Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/563

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
549
1273. Staaende Hær i Norge.


de vare maaſkee allerede bortforlenede eller bortlovede til visſe anſeede Mænd med det Forbehold at de ſkulde beholde Syſlerne paa Levetid, uden at ſtaa under andre end Kongen ſelv, og med ſtørre Rettigheder end de almindelige Sysſelmænd. Saaledes ſees det, at Erling Alfsſøn i 1276 havde Borgeſysſel, og Skiduſysſel var i det mindſte ſenere overdragen til den nye Cantſler, Thore Haakonsſøn. Muligt er det vel og, at enkelte Ændringer i den oprindelige Beſtemmelſe kunne have været gjorte ſtrax før eller efter Kongens Død. For Reſten faldt det ſig vel af ſig ſelv, at Hertugen ej ſkulde tiltræde Forleningen førend efter Kongens Død, og vel heller ikke da, førend han var bleven myndig.

Ved denne Lejlighed vedtoges ogſaa lignende Beſtemmelſer for Sysſelmændene nordenfjelds, ſom det ved Mødet i Tunsberg havde været vedtaget for dem paa Øſtlandet. Af Egdafylke ſkulde der holdes fire Mand af hver Skibrede, ſaaledes bevæbnede og udruſtede, ſom før beſtemt for Viken; af Ryfylke, Hørdafylke og Sogn tre, af Søndfjord to, af Nordfjord tre, af Søndmøre to, af Raumsdal og Nordmøre tre Mand af hver Skibrede, af Thrøndelagen deels to, deels tre Mand af hver Skibrede, af Naumdal to, af Haalogaland fire Mand af Skibreden. Om Stederne hvor Forbrydere ſkulde holdes i Fængſel, findes ingen Beſtemmelſe; ſandſynligviis har man kun haft de to Borge ved Bergen og Nidaros at vælge imellem, og faldt det da af ſig ſelv, at Gulathingslagens Forbrydere bragtes til hiin, Froſtathingslagens til denne. Ved disſe Beſtemmelſer oprettedes, kan man ſige, en for de Tider ikke ubetydelig ſtaaende Hær. Thi det Antal, Sysſelmændene ſom ſaadanne ſkulde holde, beløber ſig efter en temmelig nøjagtig Beregning til 1084[1]. Naar her foruden de, der havde Veitſler (d. e. vare forlenede med Kongsgaarde), ſkulde ſtille fem Mand for hver 15 Mks. Veitſle, altſaa 1 Mand for boer tre Mks. Veitſle, kan man vel regne at Lendermændene, af hvilke der vel gaves omtrent 120[2], og ſom hver i Gjennem-

    ſøn i Breve fra 1294, 1303 og 1306 nævnt ſaaledes at han maa antages at have været forlenet med Skiduſysſel (fornemmelig Brevet af 1303, Dipl. Norv. 95), maa man vel antage, at han allerede ſom Cantſler, maaſkee ved ſit Giftermaal 1277 med en Slægtning af Kongen, ſe nedenfor, fik denne Forlening med ſtørre Rettigheder end de ſædvanlige Sysſelmænd. Audun Hugleiksſøn maa have været Befalingsmand over Tunsberghuus, og ſom ſaadan kgl. Fehirde; det var han idetmindſte i 1298 (ſe Brev i Lappenbergs Sartorius II. 738, hvor han ſelv kalder ſig ſaa); dog har han vel dertil haft andre Forleninger.

  1. Skibredernes Antal paa denne Tid erfares fuldſtændigt af Kong Magnus’s Teſtamente af 1ſte Februar 1277, Dipl. Norv. III. No. 3. Heraf kan da Troppe-Antallet temmelig nøjagtigt beregnes.
  2. Vi gaa ud fra, at der var omtrent 4 Lendermænd, ligeſom tidligere 4 Herſer, i hvert Fylke, og Antallet af Fylker, eller hvad der kunde regnes lige med Fylker, kan omtrent anſættes til 30.