tiltrængende nogen Vedtagelse. Men man seer ogsaa heraf, at dette er den Deel af Loven, som udarbejdedes sidst.
Foruden disse vigtige Forandringer vedkommende Mannhelgen sees ogsaa i det mindste een Artikel vedkommende Giftings- og Arve-Baalken at være vedtagen, og som allerede fandtes i Christenrets-Udkastet, nemlig at de Børn, Festemanden maatte have haft med sin Festemø, skulde være berettiget til at tage al Slags Arv, hvad enten de vare fødde for Festingen eller efter[1]. Med Arve- og Giftings-Baalken forøvrigt kan man paa dette Møde ej have beskjeftiget sig. Den islandske Lov indeholder endnu Frostathingslovens gamle Privat-Arvetal uforandret. En Begyndelse sees vel her at være gjort til at ordne og redigere Bestemmelserne om Giftermaal, saaledes, som de siden forekomme i Landsloven, og Spor dertil findes allerede i Kong Magnus’s Christenrets Udkast; men endnu kan dog dette Forsøg siges at have været i sin første Barndom, og dette Parti af Loven synes overhoved at være det, hvor man havde størst Vanskelighed ved at bringe fuldkommen Orden og Eenhed til Veje, thi endog i de Afskrifter, som haves af den nyere Landslov, sees et enkelt Capitel her at være optaget i nogle, der ikke findes i andre[2]. Derimod er det ikke usandsynligt, at de Forandringer i Tyvslovgivningen, for hvilke der allerede ovenfor er gjort Rede, bleve vedtagne paa dette Møde; i det mindste maa de før den Tid have været indførte i Lovbogen, siden de findes i den islandske Lovbog.
Hvorvidt de nye Bestemmelser om Ledingsydelsen allerede kom paa Bane mellem Kongen og Erkebiskoppen paa dette Thing i 1271, nævnes ikke, men man maa dog næsten formode det, siden allerede to Aar var henløbne efter at Kongen havde faaet den endelige Fuldmagt til at forandre den verdslige Lov saavel som hvad der henhørte til Kongedømmet eller Kronens Rettigheder, og her spillede Skattevæsenet en altfor betydelig Rolle til at han ej snarest muligt skulde have stredet til dets vistnok al-
- ↑ Nyere Landsl. V. 7. Her findes Artiklen optagen i Slutningen af første Arv. I Jarns. Cap. 68 findes den for sig selv.
- ↑ Se især Landsloven, V. 3. Sammenligner man her, i „Norges gl. Love“ II. S. 76, Texten med Varianterne, og begge Dele igjen deels med K. Magnus’s Christenrets-Udkast for Gulathingslagen, Cap. 28, deels med Jarnsida, Cap. 51, da vil man finde, at det Stykke af Capitlet, der handler om Maaden,
