Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/56

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
42
Haakon Haakonsſøn.

Forurettelſer[1]. Fra Oslo drog han til Kongehelle, hvor han lod tilſtevne et almindeligt Thing, paa hvilket ogſaa mange fra Gøtaland indfandt ſig. Her tog han Afſked med Nordmændene, og takkede Gud, heder det, fordi han var kommen til Norge. Dertil havde han ogſaa al Grund, thi han var bleven behandlet med den ſtørſte Forekommenhed, og foruden de Penge, Kongen havde medgivet ham til Paven, ſamt andre rige Gaver, medbragte han ogſaa 100 Mk., ſom han havde faaet indſamlet fra den norſke Gejſtlighed[2]. For Reſten ſynes han at have vundet Nordmændenes Hengivenhed, ligeſom det og beder om ham, ſom om hans Forgænger, Cardinal Nicolaus, at han var Nordmændenes Ven ſaa længe han levede[3]. Fra Kongehelle drog han — det maa omtrent have været midt i October — til Sverige, hvor han fornemmelig tog ſit Ophold i Øſtergøtland, førſt i Linkøping, ſiden (fra de førſte Dage af December) i Skeninge, hvor han, ſom det nedenfor ſkal nærmere omtales, mæglede Fred mellem Høvdingerne, og i de ſidſte Dage af Februar 1242 paa det bekjendte ſtore Rigsmøde, ſøgte at bringe Sveriges forvirrede Kirke-Anliggender i Orden[4]. I den Indledning, der forudſkikkes den under Cardinalens Navn udſtedte Bekjendtgjørelſe af de paa dette Mode vedtagne Beſtemmelſer, giver han en ſørgelig Beſkrivelſe over Kirkens Tilſtand i Sverige, der tager ſig forunderligt ud lige over for den Tilfredshed han udtalte med Tilſtanden i Nabolandet Norge[5]. Men man erfarer af mange Beretninger, at Forvirringen i Sverige paa denne Tid var meget ſtor, iſær formedelſt Magnaternes Urolighed og indbyrdes Fejden. Blandt Cardinalens Forordninger paa Skeninge Møde findes ogſaa Paabud om Coelibatet for den ſvenſke Preſteſtand. Der tales ikke om, at Cardinalen udſtedte eller indſkjerpede noget lignende Paabud i Norge, rimeligviis af den Grund, at Pave Gregor allerede under 16de Mai 1237 ſtrengt havde forbudt den Uſkik, at Preſterne levede i Egteſkab, ſaaledes ſom det i det følgende nærmere ſkal berettes. Villjam opholdt ſig i Sverige til ud paa Sommeren. I Mai og Juni Maaneder finde vi ham paa Gotland, i Visby, hvor han allerede engang før havde været (i 1225); i Juli var han i Lund i

  1. Dipl. Norv. I. No. 39.
  2. Matthæus Pariſ. S. 495.
  3. Haakon Haakonsſøns Saga, Cap. 258.
  4. Cardinal Villjams i Sverige udſtedte Breve findes i Liljegrens Dipl. Svec. 1ſte B., fra No. 346 incl. Det førſte af disſe er dateret Linkøping den 29de Novbr. 1247, det andet allerede Skeninge den 2den Decbr. Alle de øvrige indtil 360 incl. ere daterede Skeninge, fra Decbr. 1247 til 2den Marts 1248. No. 361, af 6te Marts, er dateret fra „Kongens Slot;“ No. 362 og 363 begge fra Visby den 25de Mai og 5te Juni.
  5. Skening Beſluttning, Liljegrens Dipl. l. c. No. 359. Herom mere nedenfor.