Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/561

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
547
1273. Haakon Magnusſøns Hertugsværdighed.


paa Hertugsværdigheden, og Navnet eller Titlen gjør fra denne Side intet til Sagen. Saaledes maa det da viſtnok ogſaa henføres til Hertugsværdigheden, hvad der end videre tilføjes ſom Beviis paa at Jarleværdigheden i Norge ej var arvelig. For det førſte, heder det, „kan det nokſom beviſes, at den aldrig har gaaet i Arv. For det andet findes ingenſteds i Landet nogen ſæregen til Jarldømmet beſtemt Part, men naar Kongerne have givet Jarlerne noget af Landet, da have de givet dem Len, ſom det har behaget dem bedſt, ſnart i Froſtathingslagen, ſtundom i Gulathingslagen, ſtundom i Viken og iſær paa Oplandene, ſtundom ogſaa i alle Dele af Landet, men deſto mindre paa hvert Sted[1]; ofte have ogſaa Kongerne tilbagetaget de Forleninger, de have givet Jarlen paa een Kant af Landet og givet ham Len andetſteds, efter ſom de have fundet det meſt pasſende; der findes ogſaa hverken Jordegods eller Odelsjorder nogenſteds i Norge ſærſkilt henlagte til Jarldømmet. For det tredie, og hvad forſtandige Mænd iſær have lagt Vegt paa, have kloge Konger ofte fundet, at Jarlerne vare upaalidelige, enten mod dem ſelv eller mod deres Forfædre, hvorfor det er retteſt at Kongen har det i ſin Magt at hædre og fremme den meſt ved Forleninger af ſin Fædrenearv, ſom han befinder at være ham huldeſt, og vil lægge meſt Vind paa at udføre hans Befalinger uden- og indenlands, thi alt Landet er Kongens Odel og Eje, og det er ikke ſikkert at det gaar bedre, om man forſøger paa noget andet. Og for det fjerde, ſaaledes ſlutter denne merkelige Erklæring, er det jo bekjendt nok, at der lange Stunder ſlet ikke har været nogen Jarl i Norge, og dermed har Almuen været bedſt tjent, thi ſjelden har det baadet Smaafolket, at der var flere Befalingsmænd paa een Gang“[2]. — Det kan ſaaledes umuligt have været Kongens Mening, at Hertugsværdigheden med tilhørende Len ſkulde gaa i Arv. Man havde desuden allerede et afſkrækkende Exempel paa, hvad det blotte Spørgsmaal derom kunde lede til, i Stridighederne mellem den kongelige og hertugelige Linje i Danmark.

Hvor ſtort Len Hertug Haakon fik, angives ingenſteds. Man kan vel af flere Omſtændigheder ſlutte, at Meningen har været, at han ſkulde have en Trediedeel af Norge og Skatlandene, men hvad der regnedes til denne Trediedeel, nævnes ikke udtrykkeligt; man kan kun nogenledes ſlutte ſig dertil fra de ſenere af ham ſom Hertug udſtedte Breve. Af disſe ſees, at han fik alle Oplandene eller hvad der nu regnedes til Eidſiva-

  1. Man ſkulde næſten formode, at her ſigtes til Skule Toſtigsſøn, hvilken, ſom det ovenfor er viiſt (II. 603). ſynes at være bleven udnævnt til Jarl af Kong Eyſtein.
  2. Hirdſkraa, Cap. 14.