Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/488

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
474
Magnus Haakonsſøn.


ſelv erklærede for ubeſtikkelig og tro[1]; men med Baglerne tog han, ſom det ſynes, ikke Parti, og da han ikke ſenere omtales, lige til ſin Død 1217, maa han have ſluttet Forlig med Sverre og ganſke draget ſig bort fra Stats-Anliggender. Vi finde hans Søn Paal Flida ſom en ivrig Tilhænger af Skule Jarl, (det er ovenfor antydet, at Skules Huſtru Fru Ragnhild maaſkee endog var Paals egen Syſter); Paals Søn, Peter i Giſke, var ogſaa førſt i Skule Jarls Tjeneſte, men ſees at have hørt til dem, der efter den ſaakaldte Haakarle-Høſt 1233, da Jarlens Holdning begyndte at blive mistænkelig, toge det fornuftige Parti at ſlutte ſig ganſke til Kongen. Siden nævnes Peter ſom en af Kongens højt betroede Lendermænd. Hans Søn Nikolas nævnes allerede ſom Lendermand i 1253, Aaret før Faderens Død. Nikolas, der tilligemed Gaut af Mel var bleven tilbage hos Magnus, da Kong Haakon drog til Skotland, efterlod ved ſin Død 1265 kun en eneſte Datter, Margrete, ſandſynligviis opkaldt efter Dronningen, der paa Grund af ſin Ætt, Rigdom og Skjønhed anſaaes for det bedſte Parti i Landet[2]. Hun blev ſandſynligviis kort Tid derefter gift med ſin Frænde, nemlig Bjarne, ældſte Søn af Erling i Bjarkø, og Bjarkø-Linjens daværende Hoved[3]. Da hans Fader, Erling, rimeligviis var en Sønneſøn eller Datterſøn af Bjarne Mardsſøn og Ragna Erlingsdatter[4], forenedes ſaaledes ved dette Giftermaal begge Linjer af den ældgamle Arnunga-Ætt, Bjarkø-Linjen og Giſke-Linjen, ligeſom vel ogſaa det meſte af Godſet kom under een Ejer, da Bjarne

  1. Se ovenf. III. S. 119.
  2. Magnus Haakonsſøns Saga Cap. 4. Her ſtaar ogſaa (for ſaa vidt Stedet er rigtigt læſt): „hendes Moder var …“, men i Haandſkriftet er der kun et aabent Rum, hvor Navnet ſkulde ſtaa; vi erfare ſaaledes ikke, hvad Moderen heed.
  3. Da det Brudſtykke af Magnus’s Saga, hvor alt dette omtales, ſlutter kort efter, faa vi der ikke udtrykkelig Beſked om Margretes Giftermaal med Bjarne, men at det ſkede, ſees nokſom deraf at Bjarne kaldes Bjarne i Giſke, og fornemmelig af Brevet No. 88 i Dipl. Norv. II, dateret 5te Novbr. 1307, hvoraf man erfarer at Hr. Bjarne Erlingsſøn gjorde en Forandring i Fru Margrete af Giſkes Teſtamente, og forordnede hvorledes det ſkulde forholdes med hendes Aartid; dette kunde han alene gjøre i Egenſkab af hendes Mand, naar han ej var hendes Søn, hvilket dog ikke er tænkeligt. Men hvad Tid Giftermaalet fandt Sted, vides ikke; kun ſeer man af Sagaens Udtryk: „Nikolas efterlod Datteren Margrete, hendes Moder var … og tyktes det Parti at være i den Tid det bedſte i Landet formedelſt Ætt, Rigdom og Skjønhed“, at hun endnu var ugift da Faderen døde; hvorimod den Omſtændighed, at han allerede 1276 kaldes „Bjarne i Giſke“, viſer at han inden den Tid maa have egtet Margrete.
  4. At Bjarne Mardsſøn blev gift med Ragna Erlingsdatter af Bjarkø, ſiges