Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/525

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
511
1265—1274. Lovreſormen i Norge. Leding. Visøre.

afſondrede Egne, der ej hørte til Skibrede-Inddelingen, og hvor ikke Leding præſteredes, maatte man med Henſyn til Afgiften indrette ſig paa en anden Maade. Da vi desværre ikke længer have den ældre Sevslov, vide vi heller ikke, hvilken Præſtation her tidligere traadte i Stedet for Ledingen, men maa alene ſlutte at det ældgamle Nevgilde eller den perſonlige Skat her fremdeles vedblev, da den ej kan være bleven ombyttet med Ledingen, ligeſom i Skibrede-Diſtricterne. Den nyere Landslov indeholder, beſynderligt nok, heller ikke nogen udtrykkelig Forſkrift om denne Sag; man ſkulde i de Lovbøger, der vare beſtemte for Eidſivalagen eller Oplandene, have ventet en ganſke anden Utfarebaalk, end den for Gula- og Froſtathinget, hvis Beſtemmelſer om Skibreder, Skibes Udruſtning og Bemanding umuligt kunde pasſe for Indlandsdiſtricter; men tvertimod er Eenhedsprincipet ſaaledes overholdt, at ſelv disſe Ord til andet have de ſamme Artikler, der her maatte være aldeles overflødige. Dog ſynes den nys anførte Reſervation, der er indtagen i Baalkens førſte Capitel, at Kongen i de Diſtricter, hvor Leding præſteres, ej maa paalægge almindelige Skatte. m. m., at indeholde et Slags Vink om, hvorledes man i Indlandsdiſtricterne bar ſig ad; thi da Leding her ikke præſteredes, maatte Kongen følgelig her være berettiget til at fordre ſlige almindelige Skatter, Gaver, Veitſler, Heſtefoder, Vedhugſter m. m., ſaaledes ſom det ved Overeenskomſt eller Omregulering af den gamle Nevgilde-Afgift til Grundſkat maatte beſtemmes. Noget ſaadant ſees ogſaa at have fundet Sted, idet man finder, at Kronen herefter af Indlandsdiſtricterne oppebar en aarlig Skat, kaldet Vis-Øre, der ſaagodtſom i intet ſynes at have været forſkjellig fra Ledingen, undtagen i Navnet[1].

    lunds, to Byrgens, Klavaſtads, Navaſtads, Bergs, Bjarnaſtads, Arnvidsruds, Fjells, Veſtergaards, Setre, Bude, Thveite, Øſtre Viker, Veſtre Viker, Skjæbergs, to Fors, Haga, Jarleive, Flatbergs, Bjaar, Naaleims, Solbergs, But-Hornes, Erlend-Hornes, Lofts-Hornes, Gunnarsthorps, to Mykledals, Litledals, Brandsthorps, to Talabergs, Helluthorps, Odsruds, Olafsengs, Støduls, Ausengs, Auſtbø), og Jdde Skibr. 40 Lider og 4 Halvlider (Kirkebø, Svinnungsbø, Berbø, Bergſtigs, Aurs, Lunde, Lide, Heide, Bø, Klepper, Hops, Bergs, Riishage, Øſtre Oos, Bjarnaſtads, Dals Halvlide, Straumslunde, Aamundebø, Thorebø, Vandine, Aſake, Nordbø, Radar, Medbø, Øſtrebø Kornſetre, Rodke, Strander, Strander Halvlide, Thorps, Aas, Valler, Lindemarker, to Braudens, Tovethorps, Kaaregaards, Berge, Svartsgaards, Remninis, Loftsbø, Veſtre-Oos). Man ſeer heraf at det Antal Folk, hver af disſe to Skibreder ſkulde præſtere, var omkring 40, og hvert Skib vel ſaaledes, ſom det og for Viken var beſtemt, en Tyveſesſe.

  1. Visøren nævnes aller førſt i den Formular til Sysſelmandens Reversbrev, ſom blev foreſkreven paa Mødet i Tunsberg 1273, og optagen i Hirdſkraa, Cap. 36, ſe nedenfor. Her er kun Tale om Sysſelmændene i Oplandene og Viken, og dette var ogſaa væſentligſt de Diſtricter, fra hvilke Visøre ydedes. Man ſeer ſaaledes af Dipl. Norv. II. No. 539, hvorledes der i 1394 var Tale om