Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/494

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
480
Magnus Haakonsſøn.


Embedet nødvendige Kundſkaber, ſaamegetmere, ſom det udtrykkeligt meldes om ham, at han var vel forfaren i kirkelig Lov[1].

Det vigtige Fehirde-Embede beklædtes i Kong Haakons ſidſte Regjeringstid, eller i det mindſte paa Skotlandstoget, af Andres Plytt, der tidligere havde været brugt i Geſandtſkaber, og ſenere nævnes blandt de fornemſte Lendermænd. Vi have allerede ſeet, at Jon Tviſkaven, den ſamme Krigsmand, der allerede i 1241 paa Kong Haakons Befaling aflivede Vaarbelgen Sigurd Hiit[2], nævnes ſom Kong Magnus’s Fehirde i Aaret 1264; men om han kun var Fehirde eller Casſerer for Rejſen[3], eller om han for længere Tid beklædte Embedet, er lige ſaa uviſt, ſom hvor vidt der allerede paa denne Tid var flere Fehirder, eller kun een. Sandſynligviis var der dog endnu blot en eneſte, og det er da ikke uſandſynligt, at Jon Tviſkaven har beklædt Embedet, efter at Andres Plytt ſom Lendermand har fraſagt ſig det.

Som Kongens Stallarer nævnes, foruden Audun, ogſaa Olaf af Stein og Vigleik Audunsſøn[4], begge Mænd, om hvilke der for Reſten intet tidligere berettes. Muligt, at Vigleik var beſlægtet med Audun. Aſlak Guus, der var Stallare under Kong Haakon, afgik maaſkee fra dette Embede ved Thronſkiftet: han forekommer ſenere ſom Lendermand. Andre anſeede Mænd, der brugtes af Magnus i offentlige Sendelſer, vare Hallvard Guldſko, Aamunde Haraldsſøn og fornemmelig Lodin Lepp; det maa dog merkes, hvad Hallvard, der 1264 kom tilbage fra Island, angaar, at han allerede var afſendt af Kong Haakon. Aamunde Haraldsſøn afſendtes vel i Kong Haakons Levetid, men dog, ſom det maa antages, efter hans Afrejſe, altſaa af Kong Magnus, tilligemed den før omtalte Broder Nikolas, til Danmark, for i Forening med ſvenſke og danſke Befuldmægtigede, de ſidſte paa de ugifte Syſtres Vegne, at afgjøre Skiftet mellem Kong Erik Valdemarsſøns Døtre. Dette, der hidtil havde mødt ſaa mange Vanſkeligheder, bragtes nu endelig i Stand paa et Mode i Lund den 13de November; de danſke Befuldmægtigede vare Erland, Archidiacon i Lund, Chorsbroderen Meſter Thrugot, ſamt de verdslige Herrer Anders Palleſøn og Nils Tuleſøn; de ſvenſke vare Karl Ingeborgsſøn ſamt Benedict, Kong Valdemars Klerk. Alt blev her paa det nøjeſte beregnet efter Mark Guld og Sølv, i Ører og Skil-

  1. Arne Biſkops Saga Cap. 11.
  2. Se ovenfor M. S. 982.
  3. Der ſtaar kun „Jon Tviſkaven var Fehirde i Skibet.“
  4. Annalerne, ved 1276. Olaf af Stein og Vigleik Audunsſøn omtales ogſaa i det andet Brudſtykke af Kong Magnus’s Saga. Fra hvilken Gaard Stein, Olaf var, er umuligt at ſige, da der fandtes ſaamange Gaarde af dette Navn.