Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/516

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
502
Magnus Haakonsſøn.


kun være paatænkt, ej iſtandbragt. Den maatte dog betydeligt fremſkyndes derved, at den nye Lov ſatte een og ſamme Aabningsdag for alle Lagthing i Landet, nemlig Botolfsmesſe eller 17de Juni, ſaaledes ſom det nys er omtalt. Thi forhen havde Lagthingene, ſom vi paa et andet Sted have viiſt, været afholdte til forſkjellige Tider om Sommeren, ſaaledes at Kongen kunde drage fra det ene til det andet, og thinge med de forſamlede Bønder[1]. Men ved at ſætte alle Thing til een Dag blev dette gjort umuligt, og allerede dette maatte ganſke betage Thingene deres legislatoriſke Charakteer. Naar Kongen ej perſonligt kunde thinge med Bønderne om nye Lovforſlag, kunde der heller ikke godt være Tale om disſes Antagelſe paa Thingene. Han kunde vel lade Fuldmægtige fremmøde paa ſine Vegne, men det ſtred ligefuldt mod Sagens Natur, at der til een og ſamme Tid ſkulde kunne thinges paa fire eller flere forſkjellige Thing om een og ſamme Lov. Enhver ſaadan deelvis Thingen og Vedtagen ſtred desuden mod den Eenhed i Lovgivningen, ſom Kongen tilſigtede. Den ſamme Aarſag, der i tidligere Dage, da hver Thingforening virkelig havde ſin egen Lov for ſig ſelv, og vedtog Lovsforandringer for ſig ſelv, gjorde det utænkeligt, at disſe Lovsforandringer ſkulde kunne omhandles og vedtages anderledes end under eet for hele Foreningen: den ſamme Aarſag gjorde det nu, efterat Landet havde faaet en eneſte fælles Lov, og ſaaledes i Virkeligheden udgjorde en eneſte Lovs-, om ikke Thing-Forening, lige ſaa utænkeligt, eller i det mindſte urimeligt, at Forſlag til yderligere Lovsforandringer ſkulde kunne behandles og vedtages anderledes end paa Fællesmøder eller Fællesthing for det hele Land: Vi have ſeet, hvorledes Nødvendigheden af, under eet, at behandle og vedtage gjennemgribende Lovbeſtemmelſer,; der ſkulde gjelde for hele Riget, allerede hundrede Aar før det Tidspunkt, hvortil vi her ere komne, tydelig føltes, og foranledigede Rigsmøder, der ſiden bleve hyppigere, endſkjønt Lovgivningen i ſig ſelv da endnu var forſkjellig for de forſkjellige Dele; ſaameget ſterkere maatte denne Nødvendighed indlyſe, naar der ligefrem lagdes an paa, at Lovgivningen ſkulde være fælles. Denne tildeels ogſaa af Concordaterne med Kirken flydende Praxis, at

  1. Se ovenfor II. S. 1002. Vi kunne i Forbindelſe hermed nærmere henviſe til S. 192 fgg. i nærværende Bind, jvfr. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 305, hvoraf det fremgaar, at Froſtathinget holdtes noget efter Olafsvaketid (hvor længe, ſiges ikke), altſaa i det mindſte ikke tidligere end Auguſt Maaned. Gulathinget holdtes ved Petersmesſe, 29de Juni: og da den nyere Eidſivalov, ſom det i et enkelt Haandſkrift ſelv ſiges, vedtoges 6 Dage før Mariemesſe ſidere, altſaa 2den September, ſynes Eidſivathing at maatte have været afholdt paa denne Tid indtil hin Vedtagelſe ſelv flyttede Thingtiden til Botolfmesſe, 17de Juni.