Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/492

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
478
Magnus Haakonsſøn.


Den oftere omtalte Andres Nikolasſøn, der var med at ſlutte Freden i Perth, ſees ogſaa at have været en af Landets meſt anſeede Lendermænd, og da han temmelig tidligt benyttedes i en ſaa vigtig Sendelſe, ſom den at ledſage Kongedatteren Chriſtina til Spanien, maa man ogſaa formode at han var af meget høj Byrd, ſkjønt der ingenſteds ſiges, hvo hans Fader var. Man erfarer, at han ſtod i Svogerſkabs-Forhold til Erling Ivarsſøn paa Bjarkø[1], hvoraf man har Grund til at ſlutte, at hans Ætt hørte hjemme paa Haalogaland, uagtet han ſelv ſnarere har haft ſit Tilhold i Gulathingslagen. Det er ej uſandſynligt, at han var Søn af den i 1244 afdøde haalogalandſke Høvding og Lendermand Paal Vaagaſkalms Søn Nikolas Paalsſøn, der havde været Geſandt hos Kejſer Frederik og nødt megen Udmerkelſe af ham, og ſom døde endnu i ſine bedſte Aar, for Faderen, ſavnet af Kongen ſelv og alle andre, der kjendte ham. Andres Nikolasſøn ſtod, ſom allerede berørt, i nøje Venſkabsforbindelſe med den for omtalte Franciſcanermunk Broder Mauritius, der 1264 havde været kongelig Geſandt i Skotland, ſtrax førend han ſelv afſendtes i et lignende Erende. Maaſkee var det ved denne Lejlighed, at de ſtiftede Bekjendtſkab og ſluttede Venſkab med hinanden. Andres Nikolasſøn foretog ſenere, ledſaget af Broder Mauritius, en Sørejſe til det hellige Land, men døde 1273 undervejs i Middelhavet, enten fra eller til Palæſtina[2]. Broder Mauritius derimod kom tilbage til Norge, hvor han fremdeles brugtes i diplomatiſke Erender, og paa Latin beſkrev ſin og Hr. Andres’s Rejſe; af denne Rejſebeſkrivelſe haves endnu endeel Brudſtykker tilbage[3].

En anden mægtig Lendermand, ſom vi ovenfor ligeledes have haft Lejlighed til at omtale, var Ragnvald Urka, hvis Hjemſtavn dog ikke nævnes. Han levede endnu i 1277, og ſynes at have været Fader til den i Kong Magnus’s ſenere Aar og lige indtil Begyndelſen af det 14de Aarhundrede oftere forekommende Lendermand Hr. Aſlak Ragnvalds-

  1. Haakon Haakonsſ. Saga Cap. 319.
  2. Isl. Annaler, ved 1273.
  3. Se Norſkt Tidsſkrift I. S. 43—46. Abſalon Pedersſøn maa have kjendt dette Skrift, ſiden han i Norges Beſkrivelſe (Suhms Sml. I. 70) veed at fortælle at Andres Nikolasſøn „med Skib drog til den hellige Grav, der han havde tilforn hørt Mesſe udi Sola Kirke, hvis Prædikanter heed Hr. Mauritz, ſom hannem fulgte“ (hvilket vel kun er at forſtaa ſaaledes at Broder Mauritz ved den Lejlighed prædikede). De af Skriftet tilbageblevne Brudſtykker have, ſom det ſees, udgjort en Deel af et Hefte, hvori ogſaa de Tractater, i hvis Affattelſe Broder Mauritz deeltog, vare indførte; altſaa rimeligviis en af ham ſelv ſkreven Samling af alt hvad han har conciperet. Brudſtykkerne af Rejſe-Beſkrivelſen indeholder deels hvad der vedkommer Rejſen fra det ſydlige af Spanien til Sardinien, deels en Beretning om Syriens Kyſtſtæder.