Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/578

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
564
Magnus Haakonsſøn.


Bergen, da han tilbragte Julen der (1273—1274), for at erlægge den ſaakaldte Slagt-Told, ſom, uviſt naar og ved hvilken Anledning, var bleven indført[1]. Saa vidt man nu af de mangelfulde Efterretninger kan ſee, begav Kongen ſig om Sommeren 1274, ledſaget af Dronningen og ſine Sønner, til Throndhjem, deels for at lade den nye Lov vedtage paa Froſtathing, deels ogſaa for at lade ſin Søn Erik hylde ſom Konge paa Ørething, hvilket var nødvendigt for at Kongeværdigheden ſkulde have fuld Gyldighed. Da Froſtathinget nu ſiden 1269 aabnedes den 17de Juni, indtraf Kongen ogſaa omtrent paa den Tid, og Lovbogens højtidelige Vedtagelſe fandt Sted St. Hansdag. Efter at Kongen ſiden, uviſt i hvad Øjemed, havde aflagt et Beſøg paa Levanger, drog han til Nidaros, hvor han ankom lidt før Petersmesſe (29de Juni) og lod derpaa holde Ørething, den 2den Juli, Aarsdagen efter Hyldingen i Bergen, hvor han da, ſom det heder, lod lyſe ſine Sønners nye Titler, det vil da ſige, at han lod Erik hylde ſom Konge af Thrøndernes Deputerede, og for øvrigt bekjendtgjorde Beſtemmelſen med Henſyn til Haakon. Den 3die Auguſt forlod Kongen atter Nidaros og vendte tilbage til Bergen[2]. Til Eidſivathinget kom han ikke den Sommer. Det vig-

  1. Denne Fritagelſe ſtaar, merkeligt nok, ikke i Byloven, ſkjønt man ſnareſt ſkulde vente at finde den der.
  2. Beretningen herom findes, beſynderligt nok, kun i tre temmelig unge Papirsafſkrifter af islandſke Annaler, hvorved det ogſaa er at merke, at de henføre dette Kongens Beſøg paa Froſtathing og Lysningen paa Ørething til 1275. Dette er dog aabenbart urigtigt, og Angivelſen maa ſikkert henføres til 1274. For det førſte ere de islandſke Annaler, paa de ſaakaldte Annales regii og vetustissimi (Hauk Erlendsſøns) nær, ſlet ikke ſaa ganſke paalidelige i Aarstals-Angivelſerne, ej engang Flatø-Annalerne, end ſige de yngre Papirs-Haandſkrifter; man behøver kun at kaſte et Blik paa den Arna-Magnæanſke Udgave af Annalerne, for at overbeviſe ſig om, hvorledes de mindre gode Haandſkrifter ofte angive eet, to eller tre Aar fejlagtigt. Et Par af hine tre Afſkrifter fortælle endog allerede ved 1274, hvad de dog ſelv gjentage ved 1275 umiddelbart førend der berettes om Kong Magnus’s Rejſe til Froſtathing m. m., at der i det Aar dræbtes en Mængde Hvidbjørne paa Island. Kan den ene Angivelſe være indſat paa et urigtigt Sted, da kan dette lige ſaa gjerne være Tilfældet med den anden. For det andet herſker der øjenſynligt en ikke liden Forvirring i det hele taget ved Annalernes Angivelſer af de Begivenheder, der ſkulde have fundet Sted i 1274 og 1275. Arne Biſkops Saga Cap. 14 omtaler flere af de Begivenheder, der i Annalerne henføres til 1275, ſom forefaldne i 1274, eller rettere, antyder ikke Grændſen mellem begge Aar. Nu ſiges det udtrykkeligt i alle Codices af Landsloven for ethvert Lagthing, at Kongen perſonligt begav ſig derhen og gav Thingmændene Bogen, og Aaret angives af de fleſte til 1274: kun tre have 1273, og en 1277; viſtnok er der ſiden, hvor ogſaa Kongens Regjeringsaar angives, ligeſaa mange, der angive hans 9de Aar (1272), ſom hans 11te Aar (1274), men da de fleſte af dem dog have Aarstallet 1274, maa man anſee 1274 for det rette,