Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/500

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
486
Magnus Haakonsſøn.


ſig anderledes ad, eller ladet den færdige Fælleslovs Antagelſe blive Gjenſtand for ſærſkilte Forhandlinger paa hvert enkelt Hovedthing; deraf vilde igjen nye Forſkjelligheder have været Følgen, eller ogſaa, om man tilſidſt opnaaede Enighed, vilde denne neppe have været vunden førend efter meget længere Tid end den ſom medgik, og hvorved Landet kunde være tjent[1]. Og ſaaledes maa man da antage, at Kong Magnus i de nys nævnte tre Aar perſonligt har beſøgt Lagthingene, og der, efter at have hørt Folkets Ønſker med Henſyn til Lovforbedringen og maaſkee gjort Rede for de Hovedprinciper, han i ſaa Henſeende agtede at følge, faaet ſig del Hverv, at indrette en fælles Lovgivning for det hele Rige, anbetroet. Hvor meget man nu end her maa ſkrive paa Tidsforholdenes og den manglende politiſke Udviklings Regning, ſaa var dog den Tillid, Folket her viſte ham, under enhver Omſtændighed overmaade ſtor, og vidner fordeelagtigt, ſaavel om den Agtelſe, han ſelv maa have nydt for Redelighed og Velſindethed, ſom om det ypperlige Forhold mellem Konge og Folk. Han viſte ſig ogſaa denne Tillid fuldkommen værdig.

Hvilke Medhjelpere eller Raadgivere Kong Magnus havde ved dette vigtige Arbejde, angives ikke, men man kan vel neppe tvivle paa, at han for en betydelig Deel har benyttet Thore Biſkopsſøn og Audun Hugleiksſøn, ſiden det udtrykkelig ſiges om dem, at den førſte var ſaa vel forfaren i den canoniſke, den anden i den fædrelandſke Ret, ligeſom de ogſaa i Aaret 1273 tilkaldtes af Kongen ſom kyndige Mænd ved Afgjørelſen af et vigtigt Spørgsmaal vedkommende Patronatsretten paa Island. De daværende Lagmænd have vel ogſaa for en ſtor Deel været tagne paa Raad med.

Hvad der ved denne Lovreviſion ſynes at have gaaet letteſt fra Haanden, fordi man der meſtendeels holdt ſig til, hvad man tidligere havde og hvad der rimeligviis allerede var bearbejdet i Kong Haakons Udkaſt, var Lovgivningen om Landboforholdene, eller Landsleigebaalken, ſamt tildeels Tyvebaalken. Ogſaa i den ſaakaldte Mannhelge-Baalk, om perſonlige Fornærmelſer, bibeholdtes meget, men en heel Deel forandredes eller tilføjedes fra nyt af, og det vigtigſte af alt var, at den gamle Skik med Frændebøder og Saktal, til hvis Afſkaffelſe Kong Haakon allerede havde bidraget ved at forbyde at hevne Drab paa andre end Drabs-

  1. Det vilde i ſig ſelv have været en Umulighed, endog paa et eneſte Thing at kunne have faaet alle Lovsforandringer forhandlede og ſærſkilt vedtagne. Man ſeer, hvorledes Forhandlingerne derom paa Island vedvarede gjennem flere Thing. Naar det da heder, at en norſk Lovbog blev lovtagen paa eet Thing, kan det ikke forklares anderledes end at Vedtagelſe er ſkeet en bloc, uden nogen anden Forhandling end en højtidelig Overleverelſe, ledſaget af nogle faa Ord af Kongen ſelv eller en Stallare, og derpaa følgende Vaabentag.