Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/576

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
562
Magnus Haakonsſøn.


altſaa ikke villet oppebie dette, men foretrukket at lade Lovbogen i Haſt afſlutte, forbeholdende ſig ſenere at tilføje det manglende; om meget af dette maatte der desuden fremdeles raadſlaaes nærmere med Erkebiſkoppen. Af denne Grund indeholder Lovbogens ſaakaldte Chriſtendomsbaalk intet andet virkelig vedkommende Religionen, end en almindeligd Beſtemmelſe om at alle ſkulle være chriſtne, og tro de trende Troes-Artikler, ſom i ſin Heelhed indføres. Det øvrige er kun de forhen omtalte Beſtemmelſer om Tronfølgen og Tronarven, ſaaledes ſom de vare vedtagne paa det ſidſte Møde i Bergen 1273, med Tilføjelſe af Formularer for den Eed, Konge, Hertug, Jarl, Lendermænd, Lagmænd, og Bønder ſkulde aflægge ved Hyldingen. I Utfarebaalken ſøger man forgjeves nøjagtige Beſtemmelſer om, hvorledes den nye Præſtation af Ledingen efter Formue og Jordegods ſkulde beregnes, ſamt, hvad der er endnu merkeligere, hvilke Perſoner der ſkulde være fritagne for Leding. Herom indeholdt dog ej alene de ældre Love nøjagtige Beſtemmelſer, der nu burde afløſes af andre, men de Indrømmelſer, der nys vare gjorte til Erkebiſkoppen og Biſkopperne med Henſyn til Ledingsfrihed for deres Mænd, burde dog i det mindſte have fundet deres Plads i ſelve Lovbogen; Udeladelſen af disſe vigtige Punkter er ſaaledes aabenbart ſkeet af den Grund, at den hele Materie endnu ikke var fuldſtændigt bragt paa det rene. Hvad Mannhelgebaalken angaar, da have vi allerede ſeet, hvorledes den, i Stedet for at være bearbejdet til et harmoniſk Heelt, førſt indeholder en Deel omarbejdede Beſtemmelſer fra de ældre Love, og dernæſt ſaa godt ſom i ſin Heelhed, kun med enkelte mindre heldige Afbrydelſer, optager Artiklerne fra Mødet 1271. Heller ikke Giftings- og Arve-Baalken kan ſiges at have faaet ſin tilbørlige ſidſte Bearbejdelſe. De Baalker, der ſynes omhyggeligſt udarbejdede, og med hvilke man altſaa maa være bleven færdig, men hvis Indhold ogſaa frembød mindſt Vanſkeligheder, ere de fire ſidſte, Landabrigde eller Odelsløsnings-Baalken, Landslejebaalken, Kjøbebaalken og Tyvebaalken. Til disſe, ſaavel ſom de foregaaende, ere neppe flere Tillæg nu blevne gjorte, end de der anſaaes nødvendige for Redactionens Skyld, ſaavel ſom enkelte andre, der alene afhang af Kongens Godtbefindende, og ſom han ej behøvede at lade vedtage paa noget ſærſkilt Møde. Hertil hører maaſkee det i Forbindelſe med Lagthingenes Henlæggelſe til Botolfsmesſe ſtaaende Bud, at Sysſelmanden inden tre Uger efter hvert Lagthings Slutning ſkulde holde Thing hjemme i ſin Sysſel for at bekjendtgjøre, hvad der var forhandlet paa Lagthinget, og navnlig, hvad Afgjørelſe der var faldt paa de Sager, ſom vedkom Syſlens Indbyggere[1]. Ligeledes ſees det,

  1. Landsloven, Thingf. Cap. 7. Det er ikke uſandſynligt, at denne fornuftige