Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/540

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
526
Magnus Haakonsſøn.

lerede længe paatænkte Reform. Den Deel af Loven, der handler om denne Materie, eller Utfarebaalken, giver ingen Oplysninger herom, thi den indeholder, ſom det nedenfor nærmere ſkal omtales, kun en almindelig, overfladiſk Beſtemmelſe, at Ledingen ſkal beſtemmes efter Formue og Jordegods, uden at give nogen nøjagtig Regel for Beregningen, og viſer ſig i det Hele taget at være ufuldſtændig, aabenbart fordi dette Spørgsmaal ej var bragt paa det Rene, da man fandt det nødvendigt at lade Loven vedtage. Men netop af den Grund bliver det ſandſynligt, at den nye Utfarebaalk allerede i 1271 dog har været ſaa vidt udarbejdet, ſom vi nu kjende den, thi dertil ſkulde der ikke meget; ja at der maaſkee endog allerede bar været indført i Udkaſtet noget om Beregningsmaaden, ſom vi nu ikke længer have, maaſkee fordi Jon, ved at indlægge Modforeſtillinger hos Kongen, har faaet ham til at ſtille denne Materie i Bero indtil Kirken og Gejſtligheden ved ſæregne Overeenskomſter var ſikkret mod, hvad Erkebiſkoppen anſaa for

    hvorpaa Fellig ſtiftes mellem Egtefolk, lyder i en Gruppe af Codices anderledes endt en anden. De fleſte have den Redaction, ſom findes i Texten, efter Cod. arnamagn. 60 qv. Men en Eidſivathings-Codex, og tvende for Borgarthinget, have i dets Sted et Stykke, der paa det nærmeſte ſtemmer med de oven anførte Capitler af Jarnſida og Chriſtenrets-Udkaſtet, hvilke begge ere ligelydende, og igjen ere tagne fra Gulathingsloven, Cap. 52—54, dog med enkelte ſmaa Forandringer. Til den Redaction, der findes i Texten, og ſom ogſaa findes paa det tilſvarende Sted af Byloven, kan der ikke paaviſes nogen ældre Kilde; den er ſaaledes rimeligviis ny. Hermed ſynes det da at have gaaet ſaaledes til, at man førſt har redigeret Capitlet ſaaledes ſom det findes i hine tre Codices, nemlig efter Chriſtenrets-Udkaſtet, dog med nogle ſaa Forandringer (f. Ex. at der i Begyndelſen efter „Nu faar Mand en Mø“, indſkydes „eller barnløs Enke“, m. m.), men at man ſiden har ombyttet denne Redaction med den i de fleſte Haandſkr. forekommende, viſtnok ganſke fra nyt af conciperede; hvilket ogſaa beſtyrkes deraf, al den findes optagen i Byloven, der vel maa antages at indeholde den ſeneſte Redaction. En enkelt Codex af Eidſivathingsbogen har baade denne, og noget længere nede den ældre Redaction. Et enkelt Stykke i ſamme Capitel („en el mær“ til Enden), der er taget af Froſtathingsloven, forekommer i de allerfleſte Haandſkrifter, ſaa og af Byloven, i en noget forkortet Form, medens Hovedcodex har den længere, der paa det nærmere ſtemmer med Fr L. X. 9. Ogſaa her er der nogle faa Codices, ſom have begge Redactioner. Hertil kommer nu og, at Ordenen, hvori Capitlerne forekommer, er ſaa forſkjellig, hvilket man let vil overbeviſe ſig om ved at betragte Noten desangaaende i N. gl. Love II. S. 73. Det hele er vel gaaet til ſaaledes, at man i ſin Famlen efter det Rette har gjort Forandringer i Mellemtiden fra Lovens endelige Vedtagelſe paa eet Thing, og dens Fremlæggelſe paa det andet. Den ældre Redaction, efter Chriſtenrets-Udkaſtet, har viſtnok tilhørt den egentlige Gulathingsbog, der, ſom det nedenfor ſkal omtales, ſynes at have været vedtagen allerede i 1273, i ſtørſte Haſt, ſaa at man vel ikke fik udarbejdet alt ſaa godt ſom man ønſkede, og derfor ſenere, førend Loven formeligt vedtoges paa de andre Thing, maatte gjøre nogle Forandringer.