af en enkelt Eidſivathings-Codex, at Bogen blev lovtagen paa Eidſivathing i Kongens 13de Aar (1276, hvortil dog urigtigt Aarstallet 1277 føjes) maa være rigtig. Derimod findes ikke en eneſte Edder, der nævner Aaret 1275. Altſaa maa Kongen i 1274 have været paa Froſtathing for at lade Loven bekjendtgjøre, og da det vilde have været højſt urimeligt, at han ej ſkulde have benyttet Lejligheden til ſnareſt muligt at lade Eriks Hylding fornye paa Ørething — han ſelv var ogſaa bleven hyldet der Aaret efter at han havde faaet Kongenavn i Ekerøerne — men ladet et heelt Aar gaa hen, inden denne vigtige Akt fandt Sted, er det aabenbart, at Annalhaandſkriftets Notits, baade om Kongens Nærværelſe paa Froſtathing og om Lysningen af hans Sønners Titler paa Ørething, tilhører 1274, ikke 1275. — For Reſten er der ikke ringe Vanſkelighed for Haanden med Angivelſen af den Dag, da Landsloven for Gulathing blev lovtagen. De fleſte Codices angive St. Hansdag, en enkelt Gulathingscodex har Botolfsdag, hvilket maa være urigtigt, da Botolfsdagen endnu ikke var Thingdag i Gulathing. Den ſamme Eidſiva-Codex, hvorom ovenfor er talt, har „6 Nætter før Mariemesſe ſenere“ (2den Sept.), hvilket nedenfor vil ſees at være rigtigt, lige ſaavel ſom Regjeringsaars-Angivelſen; men en enkelt Borgarthingscodex har „Petersvaka“, hvilket, ſom det ligeledes vil ſees, er urigtigt for Borgarthingets Vedkommende, og ſom ſaaledes rimeligviis hidrører derfra, at den ældre Codex, efter hvilken dette Haandſkrift er ſkrevet, tilhørte et andet Lagthing, ſamt at Afſkriveren nok har erindret at ombytte „Gula“, „Froſta“ eller „Eidſiva“ Thing i ſin Original med „Borgarthing“, men derimod enten glemt, eller ikke forſtaaet at ſætte det for Borgarthinget gjeldende Datum i Stedet for „Petersvaka“. Lignende Skjødesløshedsfejl findes ofte: navnlig findes, netop her paa dette Sted, St. Hansdag (Jonsmesſe) ogſaa anført for Eidſivathinget, ſkjønt det er ſikkert, at hiin anden Dag (2den Sept.) er den rette. Aarſagen er nemlig, at Afſkriften er tagen efter en anden Codex, end den for Eidſivathinget oprindeligt forfattede, og kun Thingets Navn, ej Dagangivelſen, forandret. Heraf ledes man da igjen til at ſlutte, at hiin oven nævnte Dag, St. Hansdag, kun kan være rigtig for den ene af de tvende øvrige Klasſer af Lovbøger, Froſtathingets eller Gulathingets, og at den alene ved Afſkriverens Tankeløshed er optagen i den anden. Spørgsmaalet, for hvilken Klasſe Angivelſen er rigtig, ſynes let at beſvare: det er nemlig Froſtathing, hvor vi netop ſee, at Kongen var tilſtede omkring St. Hansdags-Tider, og hvor desuden Thing juſt da holdtes, ſiden Thingets Aabningstid allerede i 1269 var faſtſat til Botolfsdag. Men Kongen kunde ikke ſamtidigt være paa Gulathing og Froſtathing St. Hansdag i eet og ſamme Aar; hertil kom, at der ej ſynes at være fattet nogen foreløbig Beſtemmelſe for Gulathing om at Thingtiden ſkulde flyttes fra Petersmesſe til Botolfsmesſe, førend dette blev vedtaget med ſelve Loven, ligeſom det ſenere ſkede paa Eidſivathing (ſe nedenfor). Altſaa maa man da antage, at hiint „Petersmesſe“, der findes i en enkelt Borgarthingsbog, hidrører fra en oprindelig Gulathingsbog, og er den rette Dag for Landslovens Vedtagelſe paa Gulathing. Men Petersmesſe 1274 var Kongen i Throndhjem. Petersmesſe 1276 var Kongen, ſom det vil ſees, i Viken. Om Petersmesſe 1275 kan der vanſkeligt