Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/549

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
535
1265—1274. Lovreformen i Norge.


hvor egtefødde Side-Arvinger fik den tilbørlige Plads foran Kongens uegte Sønner. Ved Siden heraf maatte det anſees nødvendigt at Kongen ved en ſæregen Dispoſition beſtemte, hvad Stilling hans yngre Søn efter hans Død ſkulde indtage og hvorledes han ſkulde forſørges; efter det allerede ved Overeenskomſten mellem Kong Haakon og Skule Jarl paa Rigsmødet i Bergen 1223 udtalte Princip, hvilket Erkebiſkop Einar og mange anſeede Mænd ſenere ogſaa vilde have gjort gjeldende i 1255, da der var Tale om en Dispoſition med Henſyn til Kong Haakons Sønner, Haakons og Magnus’s gjenſidige Stilling efter Faderens Død[1], faldt det ſaa at ſige af ſig ſelv, at den ældſte af Brødrene ſkulde have Kongetitel og Souveraineteten over Riget, den yngſte Hertugstitel med en Deel af Riget, paa det nærmeſte en Trediedeel, til Len under Broderens Overhøjhed. Da man maa antage, at Erkebiſkop Einar ikke kan have gjort hiint Forſlag i 1255 uden Magnus’s Vidende og foreløbige Samtykke, havde denne derved allerede ſelv paa en Viis godkjendt Principet, og dette agtede han nu ogſaa at følge. Men da Gejſtligheden, hvis den var altfor ugunſtigt ſtemt mod Kongen og Kongehuſet, kunde lægge ſtore Hindringer i Vejen mod en ſaadan Dispoſitions Antagelſe, var det af ſtor Vigtighed for Kongen at ſikre ſig dens Samtykke, og denne Betragtning kan vel have ledet ham til at give efter for Erkebiſkoppen i alt, hvori han med nogen Rimelighed kunde føje ham, uden utilbørligt at opoffre nogen af de Rettigheder, der billigviis tilkom Kronen og uden hvilke den vilde tabe i ſin Verdighed.

Der berammedes derfor et nyt Rigsmøde i Bergen til Sommeren 1273, for at ordne de her nævnte Anliggender og ſlutte den forønſkede Overeenskomſt mellem Kronen og Kirken. Imidlertid begav Kongen ſig henimod Høſten til Viken, hvor han havde aftalt en Sammenkomſt med den ſvenſke Konge Valdemar, ſaaledes ſom det i det følgende nærmere ſkal berettes, og hvor han tillige vilde holde et Møde med alle de øſtlandſke Lendermænd og Sysſelmænd, forat faa deres nye Embedspligter og Rettigheder nærmere beſtemte. Det var vel ogſaa hans Henſigt, at ſikre ſig deres Samtykke og Medvirken ved de Anliggender, der ſkulde behandles paa det foreſtaaende Rigsmøde i Bergen. Han tilbragte derfor Vinteren i Tunsberg, og ſammenkaldte der til St. Paalsmesſe (25de Januar) alle Lendermænd, Stallarer, Lagmænd og Sysſelmænd, baade fra Viken og Oplandene[2]. De Forhandlinger, ſom her

  1. Se ovenfor S. 146, 147.
  2. Brudſt. af K. Magn. Saga Cap. 6, jevnfør Hirdſkraa Cap. 36, hvor der gjøres bedſt Rede før dette Møde, og hvor dets Statuter findes optegnede.