Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/493

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
479
1264—1270. Anſeede Mænd i Norge.


ſøn, der igjen havde en Søn, ved Navn Ragnvald, ſom fremdeles hørte blandt Landets Magnater. Aſlak Ragnvaldsſøn var i ſin Tid forlenet med Skiens Sysſel, uden at man dog deraf tør ſlutte, at Ætten ſelv hørte hjemme der, thi vi have netop ved Skiens Sysſel ſeet Exempel paa, hvorledes den overdroges til vildfremmede Mænd, idet nemlig Thord Kakale forlenedes dermed, og det ſamme ſynes at have været Tilfælde med flere af disſe øſtlandſke Syſler. Saaledes treffe vi i den ſenere Deel af Kong Magnus’s Regjering, ſom Sysſelmand enten paa Oplandene eller i Viken, en Mand fra Søndfjord, hvilken vi i det Følgende ville ſee at ſpille en ualmindelig glimrende Rolle. Dette var den bekjendte Audun Hugleiksſøn, af ſin Ættegaard Hegranes paa Joluſtør (Jølſter) kaldet Audun af Hegranes, men mere bekjendt under Tilnavnet „Heſtakorn“, fordi han, ſom det heder, var den førſte i Norge, ſom fodrede ſine Heſte med Korn. Om denne Audun tilhørte nogen ældre Æt, og da hvilken, vides ikke, men man erfarer, at han var beſlægtet med Kongehuſet, og dette i Forbindelſe med hans Lovkyndighed og andre udmerkede Egenſkaber, forklarer nokſom hans hurtige Stigen. Allerede ved 1273 kaldes han „den viſeſte Mand i Landsloven“[1], og i 1276 finde vi ham ſom en af Kongens Stallarer[2]. Vi ville i det følgende ſee, hvorledes han omſider ſvingede ſig op til Jarle-Værdigheden.

En anſeet Lendermand fra Ryfylke, der nævnes i den ſildigere Deel af Kong Magnus’s Regjering, og ſom maaſkee derfor nærmeſt ſkyldte Kongen ſin Ophøjelſe, var Gaute i Tolga, fra hvem en mægtig Ætt nedſtammede. Men man kjender intet til hans Forfædre eller øvrige Frænde-Forhold. Kantſlerværdigheden vedblev Sira Aſkatin at beklæde indtil 1270, da Biſkop Peter i Bergen døde, hvorefter Aſkatin, ſikkert ved Kongens Medvirkning, befordredes til den ledige Biſkopsſtol. I Aſkatins Sted fulgte Erkebiſkop Haakons Søn Thore, kaldet Biſkopsſøn eller Thore Kantſler; denne Mand, der ſiden blev Lendermænd og giftede ſig, maa ſaaledes, ſkjønt verdslig, have faaet en gejſtlig Opdragelſe, og ſtod altſaa fuldkommen i ſamme Kategori ſom de bekjendte retskyndige Regjeringsmænd, der fra denne Tid af ſpillede ſaadan vigtig Rolle i Frankrige: atter et ikke utvetydigt Beviis paa Indflydelſen af den nu mere og mere i Norge almindelige Skik, at de, der lagde ſig efter en højere Lærdom, ſtuderede ved Univerſitetet i Paris, og fornemmelig lagde ſig efter Retskyndigheden, ſaavel den civile ſom den canoniſke. Man tør viſtnok med temmelig Sikkerhed antage, at Thore Haakonsſøn havde gjennemgaaet et ſaadant Studium, og derved erhvervet de til Forvaltningen af Kantſler-

  1. Arne Biſkops Saga Cap. 14.
  2. Isl. Annaler.