2 Ører og 2 Ertoger[1]. Et Smørpund skulde udgjøre 24 Merker. Af større Vegter, indrettede som Bismere, skulde man have to Slags, Skippundere, med hvilke man skulde kunne veje fra Vett til Skippund, og Smørpundere, hvis Lod skulde veje 3 Smør-Pund. Eenheden for Huulmaal af tørre Varer var Saaldet, der i Strygmaal skulde rumme Skippund Smug; hvert Saald holdt to Hefsælder, eller sex Mæler; hver Mæle inddeltes i Halvmæle, Fjerding og Setting. Flydende Varer maaltes efter Asker, Boller og Juster. En Ask holdt 4 Boller, 1 Bolle 4 Juster. Normalmaal og Normal-Vegter skulde opbevares af Lagmanden i Forening med dem, som forvarede Bondegodset, det vil sige de Penge, der i ethvert Lagsokn enten vare tilovers fra Thingfarefæet, eller vare indkomne ved Bøder mod Overtrædelse af Thingordninger, af hvilke en Deel tilfaldt Bønderne. Ved Thingene selv skulde Lagmanden have dem fremme, for at Sysselmændene igjen derefter kunde indrette andre, til Efterretning for Bønderne i hans Syssel, og enhver huusfast Mand skulde eje Maal eller Maalekar merkede eller justerede med Lagthingets Merke; Brugen af umerket Maal straffedes med en Bod af 1 Mk. Sølv, og Sysselmanden skulde være forpligtet til engang hvert Aar at eftersee Enhvers Mæler, Pundere og Bismere.
Disse faa Hovedtræk af den nyere Lovgivning ere allerede tilstrækkelige til at vise, hvorledes det monarchiske Element i eet og alt vilde gribe ind og føre den øverste Ledning. Der kan ikke klages over Liberalitet i det enkelte; Bodssystemet sattes paa en langt liberalere Fod end hidtil, de Summer, Kronen oppebar i Sagefald, vare nu langt ringere end før, den personlige Frihed nød ingen Indskrænkning, men Principet var nu allerede: alt for Folket, intet ved Folket. Alt skulde skee ved de kongelige Embedsmænd. At disses Stilling derved ogsaa blev en langt anden og mere formaaende end hidtil, have vi allerede seet med Hensyn til Lagmændene, og vi ville i det følgende noksom erfare, hvad Sysselmændene angaar.
Vi have her under eet omtalt de vigtigste af de Reformer, som Kong Magnus og hans nærmeste Raadgivere søgte at bringe til Veje, og fik indført i Lovbogen, uden Hensyn til den Tid, da enhver enkelt af dem første Gang blev bragt paa Bane. De tilhørte alle eet og samme System, der med Conseqvens blev gjennemført, om end ikke alle bleve indførte paa een og samme Tid: vi have allerede haft Exempler paa et Par Bestemmelser, der ikke synes at have været optagne i det første
- ↑ Uheldigviis hersker der her megen indbyrdes Strid mellem de forskjellige Læsemaader, saa at Angivelsen ej er ganske sikker.
