Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/535

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
521
1265—1274. Lovreform i Norge. Rigsmøde 1271.

men i den ældre Reviſion af Froſtathings-Chriſtenretten findes det dog ikke, og man maa ſaaledes formode, at det ikke er ſat igjennem med nogen Kraft, førend ved Erkebiſkop Jons Decret.

I den nærmeſte Tid efter dette Møde paa Froſtathing, Slutningen af 1269 og hele 1270, ſynes Arbejdet med Lovreviſionen at have gaaet raſkt fra Haanden, da man i det følgende Aar, 1271, var ſaa langt fremſkreden, at Kongen da kunde ſammenkalde et almindeligt Rigsmøde i Bergen, for allerede foreløbigt at faa en Mængde ſærdeles vigtige og indgribende Artikler vedtagne. Disſe Artikler ere de før omtalte, der iſær vedkomme Mandhelgen, og den radicale Forandring i Bodsſyſtemet, hvorved Frændbøderne aldeles ophørte. Sandſynligviis holdtes Mødet, ligeſom tidligere og ſenere Møder af ſamme Slags, ſamtidigt med alle umiddelbart efter Gulathing, ſaaledes at Beſtemmelſer ved ſamme Lejlighed kunde blive lovtagne paa dette. For Reſten vide vi desværre altfor lidet om dette merkelige Møde. Alt, hvad der berettes derom, indſkrænker ſig til den magre Notits i de islandſke Annaler[1], at Kong Magnus i hiint Aar „holdt et Thing i Bergen med Erkebiſkop Jon, hvor mange Mænd vare tilſtede“, ſamt af den Maade, hvorpaa de nys nævnte Forandringer i Landhelge-Baalken betegnes i ſelve Loven, nemlig ſom „Retterbøder“ og ſæregne Beſtemmelſer (einkamál), vedtagne for hele Norge efter Kong Magnus’s Foranſtaltning og Forordning, med Tilſyn og Underſtøttelſe af Erkebiſkop Jon og de øvrige Biſkopper, Lendermænd, lærde Mænd, Stallarerne, Lagmændene og de forſtandigſte Mænd fra alle Dele af Riget“[2]. Disſe Beſtemmelſer lære vi i deres oprindelige Orden bedſt at kjende af den islandſke Lovbog, hvori de findes optagne, og ſom endnu ſamme Aar, ſaaledes ſom det i det følgende vil ſees, anden Gang blev ſendt til Island[3]. Ved den ſenere Redaction af den almindelige norſke Landslov ſees de at have undergaaet adſkillige Forandringer, mere dog i Formen og Ordenen end i Materien[4]. Den førſte af disſe Artikler er den vigtigſte af

  1. Isl Annaler, ved 1271; Udgaven af 1847 S. 140.
  2. Jarnſ. Cap. 42, jvfr. Magnus’s nye Landsl. IV. 12, fornemmelig Note 15 i Varianterne.
  3. Se foreløbigt Annalerne, ved 1271, og Arne Biſkops Saga Cap. 9.
  4. Det forſtaar ſig, at Artiklerne i Jarnſida ogſaa ere lempede for Island, ſaaledes at f. Ex. ſtundom „Landſtyreren“ (d. e. Statholderen) nævnes hvor den norſke Lov har „Kongen“, fordi Statholderen maatte handle i Kongens Navn, ligeledes undgaaes Benævnelſen „Sysſelmand“, der endnu ej var indført paa Island, men i dets Sted „Kongens Ombudsmand“ eller „Valdsmanden“; men i alt andet ſees det tydeligt, at Jarnſida har disſe Artikler ſaaledes ſom de aller førſt vare redigerede, idet mindſte i den ſamme Orden. Her følger Artiklen