Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/524

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
510
Magnus Haakonssøn.

Allerede længe før havde man i hele Gulathingslagen brugt Benævnelsen „Maanadarmat“, d. e. den Qvantitet af Smør, der ifølge Utfarebaalken skulde udredes til enhver Hamle (Aarebaand) i en Maaned, og som paa det nærmeste svarede til en Løb Smør, til Eenheden ved Landskyldsberegning saaledes at en Gaard sagdes at udgjøre saa og saamange Maanadarmaters Bool: dette kunde ved første Øjekast synes at antyde Ledingens, ikke Landskyldens Størrelse, dersom man ej vidste, at Ledingen kun var personlig indtil Kong Magnus’s Lovreform. I de øvrige Lagsokn brugte man heller ikke denne Maade at angive Matrikulskylden paa[1]; i Frostathingslagen regnedes deels efter Markebool, Øresbool m. m. deels efter „Spanslejer“, deels efter „Vetter“, paa Oplandene deels efter Markebool, Øresbool m. m. deels efter Saald og Hefsælder (halve Saald) samt Span Smør, i Viken efter Markebool med Underafdelinger. Man kan saaledes for det meste af den blotte Angivelse af en Gaards Matrikulskyld i ældre Breve see, om denne er beliggende i Gulathingslagen eller ej. Hvorledes man Ull ved virkelige Udbud i Krigstilfælde bar sig ad med at bestemme Antallet af de Folk, der skulde stilles, siges ej Udtrykkeligt; men det forstod sig af sig selv, at dette nu rettede sig efter Naturalpræstationernes Størrelse, i Stedet for at disse tidligere rettede sig efter Personernes Antal, og da Naturalpræstationerne igjen rettede sig væsentligst efter Jordegodsets Størrelse, maatte det snart komme dertil, at samtlige Gaarde i enhver Skibrede inddeeltes i mindre Grupper eller Grannlag, af hvilke hvert stillede og udrustede sin Mand. Denne Inddeling blev endog meget gængse i hele den sydøstlige Deel af Viken, hvor man nu seer at enhver Skibrede bestod af visse saakaldte Lider[2], og enhver Lide af visse Gaarde, medens tidligere en Lide, d. e. hvad der stillede een Mand (Lidsmand) i Leding, alene kan have betegnet en vis Deel af Folketallet. Om denne Benævnelse eller Inddeling end ikke var brugelig i de andre Egne af Landet, maatte den dog factisk være til. I Oplandene og de øvrige fra Søen

  1. I Dipl. Norv. 1. No. 95 findes vel Gaarden Throudthveit sydligt i Nissedal i Thelemarken ansat til Skyld efter Maanadarmater, men dette er allerede paa Grændsen af Agder, ved et til Agder førende Vasdrag, og blandt en Befolkning, der, efter Stedsnavnenes Form at dømme, var eens med den i Agder: dette forklarer saaledes Anvendelsen af den ellers ikke i Thelemarken brugelige Beregningsmaade af Skylden. I Thelemarken finder man derimod stundom en Vikumat (Ugemadportion) brugt til Skyldberegning; men her kan man ej have haft Ledingen for Øje.
  2. Om Lider og Lidegjeld er der allerede ovenfor talt III. S. 308, 374. Den omstændeligste Besked om Lide-Inddelingen faar man af to Breve af 15de og 17de Marts 1344, hvor Liderne i Skjæbergs og Idde Skibreder opregnes, eg hvor man seer, at Skjæbergs Skibr. indbefattede 43 Lider (Thorps, Hafs-