søn, eller til Kong Haakon Haakonssøn, samt med denne sidstes Retterbøder af 1260, navnlig Bestemmelsen om Tronfølgen, hvortil der endelig kommer nogle særegne Bestemmelser om Landboforholdene paa Island, tagne fra den ældre islandske Lovbog[1]. Om denne, af Kong Magnus til Island oversendte Lovbog, der saaledes indeholdt det første Forsøg paa at indføre norsk Lovgivning paa Øen (thi alt det Væsentlige er her norskt, de faa oprindelige islandske Bestemmelser ere en Ubetydelighed mod det Norske, saavel hvad Omfang som Vigtighed angaar), heder det at den var affattet efter Sturla Thordssøns Raad og Anviisning[2]. Men da Sturla saa kort efter sin Ankomst til Norge vanskeligt kan bade været saa fortrolig med den norske Lovgivning, at det kunde falde Kongen ind at æske hans Raad om, hvorledes de Dele, der af denne bibeholdtes, skulde ordnes, maa man slutte, at Forsøget paa en Sammensmeltning af Frostathingslagen og Gulathingslagen med de Forandringer, der Tid efter anden vare vedtagne eller før Fremtiden ansaaes nødvendige, allerede var gjort under Kong Haakons Regjering, og fra hans Tid henlaa i Concept, samt at Sturlas Raad og Anviisning indskrænkede sig til et Skjøn om, hvad der af dette Concept kunde blive staaende for Islands Vedkommende, eller hvad der paa Grund af de særegne Forhold maatte vige Pladsen for Bestemmelser, ventede fra den ældre islandske Lov; hvilke Bestemmelser da Sturla ligeledes maa have fremledet og redigeret i deres nye, meget forkortede Form. Dette bestyrkes ogsaa deraf, at i den senere fælles Landslov, som Kong Magnus fik bragt i Stand, findes før største Delen de samme Artikler; af Frostathingsloven og Gulathingsloven bibeholdte, som de, der udgjøre Hovedindholdet af hiin islandske Lovbog, og om de end ere forandrede, saa sees dog Forandringerne selv at staa i samme Orden, som de oprindelige Artikler[3]. Da man nu ikke godt kan antage, at et Hastverks-Arbejde af en Islænding skulde være lagt til Grund for en rigtig og gjennemgribende Lovforandring i Norge, følger det ligefrem heraf, at Udkastet allerede bar været gjort, førend Sturla havde noget at bestille dermed, altsaa maaskee endnu i Kong Haakons Levetid. En yderligere Bestyr-
- ↑ Disse Bestemmelser fra „Graagaas“ findes næsten udelukkende fra Cap. 80 til 88, eller hvad der maa ansees for at have udgjort den første Deel af Landabrigde-Baalken: Original-Artiklerne findes i „Graagaasens“ Landabrigde Cap. 1 og 2, Cap. 12 og 13; men disse Artikler ere alle betydeligt forkortede og forandrede.
- ↑ Biskop Gudmunds Saga, jvfr. Safn til Sögu Islands, S. 582.
- ↑ Herom overbeviser man sig let ved en Sammenligning mellem „Jarnsida“ og den nyere Landslovs Capitler, især i Mannhelgen.
