ter Bestemmelserne om Konge-Arven og Kongens Antagelse m. m. følge Formularerne for Kongens, Lendermændenes og Bøndernes Eed, fremdeles ganske som i den islandske Lov. Hele dette Stykke synes saaledes at bore til det Concept, som enten laa færdigt udarbejdet fra Kong Haakons Tid, eller udarbejdedes strax efter Magnus’s Tronbestigelse, førend den nye islandske Lov kom i Stand; det udgjør, ligefra Troesartiklerne af, aabenbart et samlet, under eet affattet, Afsnit, der i den nye Christenret kun har faaet en noget fremmedartet Afbrydelse, derved at en Artikel om hedensk Tro og dermed forbundne Uskikke er indskudt strax efter Fremstillingen af Kongens og Biskoppens Magt, idet denne Sag paa en temmelig haartrukken Maade indføres som et Anliggende, der er Gjenstand for Kongens og Biskoppens særdeles Opmerksomhed. Hvad Frostathinget angaar, da findes der ikke nogen saadan nyere Christenret for dettes Vedkommende, af den Grund, som vi allerede have berørt og strax nedenfor nærmere ville omhandle, at Kongen endnu ikke havde modtaget nogen Fuldmagt til Lovrevision fra.dette, inden Erkebiskop Jon var kommen hjem og fik Christenretten undtagen derfra. Hvad ellers Bestemmelserne selv angaar, der i den for Viken og Gulathinget fælles Hoveddeel ere indtagne, da sees ogsaa disse væsentligt at være formede efter de ældre Christenretter, men med flere nye Bestemmelser af megen Vegt, i de daværende kirkelige Anskuelsers Aand, saasom om Skriftemaal[1], om en Udvidelse af Tiende-Ydelsen[2], om Gejstlighedens Coelibat i Graderne fra og med Subdiaconus op ad[3], om Indskrænkningen af de forbudne Led i Giftermaal, ifølge Lateranmødet, til det 5te, i Stedet for, som tidligere, til det 10de Led[4]. Derhos er der skeet nogen Forandring i Festdagenes Antal og Henførelse til dem, der havde Noonhelligt, eller ej. Paa de fleste Steder, hvor en større Forandring er foregaaet, bærer Foredraget umiskjendelige Merker af Oversættelse fra Latin, ligesom der ogsaa paa enkelte Steder, f. Ex. ved Artiklen om Egteskabets Hellighed, spores en vis Prædiketone: alt dette viser noksom, at disse Forandringer, saavel som deres Indhold, hidrører fra Gejstlige, hvilke Magnus saaledes ingenlunde bar undladt at tage paa Raad med. Alligevel sandt denne nye Christenret, som vi ville see, ikke Sæde for Ultra-Hierarchernes Øjne; den var ogsaa i flere Henseender mangelagtig, saaledes
- ↑ Gul. Christenret Cap. 22. Vikens Cap. 14.
- ↑ Gul. Christenret Cap. 9, Vikens Cap. 1.
- ↑ Gul. Christenret Cap. 26, Vikens Cap. 17. I den udførligste Text af Gul. Christenret (Norges gl. Love II. S. 320) er „Prester, Diaconer og Subdiaconer“ udeglemt; de findes dog i den kortere Bearbejdelse, se Cap. 21.
- ↑ Gul. Christenret Cap. 30, 31, 32. Vikens 21, 22, 23.
