snit havde 15 Mks. Veitsle, stillede 600, og de øvrige haandgangne Mænd, samt Lagmændene, der vel ogsaa tilsammen havde ikke mindre end 1800 Mks. Veitsle, ligeledes 600 Mand; det hele Beløb udgjorde saaledes 3284 Mand. Vistnok vare vel mange Sysselmænd ogsaa tillige Lendermænd, men derfor kan man ikke regne deres Contingent som saadanne ind i, hvad de som Sysselmænd skulde stille: dette stilledes af Syslen, hiin derimod af deres Veitslegods. Hertil komme nu og de Tropper, som Sysselmanden i Jemteland og Herjedalen vel ogsaa maa have stillet, skjønt det ikke optegnes. De reglementerede Vaaben for disse Tropper vare i det mindste en sterk Vaabentrøje, Staalbue, Skjold, Sverd, Spyd, og Haandbue med to Tylfter Brodde[1]. Denne Hær var saaledes ej alene i sig selv temmelig sterk, men ogsaa vel bevæbnet. Det er nemlig tydeligt, at disse Tropper nu traadte ganske i Stedet for de tidligere saakaldte Huuskarle eller Lenstropper, som Lendermændene vare pligtige at holde, og hvis Antal vilde have udgjort omtrent 2400 Mand, men som nu billigtviis maatte fordeles anderledes, da der i Tidens Løb var opstaaet et ganske andet System med Veitslerne, end forhen; i ældre Tider var der neppe andre Veitslemænd end Lendermændene, hvoraf hver havde des større Veitsler og kunde holde des flere Mand, hvorimod Aarmændene, der forrettede Sysselmændenes Pligter, intet havde med at stille Tropper; nu var der ved Siden af Lendermændene mindre Veitslemænd; Sysselmændene vare komne op i Aarmændenes Sted som virkelige Befalingsmænd, og vare tildeels selv Lendermænd, idet mindste Veitslemænd: her udkrævedes altsaa en ny Fordelingsmaade. Det maatte da næsten falde af sig selv, at det Antal Tropper, Sysselmændene skulde bolde, beregnede-s i Sødistricterne efter Skibrede-Antallet, uden at man deraf maa forledes til at tro, at denne Troppestilling traadte i Stedet for den virkelige Leding- eller Folke-Udbudet. Dette vedblev lige fuldt, eller meentes i det mindste at skulle vedblive; en anden Sag var det, at disse Ledingstropper kom til at spille en mere og mere ubetydelig Rolle ved Siden af Huustropperne, eller, som man gjerne kan kalde dem, de staaende Tropper, for saa vidt det maa antages, at i det mindste Sysselmændene, om de end ikke have holdt det hele foreskrevne Antal uden i Krigstid, dog altid have været omgivne af saa mange Krigere eller Huuskarle, som vare nødvendige for dem til at opretholde Orden i deres Sysler, hvilken mindre Skare da igjen udgjorde Kjernetropperne, med hvem de øvrige, der skulde holdes i Krigstilfælde, forenedes,
- ↑ Disse vare ifølge Hirdskraa Cap. 35 de for Gjester og Kjertesveiner reglementerede Vaaben, og saadanne i det mindste skulde disse af Lendermændene og Sysselmændene stillede Krigere have.
