Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/511

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
497
1265—74. Lovreformen i Norge.


ſted, og da hvilket: man ſeer kun, at de fleſte Lovbøger tale om Borgarthing og Borgarthingsmænd, hvoraf man maa ſlutte, at Thinget i Sarpsborg nu betragtedes ſom det fælles Hovedthing for Viken. Da vi ej beſidde den ældre Eidſivathingslov, kunne vi ikke med Sikkerhed vide, om Viken allerede tidligere, ſkjønt den for Reſten havde verdslig Lov fælles med Oplandene, har været regnet ſom en Afdeling for ſig ſelv, med et eget Fællesthing, eller om den ſendte Nævningsmænd til Eidſivathinget: det ſidſte var vel i det mindſte længer tilbage det ſædvanlige, men at Viken dog ogſaa ſtundom, i ſæregne Tilfælde, kunde holde ſærſkilt Thing og vedtage ſæregne Love, derpaa have vi allerede ſeet Exempel i den ældre vikſke Chriſtenret, der i flere Stykker afviger fra den oplandſke, ſkjønt man dog tydeligt kan ſee, at Grundbeſtemmelſerne ere de ſamme; ligeledes i de Forandringer i den verdslige Lovgivning der bevirkedes af den lovkyndige Berſe[1]. Det laa ogſaa i Sagens Natur, at der i Viken, ſom Kyſtdiſtrict, maatte indtreffe mange Tilfælde, hvorom der ej kunde være Spørgsmaal i de fra Havet adſkilte Oplande, og ſom derfor gjorde ſæregne Beſtemmelſer nødvendige. Paa hvilket Sted nu Vikens Indbyggere i ſaa Fald holdt deres ſæregne Fællesthing, angives ingenſteds: ſandſynligviis var det Borg, men det torde dog ogſaa hænde, at det nu og da kan have været holdt paa et af de andre Thingſteder, hvor Kongerne plejede at holdes, og hvor der vel ogſaa voldtes Fylkes- eller Halvfylkes-Thing, fornemmelig Haugene ved Tunsberg (Haugathing) for Veſtfold, og Elvebakken eller Baagaholmen (Elvething) for Søndre Ranafylke[2]. Det lader endog til, at det fælles Thing for hele Øſtlandet eller Sevslagen ſtundom kunde holdes paa Borgarthing i Stedet for paa Eidſiva-Thing, efterſom det heder i den for omtalte Retterbod af 1224, hvorved Cardinal Nicolaus’s Beſtemmelſe om Gaver bekræftedes, at der; blev ſamtykt paa Borgarthing med Kong Haakons og Biſkop Nikolaus’s, Lagmændenes, Lagrettesmændenes og Lagnauternes (Thingforeningens Medlemmers) Raad, ſamt at den ſkulde gjelde baade for Viken og Oplandene[3]. Paa den anden Side ſeer man, at Lovbeſtemmelſer alene for Viken kunde foreſlaaes, og derfor vel endog vedtages, paa ſærſkilte Fylkesthing: ſaaledes heder det i Begyndelſen af den ovenfor nævnte Retterbod, ſom Kong Magnus i Begynde1ſen af ſin Re-

  1. Se ovenfor II. S. 455.
  2. Hyldingsthingene ſer Viken angives i Haakon Haakonſøns Saga Cap. 28, jvfr. ovenfor III. S. 589, at være Haugathing, Borgarthing, Stofnething i Vettahered, Hornborathing ved Hornbora, og Elvebakke-Thing.
  3. Norges gl. Love I. S. 447, 448.