Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/497

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
483
1265—1274. Lovreformen i Norge.


ſøn, eller til Kong Haakon Haakonsſøn, ſamt med denne ſidſtes Retterbøder af 1260, navnlig Beſtemmelſen om Tronfølgen, hvortil der endelig kommer nogle ſæregne Beſtemmelſer om Landboforholdene paa Island, tagne fra den ældre islandſke Lovbog[1]. Om denne, af Kong Magnus til Island overſendte Lovbog, der ſaaledes indeholdt det førſte Forſøg paa at indføre norſk Lovgivning paa Øen (thi alt det Væſentlige er her norſkt, de faa oprindelige islandſke Beſtemmelſer ere en Ubetydelighed mod det Norſke, ſaavel hvad Omfang ſom Vigtighed angaar), heder det at den var affattet efter Sturla Thordsſøns Raad og Anviisning[2]. Men da Sturla ſaa kort efter ſin Ankomſt til Norge vanſkeligt kan bade været ſaa fortrolig med den norſke Lovgivning, at det kunde falde Kongen ind at æſke hans Raad om, hvorledes de Dele, der af denne bibeholdtes, ſkulde ordnes, maa man ſlutte, at Forſøget paa en Sammenſmeltning af Froſtathingslagen og Gulathingslagen med de Forandringer, der Tid efter anden vare vedtagne eller før Fremtiden anſaaes nødvendige, allerede var gjort under Kong Haakons Regjering, og fra hans Tid henlaa i Concept, ſamt at Sturlas Raad og Anviisning indſkrænkede ſig til et Skjøn om, hvad der af dette Concept kunde blive ſtaaende for Islands Vedkommende, eller hvad der paa Grund af de ſæregne Forhold maatte vige Pladſen for Beſtemmelſer, ventede fra den ældre islandſke Lov; hvilke Beſtemmelſer da Sturla ligeledes maa have fremledet og redigeret i deres nye, meget forkortede Form. Dette beſtyrkes ogſaa deraf, at i den ſenere fælles Landslov, ſom Kong Magnus fik bragt i Stand, findes før ſtørſte Delen de ſamme Artikler; af Froſtathingsloven og Gulathingsloven bibeholdte, ſom de, der udgjøre Hovedindholdet af hiin islandſke Lovbog, og om de end ere forandrede, ſaa ſees dog Forandringerne ſelv at ſtaa i ſamme Orden, ſom de oprindelige Artikler[3]. Da man nu ikke godt kan antage, at et Haſtverks-Arbejde af en Islænding ſkulde være lagt til Grund for en rigtig og gjennemgribende Lovforandring i Norge, følger det ligefrem heraf, at Udkaſtet allerede bar været gjort, førend Sturla havde noget at beſtille dermed, altſaa maaſkee endnu i Kong Haakons Levetid. En yderligere Beſtyr-

  1. Disſe Beſtemmelſer fra „Graagaas“ findes næſten udelukkende fra Cap. 80 til 88, eller hvad der maa anſees for at have udgjort den førſte Deel af Landabrigde-Baalken: Original-Artiklerne findes i „Graagaaſens“ Landabrigde Cap. 1 og 2, Cap. 12 og 13; men disſe Artikler ere alle betydeligt forkortede og forandrede.
  2. Biſkop Gudmunds Saga, jvfr. Safn til Sögu Islands, S. 582.
  3. Herom overbeviſer man ſig let ved en Sammenligning mellem „Jarnſida“ og den nyere Landslovs Capitler, iſær i Mannhelgen.