Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/573

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
559
1274. Erkebiſkop Jon ved Conciliet i Lyon.


hver Lejlighed til at gjøre ſig den herſkende Strid mellem Kronen og Kirken ſaa nyttig ſom muligt, og ſikre ſig Rettigheder og Friheder, der nogenlunde ſvarede til hvad Baronerne og Magnaterne i England og andre Lande nys havde erhvervet.

55. Fortſættelſe. Conciliet i Lyon. Overeenskomſten i Bergen hævet. Landsloven vedtagen, og Byloven forbedret.


Erkebiſkop Jon overbragte neppe ſelv Forligsacten, thi han tiltraadte ikke ſin Rejſe til Conciliet, hvis Afholdelſes-Sted nu var beſtemt at ſkulle være i Lyon, førend den følgende Vaar[1]. Forligsacten med Kongens Brev maa ſaaledes have været ſendt i Forvejen. Foruden Erkebiſkoppen rejſte ogſaa Biſkop Andreas af Oslo og Biſkop Aſkatin af Bergen. Den førſte var en ivrig Tilhænger af Erkebiſkoppen, den ſidſte, Kongens fortrolige Mand, har derimod rimeligviis haft Kongens Fuldmagt. Ogſaa Biſkop Arne af Skaalholt ſkulde have været med, men han havde allerede tidligere faaet Fritagelſe derfor af Erkebiſkoppen, ſaaſom man ikke godt kunde undvære ham hjemme; han vendte derfor ikke længe efter Mødet tilbage til Island, men overdrog ſin Fuldmagt til den for omtalte Chorsbroder fra Nidaros Sira Sighvat, der nys havde været ved Curien, og nu paa Capitlets Vegne havde deeltaget i Mødet i Bergen og beſeglet Overeenskomſten[2]. Endnu en til Nidaros Provins hørende Biſkop rejſte til Kirkemødet, nemlig den for omtalte Biſkop Richard af Man[3]. Af Norges Abbeder have vel een eller flere mødt, men hvilke, vides ej. Sandſynligviis medbragte Erkebiſkop Jon til Pavens Gjennemſyn og Approbation ſit Udkaſt til Chriſtenretten, der nu maa have været fuldſtændigt udarbejdet, ſiden det udtrykkeligt berettes, at Biſkop Arne i Skaalholt om Vinteren 1273—1274 ſammenſatte en Chriſtendoms-Baalk for Island med Erkebiſkoppens Raad, det vil ſige ſaaledes ſom han og Erkebiſkoppen under hans Ophold i Norge vare blevne enige derom; ſamme Chriſtendomsbaalk viſer ſig nemlig ved Sammenligning med den, ſom Erkebiſkoppen ſelv ſenere udgav, kun at være en efter Islands ſæregne Forhold lempet Redaction af denne, der altſaa, naar den kunde tjene hiin til Kilde, allerede tidligere maa have været fort i Pennen[4]. Mødet aabnedes den 7de Mai og ſluttede den 17de

  1. Arne B. Saga, Cap. 14.
  2. Den manſke Krønike ved 1274.
  3. Isl. Annaler, ved 1274. Arne Biſk. S. Cap. 10. Denne Sighvat ſkal have været Arnes ſpecielle Ven.
  4. Nylig har den Mening været antydet (Jon Sigurdsſøn, om Islands ſtats-