Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/49

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
35
1247. Cardinalens Beſtemmelſer paa Mødet i Bergen.

at værne om Kronens Sikkerhed og Eiendomsretten. Han ſatte nemlig Bansſtraf for alle og enhver, der forſøgte at gjøre Opſtand mod Kongen eller at forſtyrre Rigets Fred[1], ligeledes for hver den, der oppebar en Arvedeel, uden at al lovlig derpaa heftende Gjeld var betalt[2]. For at værne om Kloſterlivets Reenhed ſatte han lignende Banſættelſesſtraf for den, der krænkede Nonner[3].

Der er allerede ovenfor talt om den ſlette Forſtaaelſe, der allerede nu paa de fleſte Steder herſkede mellem de Sæculargejſtlige og Tiggermunkene, et Uvenſkab, ſom maaſkee end mere forøgedes ved den hyppige Anvendelſe, Paveſtolen fandt for de ſidſte ſom hemmelige eller aabenbare Udſendinger, fornemmelig hvor det gjaldt at ſkrabe Penge ſammen, ſaaat den over denne Pavehoffets Pengegriſkhed forbitrede Matthæus af Paris ligefrem ytrer i ſit hiſtoriſke Verk, „at Paven, man ſkulde næſten tro mod deres egentlige Ønſke, havde gjort dem til ſine Toldere og Erendſvende“[4], ikke uden Skade og Skam for deres Orden“. Paven maatte derfor ogſaa ſærſkilt tage dem under ſine Vinger. Ved en Skrivelſe af 17de Septbr. 1245 til Prælaterne i alle tre nordiſke Riger tog Innocentius Prædikebrødrenes Orden i Forſvar mod de Sæculargejſtlige[5]. Det var, ſom vi have nævnt, i Norge fornemmelig mellem Prædikebrødrene eller Dominicanerne og Chorsbrødrene ved Domkirkerne at Fiendſkabet ytrede ſig, efter at disſe derimod i den førſte Enthuſiasmes Tid ſaavel i Nidaros, ſom i Oslo og Bergen havde indrømmet dem Plads for deres Kloſtre ganſke i Nærheden af Domkirkerne og Kannikegaardene: en Liberalitet, ſom de nu bittert angrede. Dette gave de, navnligt Chorsbrødrene i Bergen, tilkjende paa flere Maader. Det lader til, at de ſøgte at indſnevre den Dominikanerne indrymmede Tomt, thi allerede ved Cardinalens Ankomſt til Bergen klagede de ſidſte over, at de ikke havde Rum nok, og paa Cardinalens Foreſtilling udvidede Biſkop Arne Tomten noget. Men Chorsbrødrene, ærgerlige herover, benyttede ſig af den Omſtændighed at Dominicanernes Huus og Have laa lavere end deres, til yderſt paa Bakkehelder at opſætte nogle Træſkure, hvilke de brugte til Vandhuſe, ſaa at al Ureenligheden flød ned til Dominicanerne, og voldte den ulideligſte Stank. Dominicanerne

  1. Brev af 16de Aug. 1247 i N. gl. Love S. 451.
  2. Codex Arnamagn. 186 qv., citeret i Finn Jonsſøns Kirkehiſtorie I. S. 234.
  3. Saaledes have vi gjengivet Stedet efter den norſke Overſættelſe, N. gl. L. I. S. 452, ſkjønt Latinen S. 451 bruger Udtrykket de fornicationis crimine interpellare, der viſtnok ſynes betegne noget ganſke andet.
  4. Teloniarii & bedelli, ſom han udtrykker ſig, ſe Matth. Pariſ. S. 487.
  5. Dipl. Norv. I. No. 29.