Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/515

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
501
1265–74. Lovreformen. Lagthingene.


landet (Thelemarken) og Numedal[1]. Paa samme Maade finder man i et offentligt Document, der udstedtes i 1322, Agvaldsnes Lagthing i Ryfylke omtalt, med Lagmand, Lagrettesmænd, og Retsforhandlinger, og det den 22de Juni, faa Dage efter Botolfsmesse den 17de Juni, den Dag, da Lagthinget ifølge den nyere Landslov skulde aabnes: med andre Ord, man erfarer at Agvaldsnes Lagthing allerede i 1322, kun 48 Aar efter den nye Gulathingslovs Antagelse, var et ligesaa fuldstændigt Lagthing, som Gulathinget, og at det, hvad end mere var, holdtes ganske paa samme Tid, saaledes at det endog var en Umulighed for de der tilstedeværende Lagrettesmænd og Nevndarmænd at være tilstede paa Gulathing, som Loven oprindeligt bød[2]. Dette Lagthing er da sandsynligviis oprettet, og den gamle Gulathingslag saaledes deelt i tvende, ved Rigets Deling mellem Kong Magnus’s Sønner, saaledes som det i det følgende skal omtales. For det andet seer man, at der til samme Tid som de øvrige Lagthing, i de nærmeste Dage efter Botolfsmesse, afholdtes et Lagthing for Haalogaland, paa Steig (Stegen), under Forsæde af en egen Lagmand; tilfældigviis har man intet ældre Diplom, hvor det omtales, end af 1404, men den Omstændighed, at Haalogaland slet ikke nævnes i Thingfare-Ordningen for Frostathingsloven, viser, at dette allerede paa den Tid, den nye Lov blev given, betragtedes som et eget Lagsokn[3]; det er endog ikke saa usandsynligt, at flere af de Lovbøger, vi endnu have, hvor intet bestemt Lagthing nævnes, ligesaa gjerne kunne have været bestemte for Stegen, som for Viken. Det er derfor neppe nogen altfor rask Slutning, naar man antager det som vist, at der allerede før Udgangen af det 13de Aarhundrede vare ligesaa mange Lagthing, som der fandtes Lagmænd, eller at altsaa den Tingenes Orden, som senere hen var den bestaaende med. Hensyn til Lagthingene, og som udtrykkeligt findes foreskreven i sildigere Lov-Afskrifter, allerede neppe 30 Aar efter Lovens Promulgation var fuldstændigt indtraadt.

Men da intet Lovbud desangaaende kan paavises, og der heller ikke findes Spor til at noget saadant er udgaaet fra Magnus, kan denne Forandring af ham

  1. Saadanne Haandskrifter ere Cod. arnam. 305 fol., Cod. Cap. 14 qv. i det stockh. kgl. Bibliothek, Cod. Cap. 15 qv. ssteds. Tilføjelsen om Nevndarmændene findes i Cod. 305: Af Havund 2 Mænd, af Grenland 4 Mænd, af Bamle 2, af hvert Prestegjeld i Skatlandet 2, af Numedal 2; i Cod. Cap. 14 stod der oprindelig i Thingfarebaalk Cap. 1: paa Borgarthing, men det er senere rettet til „i Skidan paa rette Thingsted“.
  2. Dipl. Norv. No. 168. Brevet er udstedt 23de Juni 1322.
  3. Dipl. Norv. II. No. 580. Brevet, udstedt paa Steige Lagthing, er dateret 23de Juni 1404.