Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/572

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
558
Magnus Haakonsſøn.


ſamme Klager og anvende de ſamme Forſvarsmidler ſom forhen. Altſaa betegnedes Overeenskomſten herved dog kun ſom foreløbig. Kong Magnus, der dog viſtnok oprigtigt ønſkede at faa den bekræftet, for ſnareſt muligt at kunne bringe Lovreformen paa det rene, ſendte den, ledſaget med en anbefalende Skrivelſe, dateret Bergen den 15de Auguſt, til Paven, med Anmodning om, at han vilde meddele den ſin Bekræftelſe, hvorhos han i ſamme Skrivelſe tilføjede, at da den oven anførte Artikel om Gejſtliges Fritagelſe fra at deeltage i Krigstog eller Krigsruſtning var bleven udeglemt i Forligsacten, og man nødig for den Sags Skyld vilde ſkrive hele Documentet om, iſær da flere af de Lendermænd, der havde beſeglet det, allerede havde forladt Bergen, indførte han den her, for at den kunde blive bekræftet under eet med Hoved-Documentet[1].

Da vi uheldigviis ikke have nogen fuldſtændig Saga om Kong Magnus, ſaa vide vi heller ikke nøje, hvilken Rolle de verdslige Herrer have ſpillet ved disſe Forhandlinger. Uagtet de ſenere Begivenheder viſe, at de i det hele taget have ſtaaet paa Kongens Parti, tør det dog have været visſe Punkter, hvorved de ikke havde mindre Interesſe end Gejſtligheden i at ſee ſig ſæregne Rettigheder eller Fritagelſer ſikrede, og dette maa navnlig have været den nye Ledingsberegning. Thi den Fritagelſe, ſom paa dette Møde var tilſtaaet Biſkoppens haandgangne Mænd, var aabenbart et Gode, ſom ogſaa de kongelige haandgangne Mænd attraaede og omſider ogſaa fik; naar den var bleven hine til Deel, maatte det endog ſynes ubilligt, at den ej ogſaa bevilgedes disſe. De kunne ſaaledes i det mindſte ikke have haft noget imod at hiin Artikel, der afgav et Slags Præjudicat for, hvad de ogſaa ønſkede at betinge ſig, os ſom de maaſkee ogſaa paa dette Mode havde fordret, men, uviſt af hvad Grund, endnu ikke ſynes at have faaet ſat igjennem, indflød i Overeenskomſten. Overhoved maa man antage, at de have benyttet en-

  1. Disſe Documenter ere aftrykte i „Norges gl. Love“ III S. 457—462 efter Afſkriften af Originalregiſtret i det pavelige Archiv. Efter de ſamme Afſkrifter findes de og aftrykt i Dipl. Norv. I No. 64. Et ældre Aftryk, dog kun i Udtog, efter Originalregeſten findes i Raynaldi Ann.-Eccl. XIV. S. 1209. Th. Torvesſøn meddeler i ſin hist. rer. Norv. IV. S. 354—357 et Aftryk, der, ſom han ſiger, er taget efter en Pergamentscodex, hvilken han dog ikke nærmere betegner. Man ſkulde næſten formode, at det er en nu tabt Copibog for Bergens Biſkopsſtol, der i ſin Tid tilhørte Univ.-Bibl. i Kbhavn., og ſom har indeholdt en Mængde ypperlige Actſtykker til Norges Kirkehiſtorie i Aarene mellem 1300 og 1400. De fleſte af dem ere afſkrevne af Arne Magnusſøn i 4de Bind (E) af Bartholiniana, men blandt disſe Afſkrifter findes.ikke hiin Overeenskomſt. Hvis den har ſtaaet i hiin Codex, ſaa er den maaſkee udeladt i Afſkriften, fordi det meſte allerede fandtes aftrykt hos Raynaldus.