Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/50

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
36
Haakon Haakonsſøn.

klagede paany til Cardinalen, ſom forlangte at Chorsbrødrene ſkulde flytte hine Træſkure et andetſteds hen. Chorsbrødrene bade dog om at Skurene maatte ſtaa, imod at de forpligtede ſig til, aldrig for Eftertiden at anvende dem til hiint Brug. Heri føjede Cardinalen dem, men ſatte for Sikkerheds Skyld Bans Straf for dem, der ſenere maatte overtræde Forpligtelſen. Derhos anmodede han i en ſærſkilt Skrivelſe Kongen ſelv om at paaſee Forbudets Overholdelſe, ſaa meget mere ſom det ogſaa var Dominicanernes Begravelſesplads, der paa den oven nævnte Viis vanhelligedes[1]. Man kan vel neppe tvivle paa, at Kongen har efterkommet denne Begjæring. Det er imidlertid let at indſee, at Stemningen mellem Dominicanerne og Chorsbrødrene ikke derved forbedredes, og vi ville i det følgende ſee nye Klager fremſatte af hine over disſe[2].

Alle de Beſtemmelſer, ſom Cardinalen gav paa Rigsmødet, bekjendtgjorde han i Breve, udſtedte under hans Haand og Segl. Navnlig ſammenfattedes de almindelige Beſtemmelſer i tvende Breve, et af 16de og et andet af 17de Auguſt. Det førſte er iſær merkværdigt formedelſt den Erklæring, ſom det i Intimationen indeholder[3]. „Da vi“, ſiger han, „fungerede ſom pavelig Legat i Norge for at prædike Guds Ord og krone Kongen, holdt vi paa et Møde, hvortil Erkebiſkoppen, Lydbiſkopperne, de øvrige Prælater og Klerker, ſaavel ſom Rigets Baroner (Lendermænd) vare ſamlede, mange offentlige Prædikener for og Samtaler med Kongen og alle de nys nævnte Mænd, hvorhos der blev forhandlet, ja endog diſputeret mellem os om mange Punkter. Men efter at have overvejet alt, fandt vi Norges Riges Kirke i fuldkommen, rolig og fredelig Frihed med Henſyn til Jurisdictionen i alle aandelige Sager, mellem hvem der ſaa verſerede Søgsmaal, og over alle Gejſtlige, hvad enten der rejſtes Søgsmaal mod dem i gejſtligt eller i verdsligt Henſeende, paa Grund af Forbrydelſe eller Qvaſi-Forbrydelſe, af Contract eller Qvaſi-Contract. Ligeledes fandt vi Norges Riges Kirke frit, ubeſkaaret og fredeligt at beſidde Patronatsretten i alle Kirker og Capeller, med Undtagelſe af tre Capeller, hvorom der var Spørgsmaal mellem Norges Dronning og Biſkoppen i Stavanger, og angaaende hvilke der for os blev truffet det Forlig, at Dronningen, ſaa længe hun lever, og hendes Sønner efter

  1. Villjams Breve af 13de og 15de Auguſt, Dipl. Norv. II. No. 7 og 8.
  2. Aarſagen, hvorfor der ikke ved denne Leilighed er Tale om Overlaſt mod Minoriterne, er vel hovedſagelig den, at Minoriterkloſtret i Bergen paa denne Tid neppe endnu var oprettet, ligeſom det allerede forhen er omtalt, at Minoriternes Kloſtre ſaavel i Nidaros, ſom i Oslo og Bergen laa længere fra Domkirken, hvorved de ſaaledes ikke vare ſaa udſatte for hyppige Colliſioner med Chorsbrødrene.
  3. Norges gl. Love, I. S. 450.