Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/534

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
520
Magnus Haakonsſøn.

Kirkeloven, ſom han agtede at bringe i Stand. Kort før disſe Forhandlinger paa Froſtathing, der, efter hvad det tidligere er viiſt, i den Tid maa have været afholdt i de førſte Dage af Auguſt Maaned, havde han nemlig indviet den ivrige Arne Thorlaksſøn (30te Juni), om hvilken vi i det følgende ville komme til at tale nærmere, til Biſkop i Skaalholt, og ved hans Afrejſe, d. 15de Juli, medgivet ham et Brev til Islands Indbyggere, hvori disſe fem Punkter paabødes: a) at Alle ſkulde knæfalde med oprakte Hænder, naar vor Herres Kjød og Blod blev opløftet i Mesſen, ſaavelſom naar der blev baaret til Syge; b) at ingen maatte feſte en Mø eller Kone til Egteſkab førend efter tre Gange forudgaaet Lysning i Kirke; c) at Mænd, der holdt Friller, ikke maatte ſtedes til Altarens Sakramente om Paaſke, uden at de enten giftede ſig med dem eller ganſke ſkiltes ved dem; d) at alle Kirker med Gods og Tiende ſkulde gives i Biſkoppens Vold, og e) at ingen maatte udleje dødt Gods paa Rente[1]. Den tredie og fjerde af disſe Artikler, iſær den ſidſte, ſigtede mere til Island end til Norge, og har derfor maaſkee ikke været bekjendtgjorte her, men den førſte, der vedkommer Ritualet, og den anden og tredie, der lige frem tilhøre Chriſtenretten, have ſikkerlig været paabudte i Norge ſtrax efter Erkebiſkop Jons Tiltrædelſe, og i alle Fald været forkyndte paa det nys omtalte Froſtathing. De to ſidſte ere ogſaa begge optagne i den Chriſtenret, ſom Erkebiſkop Jon ſiden fuldſtændigt lod udarbejde, ſaa at de altſaa paa en vis Maade kunne anſees at danne Begyndelſen til hans Arbejde med denne. Det er ikke ſandſynligt, at de ſkulde have været forkyndte paa Island tidligere end i Norge. Hvad Budet om Egteſkabstillysning angaar, da har det vel, ſom foreſkrevet paa Lateranmødet 1216[2], allerede oftere været indſkærpet i Norge, iſær af den driftige Erkebiſkop Sigurd, og Kong Magnus havde optaget det i ſit Udkaſt til en ny Chriſtenret; men formeligt indført i nogen gjeldende Chriſtenrets-Codex var det endnu ikke blevet. Aager havde allerede været ſtrengt forbudet paa Lateranmødet 1179[3], og Adgang til Guds Bord ſaavel ſom Begravelſe i indviet Jord allerede her negtet aabenbare Aagerkarle, uden at dette dog ſynes at ſtave haft ſynderlig Virkning i Norge; det førſte Tegn hertil er den før omtalte Beſtemmelſe i Kong Qliazjnus’s Udkaſt, hvorved Llagerkarle Iregtedes Begravelſe ved Kirker; men Forbudet ſelv er ikke engang der udtrykkeligt udtalt; man kan vel ikke tvivle paa, at de tidligere Erkebiſkopper fra Tid til anden have erindret derom,

  1. Arne Biſkops Saga Cap. 5.
  2. Se ovenfor III. S. 619.
  3. Conc. Lateran. 1179 Cap. 25. Jvfr. Decretum Gregorii lib. V. Tit. 19, Cap. 3.