Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/573

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
559
1274. Erkebiskop Jon ved Conciliet i Lyon.


hver Lejlighed til at gjøre sig den herskende Strid mellem Kronen og Kirken saa nyttig som muligt, og sikre sig Rettigheder og Friheder, der nogenlunde svarede til hvad Baronerne og Magnaterne i England og andre Lande nys havde erhvervet.

55. Fortsættelse. Conciliet i Lyon. Overeenskomsten i Bergen hævet. Landsloven vedtagen, og Byloven forbedret.


Erkebiskop Jon overbragte neppe selv Forligsacten, thi han tiltraadte ikke sin Rejse til Conciliet, hvis Afholdelses-Sted nu var bestemt at skulle være i Lyon, førend den følgende Vaar[1]. Forligsacten med Kongens Brev maa saaledes have været sendt i Forvejen. Foruden Erkebiskoppen rejste ogsaa Biskop Andreas af Oslo og Biskop Askatin af Bergen. Den første var en ivrig Tilhænger af Erkebiskoppen, den sidste, Kongens fortrolige Mand, har derimod rimeligviis haft Kongens Fuldmagt. Ogsaa Biskop Arne af Skaalholt skulde have været med, men han havde allerede tidligere faaet Fritagelse derfor af Erkebiskoppen, saasom man ikke godt kunde undvære ham hjemme; han vendte derfor ikke længe efter Mødet tilbage til Island, men overdrog sin Fuldmagt til den for omtalte Chorsbroder fra Nidaros Sira Sighvat, der nys havde været ved Curien, og nu paa Capitlets Vegne havde deeltaget i Mødet i Bergen og beseglet Overeenskomsten[2]. Endnu en til Nidaros Provins hørende Biskop rejste til Kirkemødet, nemlig den for omtalte Biskop Richard af Man[3]. Af Norges Abbeder have vel een eller flere mødt, men hvilke, vides ej. Sandsynligviis medbragte Erkebiskop Jon til Pavens Gjennemsyn og Approbation sit Udkast til Christenretten, der nu maa have været fuldstændigt udarbejdet, siden det udtrykkeligt berettes, at Biskop Arne i Skaalholt om Vinteren 1273–1274 sammensatte en Christendoms-Baalk for Island med Erkebiskoppens Raad, det vil sige saaledes som han og Erkebiskoppen under hans Ophold i Norge vare blevne enige derom; samme Christendomsbaalk viser sig nemlig ved Sammenligning med den, som Erkebiskoppen selv senere udgav, kun at være en efter Islands særegne Forhold lempet Redaction af denne, der altsaa, naar den kunde tjene hiin til Kilde, allerede tidligere maa have været fort i Pennen[4]. Mødet aabnedes den 7de Mai og sluttede den 17de

  1. Arne B. Saga, Cap. 14.
  2. Den manske Krønike ved 1274.
  3. Isl. Annaler, ved 1274. Arne Bisk. S. Cap. 10. Denne Sighvat skal have været Arnes specielle Ven.
  4. Nylig har den Mening været antydet (Jon Sigurdssøn, om Islands stats-