men i den ældre Revision af Frostathings-Christenretten findes det dog ikke, og man maa saaledes formode, at det ikke er sat igjennem med nogen Kraft, førend ved Erkebiskop Jons Decret.
I den nærmeste Tid efter dette Møde paa Frostathing, Slutningen af 1269 og hele 1270, synes Arbejdet med Lovrevisionen at have gaaet raskt fra Haanden, da man i det følgende Aar, 1271, var saa langt fremskreden, at Kongen da kunde sammenkalde et almindeligt Rigsmøde i Bergen, for allerede foreløbigt at faa en Mængde særdeles vigtige og indgribende Artikler vedtagne. Disse Artikler ere de før omtalte, der især vedkomme Mandhelgen, og den radicale Forandring i Bodssystemet, hvorved Frændbøderne aldeles ophørte. Sandsynligviis holdtes Mødet, ligesom tidligere og senere Møder af samme Slags, samtidigt med alle umiddelbart efter Gulathing, saaledes at Bestemmelser ved samme Lejlighed kunde blive lovtagne paa dette. For Resten vide vi desværre altfor lidet om dette merkelige Møde. Alt, hvad der berettes derom, indskrænker sig til den magre Notits i de islandske Annaler[1], at Kong Magnus i hiint Aar „holdt et Thing i Bergen med Erkebiskop Jon, hvor mange Mænd vare tilstede“, samt af den Maade, hvorpaa de nys nævnte Forandringer i Landhelge-Baalken betegnes i selve Loven, nemlig som „Retterbøder“ og særegne Bestemmelser (einkamál), vedtagne for hele Norge efter Kong Magnus’s Foranstaltning og Forordning, med Tilsyn og Understøttelse af Erkebiskop Jon og de øvrige Biskopper, Lendermænd, lærde Mænd, Stallarerne, Lagmændene og de forstandigste Mænd fra alle Dele af Riget“[2]. Disse Bestemmelser lære vi i deres oprindelige Orden bedst at kjende af den islandske Lovbog, hvori de findes optagne, og som endnu samme Aar, saaledes som det i det følgende vil sees, anden Gang blev sendt til Island[3]. Ved den senere Redaction af den almindelige norske Landslov sees de at have undergaaet adskillige Forandringer, mere dog i Formen og Ordenen end i Materien[4]. Den første af disse Artikler er den vigtigste af
- ↑ Isl Annaler, ved 1271; Udgaven af 1847 S. 140.
- ↑ Jarns. Cap. 42, jvfr. Magnus’s nye Landsl. IV. 12, fornemmelig Note 15 i Varianterne.
- ↑ Se foreløbigt Annalerne, ved 1271, og Arne Biskops Saga Cap. 9.
- ↑ Det forstaar sig, at Artiklerne i Jarnsida ogsaa ere lempede for Island, saaledes at f. Ex. stundom „Landstyreren“ (d. e. Statholderen) nævnes hvor den norske Lov har „Kongen“, fordi Statholderen maatte handle i Kongens Navn, ligeledes undgaaes Benævnelsen „Sysselmand“, der endnu ej var indført paa Island, men i dets Sted „Kongens Ombudsmand“ eller „Valdsmanden“; men i alt andet sees det tydeligt, at Jarnsida har disse Artikler saaledes som de aller først vare redigerede, idet mindste i den samme Orden. Her følger Artiklen
