Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/555

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
541
1265–74. Lovreformen i Norge. Rigsmøde 1273.


hans Sønners Titler, og hvor han tillige gav sine Mænd de behørige Forskrifter, hvorledes de skulde forholde sig ved Hyldings-Højtideligheden, hvilke Vaaben de skulde bære o. s. v. Og denne Højtidelighed berammedes allerede til den følgende Tag, Marie Besøgelses-Tag eller St. Svithuns-Dag (2den Juli), den samme Dag, paa hvilken Cardinal Villjam havde indviet Apostelkirken, og som derfor tillige var dennes Kirkemessedag, altsaa var en tredobbelt Festdag[1]. Da 1ste Juli var en Søndag, kunde Gulathinget til denne Tid netop have begyndt sine Forhandlinger, og vanskeligt have tilendebragt dem; det er derfor rimeligt, at Kongen, Erkebiskopen og de øvrige Herrer først senere, henimod Thingets Slutning, have begivet sig til Gulathing, for at lade Arveloven antage med desto større Højtidelighed. Tidligt om Morgenen den 2den Juli hørte Kongen selv Tider og Messe i Apostelkirken, og begge Junkerne, af hvilke den ene kun var fem, den anden kun tre Aar, „Udmesse“ i Christkirken de spiritu sancto. Imidlertid var der om Morgenen tidligt tilblæst almindeligt Thing paa det sædvanlige Sted, Christkirkegaarden, og alt ordnet saaledes som Kongen Dagen forud havde bestemt. Dette var vel i det hele taget saaledes som det havde været Skik og Brug ved de tidligere Hyldinger, men dog i flere Stykker anderledes, og derfor vel paa det nærmeste saaledes som det findes foreskrevet i „Hirdskraa“, efter den Bearbejdelse og Udvidelse, som Kong Magnus underkastede denne Lov (hvorom mere nedenfor). Magnus behagede sig altfor meget i al Slags pragtfulde Optog, Højtideligheder og Ceremonier, til at han ej skulde have grebet denne Anledning, den eneste, han kunde vente at opleve, til at gjøre de Forandringer og Forbedringer i det ældre Ceremoniell, som han fandt passende, og derfor er det vel næsten at ansee som vist, at det Ceremoniell, der findes paabudt i Hirdskraa Cap. 5, netop er det selvsamme som det, Magnus nu fastsatte paa Hirdstevnen, og af hvilken endog denne Hirdstevne selv dannede en Deel. Det bestemmes her udtrykkeligt, at Kongen paa denne Hirdstevne skal foreskrive Hirden, hvorledes den havde at forbe-

  1. At Cardinalen indviede Apostelkirken den 2den Juli 1247, er ovenfor omtalt, S. 29, og siges udtrykkeligt i Sturlunga Saga VII. 46. Dette forklarer noksom, hvorledes de Forklaringer i Brudst. af Magnus’s Saga, hvor Hyldingsfesten omtales, skulle opløses. Udgiverne af Folio-Udgaven S. 391 have læst krossmessudagr Jesu gerðr“., og Udg. af Fornm. S. X. S. 163 kanuka messudagr Jesú ok guði, hvorved det paa sidste Sted endog er tilføjet en Anmerkning for nogenledes at begrunde denne Læsning. Men der har aabenbart staaet kirkjumessudagr íhugaðr, d. e. Kirkemessedagen erindret, eller efter den kirkelige Talemaade „commemoreret“. Forkortningen for kirkju er læst som kross eller kanuka, íhu (i Ordet íhugaðr) som Jesú og -gaðr som gerðr el. guði.