Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/577

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
563
1274. Den nye Lov vedtagen paa Froſtathing.


at Kongen faſtſatte en yderligere Nedſættelſe af Bøderne, nemlig til en Fjerdedeel af det oprindelige Beløb (altſaa mindre end hvad hans Fader havde beſtemt), thi hermed begynder Rækken af de „Retterbøder“, der ved Lovbogens Slutning tillægges Kong Magnus. Men uagtet det udtrykkeligt tilføjes, at han nøjagtigt lod „ſætte i Bogen“, hvor meget der ſkulde tages for hver enkelt Sag, for at Ukyndige ikke ſkulde blive narrede ved denne Fjerdedeels-Beregning, ſaa ſinder man dog, i alle de mange for Haanden værende Haandſkrifter af Landsloven, kun i de færreſte Tilfælde Bøderne opførte efter denne Maaleſtok; i en enkelt Codex for Froſtathingslagen er den hele „Retterbod“ endog udeladt, og i de fleſte Beſtemmelſer om Bøder ſees tydeligt den gamle Trediedeels-Beregning at være fulgt. Man maa ſaaledes antage, at denne Forføjning af Kongen ikke engang er kommen ret til Udførelſe; at han ved hiint Udtryk om „at ſætte i Bogen, hvor meget der ſkulde tages for hver Sag“, kun har meent en ſenere Tilføjelſe enten i Form af en Marginalrettelſe paa hvert Sted, eller ſom en ſæregen Liſte, men at Tilføjelſen eller Liſten ej er kommen i Stand, og at alt ſenere er blevet ved det gamle[1]. Hertil kom ogſaa en ſpeciel Fritagelſe, Kongen gav Indbyggerne omkring

    Indretning oprindelig er en Efterligning af de gamle islandſke Leidething, der holdtes i lignende Øjemed efter Althinget, og at Beſtemmelſen herom førſt er optaget i Jarnſida, ſamt efter denne indført i den norſke Landslov. I Jarnſ. Cap. 5 og Jonsbok I. 7 kaldes ogſaa udtrykkeligt disſe Thing Leidething.

  1. Hele dette Punkt er meget dunkelt. Det er muligt, at disſe Ord ſkulle tages i en anden og mere indſkrænket Mening, end ovenfor, og at de maaſkee kun ſigte til de Bøder, der foreſkrives i de ſaakaldte einkamál, der vedtoges paa Rigsmødet i 1271. Thi ſammenligner man Bøderne, ſaaledes ſom de foreſkrives i den førſte, og, ſom vi have ſeet, oprindelige Redaction af Artiklerne, der er indtagen i Jarnſida, med de for de ſamme Forſeelſer foreſkrevne Bøder i Landsloven, vil man finde en betydelig Nedſættelſe, ſnart til det Halve, ſnart til Trediedelen, ſnart til Fjerdedelen. Saaledes f. Ex. i Forbudet mod at bære Ruſtninger (Jarnſ. 44, Ldsl. IV. 14); uagtet Ordene ellers ſtemme paa begge Steder, foreſkriver Jarnſ. en Bod af 6 Ører, Ldsl. en Bod af 2; for at drage Kniv mod en Mand ſaſtſætter Jarnſ. 12 Ører, Ldsl. 3 (altſaa en Fjerdedeel). Betragter man nu det tilſvarende Sted i den nyere Bylov, hvor ogſaa K. Magnus’s ſaakaldte Retterbøder findes anførte, da ſtaar der ikke noget om nogen yderligere Nedſættelſe, men kun at „hvor for Sagøret ſlet ikke faldt i Bymændenes Lov, ſkulde det nu falde til det Halve og ſommeſteds mere“. Dette pasſer unegteligt godt paa ſaadanne Nedſættelſer ſom de oven anførte, og det er ikke uſandſynligt, at ogſaa Landslovens Ord nærmeſt have Henſyn dertil. Thi det er viſt nok, at hvor f. Ex. den ældre Lovgivning fordrede 40 Merkers Bod, fordrer den nyere Landslov Trediedelen (8 Ertoger og 13 Mkr.), ikke Fjerdedelen (10 Mkr.). Endnu kunde dog rigtignok ogſaa den Mulighed være for Haanden, at Pengevæſenets Tilſtand og Myntens Gehalt her er kommet i Betragtning; at 13 Mkr. 8 Ertoger i de daværende Penge beregnedes at ſvare til 10 Mkr. gl. Cours.