Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/53

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
39
1247. Cardinalens Beſtemmelſer paa Mødet i Bergen.

Kongen, Krænkelſe af Rigsfreden og Vold mod Nonner, ſamt endelig med den Erklæring, at Cardinalen med Henſyn til disſe og andre af ham for Norges Rige faſtſatte Excommunicationsſtraffe overdrager vedkommende Stiftsbiſkop for beſtandigt ſin (eller egentlig den ham igjen af Paven forlenede) Fuldmagt, ſaaledes at enhver, der var forfalden i nogen ſaadan Bandſtraf, men vilde omvende ſig og gjøre Bod for ſin Synd, kunde faa Abſolution af Biſkoppen i det Dioces, han tilhørte.

I det andet Brev af 17de Auguſt[1] bekjendtgjorde Cardinalen ſine ſaakaldte „Retterbøder“ om Hø- og Kornbjergning ſamt Fiſkeri paa Helligdage, og Forbud mod Underſlæb af Kirkernes Indtægter, ſaaledes ſom det i det foregaaende er anført. Der findes ogſaa af dette Brev en norſk Overſættelſe; denne er forſynet med en Intimation i Kongens Navn, hvorved han bringer de vigtige Beſtemmelſer til almindelig Kundſkab og ſaaledes middelbart giver dem ſin Bekræftelſe[2]. En ſaadan Indledning findes ikke foran Overſættelſen af det foregaaende Brev, hvad enten den nu er udeladt i de Afſkrifter, vi have tilbage, eller, hvad der er rimeligere, aldrig bar været tilføjet, da det egentlig ikke var Kongens Sag at kundgjøre eller bekræfte den Erklæring eller de Beſtemmelſer, ſom Brevet indeholder. Uagtet Paven havde givet Cardinalen udſtrakt Fuldmagt, udkrævedes dog hans Bekræftelſe med Henſyn til de vigtige Beſtemmelſer i Brevet af 17de Auguſt. En ſaadan paafulgte ogſaa under 7de September

  1. Norges gl. Love I. 453.
  2. Sammeſteds S. 454. Intimationen lyder ſaaledes: „Haakon, af Guds Naade Norges Konge, Søn af Kong Haakon, ſender Lendermænd og Lærde, Bønder og Bu-Thegner ſamt alle andre, der ſee eller høre dette Brev, Guds og ſin Hilſen. Vi gjøre eder vitterligt, at disſe Retterbøder gav Hr. Biſkop Villjam, Pavens Legat, efter vor Bøn og for den almindelige Nødvendigheds Skyld, ſaaledes ſom hans Brev lyder, hvilket I nu kunne høre.“ Begyndelſen til Cardinalens Brev fortjener ogſaa at anføres i ſin Heelhed „Villjam af Guds Naade Biſkop af Sabina, det apoſtoliſke Sædes Legat, hilſet alle, der ſe dette Brev, i Jeſu Chriſti Navn. Da vi i Egenſkab af Legat befandt os i Norge, erfore vi blandt andre Plager, dette Rige lider — hvilke ere mange, da Landet er et Trængſlens og Knaphedens Land, beliggende i de yderſte beboede Dele af Jorden, ſom der ſtaar ſkrevet“, et Menneſke fød af en Kvinde lever en ſtakket Tid og mættes af Uro „— ogſaa Folkets Klage over at det merkeligt forulempes ifølge en i deres eget Sprog ſkreven, ſæregen Bog, der forbyder dem alt verdsligt Arbejde paa Feſtdage, endog under trængende Nødvendighed. Da der nu, ſaaledes ſom vi ſelv ſaa og af egen Erfaring om hiint Lands ublide Klima tydeligt overbeviiſte os om, ligefra Midten af Juni til henimod Udgangen af Auguſt var uophørligt Regnvejr der i Landet, ſaa at man hverken kunde pløje eller ſaa bekvemmeligen, maaſke med Undtagelſe af fire eller fem Dage, der dog ikke fulgte umiddelbart paa hinanden, beſluttede vi, bevægede af Folkets Venner, og med Prælaternes Samtykke, ligeſom vi herved faſtſætte“ o. ſ. v.