Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/517

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
503
1265—74. Lovreform. Lagthing.


afholde fælles Rigsmøder, naar vigtige Lovbeſtemmelſer for det hele Rige ſkulde vedtages, maa allerede i Kong Haakons Tid have bidraget meget til, at gjøre Lagthingenes lovſamtykkende Virkſomhed til en blot og har Formſag, ſaaledes at den kun indſkrænkede ſig til en forhen aftalt, eller ſom en Nødvendighed forudſat Acclamation til de allerede paa Rigsmødet fattede Beſtemmelſer. Under disſe Omſtændigheder kan det ikke engang have ligget i Kong Magnus’s Tanke eller Plan at gjenoprette Lagthingenes ældre Vedtagelſesret, der nu kun vilde medføre tuſende Ulejligheder. Vi ville ſtrax nedenfor ſee, hvorledes han endnu under Forhandlingerne om den nye Lov afholdt tvende Rigsmøder, hvor flere af de vigtigſte titte Beſtemmelſer, baade i den gejſtlige og den verdslige Ret, bleve gjennemgaaede og vedtagne. Det berettes udtrykkeligt, at han allerede i 1269, da han paa Froſtathing fik ſig Fuldmagt overdraget til at give en nu verdslig Lov for Froſtathingslagen, ogſaa fik vedtaget, at Thinget herefter ſkulde holdes ved Botolfsmesſe; før de øvrige Thinglag vedtoges det vel under eet med den hele nye Lov[1]. Kong Magnus har altſaa ved Thing-Indretningen kun haft Thingenes dømmende, ej deres lovſamtykkende Virkſomhed for Øje; han har kun foreløbigt beholdt Inddelingen i Lagſokn; eller, ſkjønt alene Gulathing, Froſtathing, Eidſivathing og Borgarthing udtrykkeligt nævnes i Lovbøgerne, kan det dog være muligt, at han ikke har taget dette ſaa nøje, men kun villet betegne „det eller de flere Lagthing, ſom holdtes i de her nævnte Thingdiſtricter;“ thi naar der ſiges, at Lagthinget for Gulathinget her ſkulde afholdes „paa Gulv i rette Thingſted“, kan dette ligefuldt have ſin Rigtighed, om end dette ſaakaldte Gulathings Lagthing kun afholdtes for den nordlige Deel af Gulathinget; det ſamme kan ſiges om Eidſivathing, forſaavidt Oplandene fik tvende Lagthing. Vel ſeer man af Beſtemmelſerne om Thingfarefæ, eller den Godtgjørelſe, Thingmændene ſkulde unde, at denne i Gulathinget ſelv tiltager i Forhold til Folkets Afſtand fra Gulv, og i Eidſivalagen i Forhold til Afſtanden fra Eidsvold, hvorved tydeligt nok Gulø og Eidsvold betegnes ſom Centralpunkterne[2], men alt dette kan være ſkeet, fordi man,

  1. Isl. Annaler, ved 1269. Denne Vedtagelſe er vel Aarſagen til, at der ſenere, ved Slutningen af den nyere Landslov, ikke nævnes nogen ſæregen Dag, da Froſtathingsloven blev vedtagen.
  2. Nemlig i Gulathingslagen, af Egdafylke hver 10 Ører Selv, af Ryfylke hver 1 Mkr. (8 Ører) ſønden Fjorden (Buknefjorden) og ? Irer norden Fjorden: af Søndhordeland hver 5 Ører S., af Nordhørdeland 3 Ører S., af de indre Diſtricter hver 1 Mk., af Sygnafylke 5 Ører af Søndfjord 6 Ører S., af Nordfjord 7 Ører S., af Søndre Søndmøre 1 Mt., af Nordre