Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/58

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
44
Haakon Haakonsſøn.

ſende det til Norge. Efter Tilbagekomſten ſee vi Villjam atter optræde ſom den, der havde Myndighed over Riddernes Beſiddelſer i Lifland og Rusland[1]. Han døde i 1251 i Ry for Hellighed[2].

5. Forhandlinger i Anledning af Kongens Korstogs-Løfter. Beſtræbelſer for Chriſtendommens Udbredelſe i Finmarken.


I den nærmeſte Forbindelſe med Kronings-Anliggendet ſtod det paatænkte, og af Kongen, ſom vi have ſeet, lovede Korstog. Et ſaadant var det visſelig til alle Tider ubelejligt for Kongen at foretage, men allermeſt paa denne Tid, da de overvættes Udgifter i Anledning af Kroningen uden al Tvivl maa have udtømt eller i det mindſte betydeligt ſvækket hans Finanſer, da der tillige, — en naturlig Følge af den uafladelige Regn — indtraf Uaar og Dyrtid[3], og da endelig de Begivenheder i Nabolandene, hvilke vi i det følgende komme til at omtale, udkrævede hans Nærværelſe hjemme. Men det har vel heller ikke været Kongens Alvor, virkelig at tiltræde Toget. Saadanne Korstogsløfter, aflagte paa det uvisſe, og om end ikke ligefrem med den Beſlutning, aldrig at opfylde dem, ſaa dog i det mindſte uden nogen klar Foreſtilling om, hvorledes de ſkulde opfyldes, eller beſtemt Forſæt, at udføre dem til en vis Tid — ſaadanne Løfter hørte, efter hvad vi tidlige have viiſt, juſt i denne Periode, hvor Korstogsiveren allerede var betydeligt kjølnet, til Dagens Orden, og Pavens vanſkelige Stilling tillod ham ikke at anvende ſynderlig Strenghed med Henſyn til Løfternes Opfyldelſe. Dog ſynes Pave Innocentius virkelig at have troet, at Kong Haakon mente det ligeſaa alvorligt, ſom den fromme Kong Ludvig i Frankrige, thi vi finde at han under 19de November 1247 indrømmede Kongen den velbekjendte Tyvendedeel af alle kirkelige Indtægter i det hele Land, Hamars Biſkopsdømme undtaget, ſom en Hjelp til Korstoget. Aarſagen, hvorfor Hamars Biſkopdømme undtages, var den, at ogſaa Biſkop Paal havde taget Korſet, og den ſamme Hjelp ved en under ſamme Dag udfærdiget Skrivelſe blev tilſtaaet ham af hans egen Dioces, dog for fem, ikke kun

    gien ej bevandret Mand, der nok har vidſt, at der i 1248 var en Biſkop Kol, kongelig Kantſler (han var desuden bekjendt nok af den Rolle, han ſpillede ved Herrevadsbro) men ſom i ſin Uvidenhed har forvexlet ham med Kol den ældre, og Byrge Jarl med Byrge Broſa, og ſaaledes indført i Brevet af 1248 Perſoner fra c. 1190, Kol den ældres og Byrge Broſas Samtidige. Brevet haves kun i en Vidisſe fra det 15de Aarhundrede, og paa ſvenſk. Vi kunne derfor viſtnok betragte dette Brev ſom ikke tilværende. Ogſaa Suhm (Hiſt. af Danm. X. 117, 118) har Betænkeligheder ved dette Brev.

  1. Suhm, X. S. 197.
  2. Matth. Pariſ. S. 546. Raynaldi annales I. 606, No. 13.
  3. Se Kongens Brev til Lybeckerne fra Begyndelſen af 1248, Urkundenbuch S. 142, hvorom mere nedenfor.