Aager, Simoni, Kjetteri, Frilleliv, Hoor, Blodskam og alle andre der ifølge den almindelige-Ret kunde henhøre til den kirkelige Domstol.
3) At Kongen paany indrømmede, hvad allerede hans Forgængere havde indrømmet, at Erkebiskoppen og Biskopperne skulde til de af Kongerne stiftede eller doterede Capeller lige saavel som til andre Capeller i Provinsen kunne udnævne passende Prester, uden Kongernes eller andre Lagmænd-s Samtykke eller Præsentation. Denne Artikel er saagodtsom Ord til andet den samme, som den 3die Artikel i Bullen af 1194, der vistnok ogsaa allerede fandtes i Overeenskomsten af 1252, eller i det mindste den af 1164, men som dog havde været et Tviste-Emne i Sverres Tid, indtil Kong Haakon Sverressøn forligede sig med Kirken og opgav sin Fordring 1202; hvad der siges om tidligere Kongers Indrømmelse passer saaledes bedre i nærværende Overeenskomst, end i hiin Bulle af 1194.
4) Den fjerde Artikel i Bullen af 1194 at ved Udvælgelsen af Biskopper og Abbeder skulde ingen Magt, Vold eller Myndighed af nogen Konge eller Fyrste komme imellem, men Besættelsen af Embedet kun skee efter lovligt Valg, bekræftedes ordlydende, kun saaledes at Ordet „Samtykke“, der findes i Bullen, her udelodes, hvoraf man da maa slutte, at et Slags formelt Samtykke forbeholdtes Kongen; dette blev, som det siden vil sees, nærmere forklaret i den endelige Overeenskomst af 1277.
5) Kongen indrømmede paany, heder det, at det ikke skulde være tilladt Kongerne, imod gammel Sædvane, til Kirkernes eller de Gejstliges Skade at forandre Rigets vedtagne og skrevne Love eller de fastsatte Pengebøder, enten med Hensyn til Gejstlige eller Verdslige. Dette er altsaa et Slags Bekræftelse af den ældre, oftere omtalte 11te Artikel i Bullen af 1194, der ogsaa kan sees at have udgjort en Deel af Overeenskomsten 1152. Men her viser sig den merkelige Omstændighed, at medens hiin ældre Artikel udtrykkeligt fordrer „Biskoppernes Samtykke og forstandige Mænds Raad“ som Betingelse for enhver Lovsforandring (en Bestemmelse, der allerede i sig selv maatte gjøre Rigsmøder nødvendige, om end ikke andre Aarsager fremkaldte dem), og derimod føjer Tillægget „mod gammel Skik“ og „til Kirkens eller Gejstlighedens Skade“ kun til det sidste Led, om Forandring af Pengebøder, har Artiklen i Overeenskomsten intet Ord om hiint Samtykke til Lovsforandringer, men indeholder kun et absolut Forbud mod at forandre enten Love eller Bodsbestemmelser til Kirkens eller Gejstlighedens Skade[1]. Da man nu ikke
- ↑ Herved er det dog rigtignok at merke, at i det Aftryk af denne Overeenskomst, der meddeles af Th. Torvessøn, som han siger efter en Pergamentsco-
