Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/57

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
43
1248. Cardinalens Tilbagerejſe.

Skaane[1], og er ſandſynligviis kommen tilbage til Paveſtolen om Høſten ſamme Aar, ſaa tidligt, at han ſelv, ſom det ovenfor er ytret, kunde udvirke det ovenomtalte pavelige Bekræftelſesbrev af 7de September, og

  1. Brev af Villjam, dateret Lund, 27de Juli 1248, optaget i Liljegrens Dipl. No. 370. Her er det dog, heel ubegribeligt, henført til 1249, uagtet det udtrykkeligt ſiges at være udſtedt i Pave Innocentius’s 6te Aar. Innocentius blev valgt St. Hansdag 1243, og indviet den 28de eller 29de Juni næſtefter. Hans Pontificats Aar løbe ſaaledes fra 28de eller 29de Juni, og følgelig falder 27 Juli (9 kal. Aug.) af hans 6te Aar ikke i 1249, men i 1248. Det vilde ogſaa have været høiſt urimeligt, om Cardinalen havde vedblevet at ſvæve ſaa længe oppe i Norden, uden at man for Reſten havde hørt noget yderligere fra ham. Forunderligt nok henfører Liljegren ſelv tidligere Brevet No. 315, hvilket han antager udſtedt af Innocentius 9de Juli i dennes 2det Aar, til 1244, hvorved han erkjender at det 2det Aar allerede var begyndt før 9de Juli 1244, og ſaaledes conſeqvent ſkulde antage det 7de Aar begyndt før 9de Juli 1249. Brevet No. 315 er for Reſten ikke af 9de Juli 1244, thi det er udſtedt i Lyon, og did kom Paven ikke førend i December ſ. A., ligeſaalidet ſom Paven nogenſinde angiver Dagen anderledes end efter Kalendæ, Nonæ og Idus: naar der ſaaledes her ſtaar VIIII Julii, er det tydeligt at et kalend. er bortfaldt, og at Dagen ſkal være 24 Juni, hvorved Aaret bliver 1245. Overhoved herſker der en ſtor Forvirring i Liljegrens Diplomatar med Henſyn til Dateringen af Innocentius’s Breve. I Forbindelſe hermed maa vi og omtale Brevet No. 364, hvor Cardinal Villjam omtales, men ſom er dateret Juledag 1248. Forudſat, at Brevet er egte, og Dateringen rigtig, er det ikke nødvendigt at antage, at Villjam var tilſtede ved Udſtedelſen. Brevet handler om nogle Afgifter, der med Cardinalens Samtykke tilſtodes Nydale Kloſter, og dette Samtykke kunde tidligere være erhvervet, eller den egentlige Beſtemmelſe tidligere være aftalt, medens Brevet kun var en yderligere Bekræftelſe af Beſtemmelſen, given efter at Cardinalen allerede havde forladt Landet. Men der ere flere Omſtændigheder, der gjør Dateringen, ja hele Brevet ſelv, mistænkelig. Det er udſtedt af Kong Erik og Byrge Jarl, hvoraf det ſkulde følge, at det ikke er ældre end Høſten 1248, thi førſt da blev Byrge ophøjet til Jarl efter Ulf Faſes Død; men paa den anden Side ſkulde vel Juledag 1248 egentlig betegne 26de Decbr. 1247, da de Svenſke, ligeſom Nordmændene, i Middelalderen ſandſynligviis regnede Aaret fra Chriſti Fødſelsdag. Hertil kommer at de Perſoner ſom opregnes: Biſkop Kol, Kongens Kantſler, Hr. Karl, Byrge Jarls Broder, Hr. Karl, Byrge Jarls Søn, Hr. Holmger, Hr. Magnus Benedictsſøn, ſamtlige ſynes at henhøre til Aarene omkring 1190, det vil ſige at Byrge Jarl ſelv da bliver Byrge Broſa, og Magnus Benedictsſøn Magnus Minneſkjold. Der tales nemlig ingenſteds ellers om, at Byrge Jarl den yngre ſkulde have haft en Søn ved Navn Karl. Hvad Biſkop Kol angaar, da var der viſtnok omkring 1248 en Biſkop af dette Navn i Strengnes, kongelig Kantſler, men der var ogſaa en Biſkop i Linkøping af dette Navn, død 1196, altſaa ſamtidig med Byrge Broſa, Karl Byrge Broſas Broder, Karl Byrge Broſas Søn, Holmger, Dronningens Broder, og Magnus Benedietsſon Minneſtjold; hele denne Samtidighed ſynes at betegne den ældre Kol, ſom den, der i Brevet er ment. Da det dog er umuligt, at han kunde omtales i et Brev fra 1248, paatrænger næſten den Formodning ſig, at Brevet er falſkt, opdigtet af en i Chronolo-