Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/555

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
541
1265—74. Lovreformen i Norge. Rigsmøde 1273.


hans Sønners Titler, og hvor han tillige gav ſine Mænd de behørige Forſkrifter, hvorledes de ſkulde forholde ſig ved Hyldings-Højtideligheden, hvilke Vaaben de ſkulde bære o. ſ. v. Og denne Højtidelighed berammedes allerede til den følgende Tag, Marie Beſøgelſes-Tag eller St. Svithuns-Dag (2den Juli), den ſamme Dag, paa hvilken Cardinal Villjam havde indviet Apoſtelkirken, og ſom derfor tillige var dennes Kirkemesſedag, altſaa var en tredobbelt Feſtdag[1]. Da 1ſte Juli var en Søndag, kunde Gulathinget til denne Tid netop have begyndt ſine Forhandlinger, og vanſkeligt have tilendebragt dem; det er derfor rimeligt, at Kongen, Erkebiſkopen og de øvrige Herrer førſt ſenere, henimod Thingets Slutning, have begivet ſig til Gulathing, for at lade Arveloven antage med deſto ſtørre Højtidelighed. Tidligt om Morgenen den 2den Juli hørte Kongen ſelv Tider og Mesſe i Apoſtelkirken, og begge Junkerne, af hvilke den ene kun var fem, den anden kun tre Aar, „Udmesſe“ i Chriſtkirken de spiritu sancto. Imidlertid var der om Morgenen tidligt tilblæſt almindeligt Thing paa det ſædvanlige Sted, Chriſtkirkegaarden, og alt ordnet ſaaledes ſom Kongen Dagen forud havde beſtemt. Dette var vel i det hele taget ſaaledes ſom det havde været Skik og Brug ved de tidligere Hyldinger, men dog i flere Stykker anderledes, og derfor vel paa det nærmeſte ſaaledes ſom det findes foreſkrevet i „Hirdſkraa“, efter den Bearbejdelſe og Udvidelſe, ſom Kong Magnus underkaſtede denne Lov (hvorom mere nedenfor). Magnus behagede ſig altfor meget i al Slags pragtfulde Optog, Højtideligheder og Ceremonier, til at han ej ſkulde have grebet denne Anledning, den eneſte, han kunde vente at opleve, til at gjøre de Forandringer og Forbedringer i det ældre Ceremoniell, ſom han fandt pasſende, og derfor er det vel næſten at anſee ſom viſt, at det Ceremoniell, der findes paabudt i Hirdſkraa Cap. 5, netop er det ſelvſamme ſom det, Magnus nu faſtſatte paa Hirdſtevnen, og af hvilken endog denne Hirdſtevne ſelv dannede en Deel. Det beſtemmes her udtrykkeligt, at Kongen paa denne Hirdſtevne ſkal foreſkrive Hirden, hvorledes den havde at forbe-

  1. At Cardinalen indviede Apoſtelkirken den 2den Juli 1247, er ovenfor omtalt, S. 29, og ſiges udtrykkeligt i Sturlunga Saga VII. 46. Dette forklarer nokſom, hvorledes de Forklaringer i Brudſt. af Magnus’s Saga, hvor Hyldingsfeſten omtales, ſkulle opløſes. Udgiverne af Folio-Udgaven S. 391 have læſt krossmessudagr Jesu gerðr“., og Udg. af Fornm. S. X. S. 163 kanuka messudagr Jesú ok guði, hvorved det paa ſidſte Sted endog er tilføjet en Anmerkning for nogenledes at begrunde denne Læsning. Men der har aabenbart ſtaaet kirkjumessudagr íhugaðr, d. e. Kirkemesſedagen erindret, eller efter den kirkelige Talemaade „commemoreret“. Forkortningen for kirkju er læſt ſom kross eller kanuka, íhu (i Ordet íhugaðr) ſom Jesú og -gaðr ſom gerðr el. guði.