Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/530

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
516
Magnus Haakonsſøn.

2 Ører og 2 Ertoger[1]. Et Smørpund ſkulde udgjøre 24 Merker. Af ſtørre Vegter, indrettede ſom Bismere, ſkulde man have to Slags, Skippundere, med hvilke man ſkulde kunne veje fra Vett til Skippund, og Smørpundere, hvis Lod ſkulde veje 3 Smør-Pund. Eenheden for Huulmaal af tørre Varer var Saaldet, der i Strygmaal ſkulde rumme Skippund Smug; hvert Saald holdt to Hefſælder, eller ſex Mæler; hver Mæle inddeltes i Halvmæle, Fjerding og Setting. Flydende Varer maaltes efter Aſker, Boller og Juſter. En Aſk holdt 4 Boller, 1 Bolle 4 Juſter. Normalmaal og Normal-Vegter ſkulde opbevares af Lagmanden i Forening med dem, ſom forvarede Bondegodſet, det vil ſige de Penge, der i ethvert Lagſokn enten vare tilovers fra Thingfarefæet, eller vare indkomne ved Bøder mod Overtrædelſe af Thingordninger, af hvilke en Deel tilfaldt Bønderne. Ved Thingene ſelv ſkulde Lagmanden have dem fremme, for at Sysſelmændene igjen derefter kunde indrette andre, til Efterretning for Bønderne i hans Sysſel, og enhver huusfaſt Mand ſkulde eje Maal eller Maalekar merkede eller juſterede med Lagthingets Merke; Brugen af umerket Maal ſtraffedes med en Bod af 1 Mk. Sølv, og Sysſelmanden ſkulde være forpligtet til engang hvert Aar at efterſee Enhvers Mæler, Pundere og Bismere.

Disſe faa Hovedtræk af den nyere Lovgivning ere allerede tilſtrækkelige til at viſe, hvorledes det monarchiſke Element i eet og alt vilde gribe ind og føre den øverſte Ledning. Der kan ikke klages over Liberalitet i det enkelte; Bodsſyſtemet ſattes paa en langt liberalere Fod end hidtil, de Summer, Kronen oppebar i Sagefald, vare nu langt ringere end før, den perſonlige Frihed nød ingen Indſkrænkning, men Principet var nu allerede: alt for Folket, intet ved Folket. Alt ſkulde ſkee ved de kongelige Embedsmænd. At disſes Stilling derved ogſaa blev en langt anden og mere formaaende end hidtil, have vi allerede ſeet med Henſyn til Lagmændene, og vi ville i det følgende nokſom erfare, hvad Sysſelmændene angaar.

Vi have her under eet omtalt de vigtigſte af de Reformer, ſom Kong Magnus og hans nærmeſte Raadgivere ſøgte at bringe til Veje, og fik indført i Lovbogen, uden Henſyn til den Tid, da enhver enkelt af dem førſte Gang blev bragt paa Bane. De tilhørte alle eet og ſamme Syſtem, der med Conſeqvens blev gjennemført, om end ikke alle bleve indførte paa een og ſamme Tid: vi have allerede haft Exempler paa et Par Beſtemmelſer, der ikke ſynes at have været optagne i det førſte

  1. Uheldigviis herſker der her megen indbyrdes Strid mellem de forſkjellige Læſemaader, ſaa at Angivelſen ej er ganſke ſikker.