Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/567

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
553
1273. Overeenskomſt i Bergen mellem Kongen og Erkebiſkoppen.


Aager, Simoni, Kjetteri, Frilleliv, Hoor, Blodſkam og alle andre der ifølge den almindelige-Ret kunde henhøre til den kirkelige Domſtol.

3) At Kongen paany indrømmede, hvad allerede hans Forgængere havde indrømmet, at Erkebiſkoppen og Biſkopperne ſkulde til de af Kongerne ſtiftede eller doterede Capeller lige ſaavel ſom til andre Capeller i Provinſen kunne udnævne pasſende Preſter, uden Kongernes eller andre Lagmænd-s Samtykke eller Præſentation. Denne Artikel er ſaagodtſom Ord til andet den ſamme, ſom den 3die Artikel i Bullen af 1194, der viſtnok ogſaa allerede fandtes i Overeenskomſten af 1252, eller i det mindſte den af 1164, men ſom dog havde været et Tviſte-Emne i Sverres Tid, indtil Kong Haakon Sverresſøn forligede ſig med Kirken og opgav ſin Fordring 1202; hvad der ſiges om tidligere Kongers Indrømmelſe pasſer ſaaledes bedre i nærværende Overeenskomſt, end i hiin Bulle af 1194.

4) Den fjerde Artikel i Bullen af 1194 at ved Udvælgelſen af Biſkopper og Abbeder ſkulde ingen Magt, Vold eller Myndighed af nogen Konge eller Fyrſte komme imellem, men Beſættelſen af Embedet kun ſkee efter lovligt Valg, bekræftedes ordlydende, kun ſaaledes at Ordet „Samtykke“, der findes i Bullen, her udelodes, hvoraf man da maa ſlutte, at et Slags formelt Samtykke forbeholdtes Kongen; dette blev, ſom det ſiden vil ſees, nærmere forklaret i den endelige Overeenskomſt af 1277.

5) Kongen indrømmede paany, heder det, at det ikke ſkulde være tilladt Kongerne, imod gammel Sædvane, til Kirkernes eller de Gejſtliges Skade at forandre Rigets vedtagne og ſkrevne Love eller de faſtſatte Pengebøder, enten med Henſyn til Gejſtlige eller Verdslige. Dette er altſaa et Slags Bekræftelſe af den ældre, oftere omtalte 11te Artikel i Bullen af 1194, der ogſaa kan ſees at have udgjort en Deel af Overeenskomſten 1152. Men her viſer ſig den merkelige Omſtændighed, at medens hiin ældre Artikel udtrykkeligt fordrer „Biſkoppernes Samtykke og forſtandige Mænds Raad“ ſom Betingelſe for enhver Lovsforandring (en Beſtemmelſe, der allerede i ſig ſelv maatte gjøre Rigsmøder nødvendige, om end ikke andre Aarſager fremkaldte dem), og derimod føjer Tillægget „mod gammel Skik“ og „til Kirkens eller Gejſtlighedens Skade“ kun til det ſidſte Led, om Forandring af Pengebøder, har Artiklen i Overeenskomſten intet Ord om hiint Samtykke til Lovsforandringer, men indeholder kun et abſolut Forbud mod at forandre enten Love eller Bodsbeſtemmelſer til Kirkens eller Gejſtlighedens Skade[1]. Da man nu ikke

  1. Herved er det dog rigtignok at merke, at i det Aftryk af denne Overeenskomſt, der meddeles af Th. Torvesſøn, ſom han ſiger efter en Pergamentsco-