Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/524

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
510
Magnus Haakonsſøn.

Allerede længe før havde man i hele Gulathingslagen brugt Benævnelſen „Maanadarmat“, d. e. den Qvantitet af Smør, der ifølge Utfarebaalken ſkulde udredes til enhver Hamle (Aarebaand) i en Maaned, og ſom paa det nærmeſte ſvarede til en Løb Smør, til Eenheden ved Landſkyldsberegning ſaaledes at en Gaard ſagdes at udgjøre ſaa og ſaamange Maanadarmaters Bool: dette kunde ved førſte Øjekaſt ſynes at antyde Ledingens, ikke Landſkyldens Størrelſe, derſom man ej vidſte, at Ledingen kun var perſonlig indtil Kong Magnus’s Lovreform. I de øvrige Lagſokn brugte man heller ikke denne Maade at angive Matrikulſkylden paa[1]; i Froſtathingslagen regnedes deels efter Markebool, Øresbool m. m. deels efter „Spanslejer“, deels efter „Vetter“, paa Oplandene deels efter Markebool, Øresbool m. m. deels efter Saald og Hefſælder (halve Saald) ſamt Span Smør, i Viken efter Markebool med Underafdelinger. Man kan ſaaledes for det meſte af den blotte Angivelſe af en Gaards Matrikulſkyld i ældre Breve ſee, om denne er beliggende i Gulathingslagen eller ej. Hvorledes man Ull ved virkelige Udbud i Krigstilfælde bar ſig ad med at beſtemme Antallet af de Folk, der ſkulde ſtilles, ſiges ej Udtrykkeligt; men det forſtod ſig af ſig ſelv, at dette nu rettede ſig efter Naturalpræſtationernes Størrelſe, i Stedet for at disſe tidligere rettede ſig efter Perſonernes Antal, og da Naturalpræſtationerne igjen rettede ſig væſentligſt efter Jordegodſets Størrelſe, maatte det ſnart komme dertil, at ſamtlige Gaarde i enhver Skibrede inddeeltes i mindre Grupper eller Grannlag, af hvilke hvert ſtillede og udruſtede ſin Mand. Denne Inddeling blev endog meget gængſe i hele den ſydøſtlige Deel af Viken, hvor man nu ſeer at enhver Skibrede beſtod af visſe ſaakaldte Lider[2], og enhver Lide af visſe Gaarde, medens tidligere en Lide, d. e. hvad der ſtillede een Mand (Lidsmand) i Leding, alene kan have betegnet en vis Deel af Folketallet. Om denne Benævnelſe eller Inddeling end ikke var brugelig i de andre Egne af Landet, maatte den dog factiſk være til. I Oplandene og de øvrige fra Søen

  1. I Dipl. Norv. 1. No. 95 findes vel Gaarden Throudthveit ſydligt i Nisſedal i Thelemarken anſat til Skyld efter Maanadarmater, men dette er allerede paa Grændſen af Agder, ved et til Agder førende Vasdrag, og blandt en Befolkning, der, efter Stedsnavnenes Form at dømme, var eens med den i Agder: dette forklarer ſaaledes Anvendelſen af den ellers ikke i Thelemarken brugelige Beregningsmaade af Skylden. I Thelemarken finder man derimod ſtundom en Vikumat (Ugemadportion) brugt til Skyldberegning; men her kan man ej have haft Ledingen for Øje.
  2. Om Lider og Lidegjeld er der allerede ovenfor talt III. S. 308, 374. Den omſtændeligſte Beſked om Lide-Inddelingen faar man af to Breve af 15de og 17de Marts 1344, hvor Liderne i Skjæbergs og Idde Skibreder opregnes, eg hvor man ſeer, at Skjæbergs Skibr. indbefattede 43 Lider (Thorps, Hafs-