Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/488

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
474
Magnus Haakonssøn.


selv erklærede for ubestikkelig og tro[1]; men med Baglerne tog han, som det synes, ikke Parti, og da han ikke senere omtales, lige til sin Død 1217, maa han have sluttet Forlig med Sverre og ganske draget sig bort fra Stats-Anliggender. Vi finde hans Søn Paal Flida som en ivrig Tilhænger af Skule Jarl, (det er ovenfor antydet, at Skules Hustru Fru Ragnhild maaskee endog var Paals egen Syster); Paals Søn, Peter i Giske, var ogsaa først i Skule Jarls Tjeneste, men sees at have hørt til dem, der efter den saakaldte Haakarle-Høst 1233, da Jarlens Holdning begyndte at blive mistænkelig, toge det fornuftige Parti at slutte sig ganske til Kongen. Siden nævnes Peter som en af Kongens højt betroede Lendermænd. Hans Søn Nikolas nævnes allerede som Lendermand i 1253, Aaret før Faderens Død. Nikolas, der tilligemed Gaut af Mel var bleven tilbage hos Magnus, da Kong Haakon drog til Skotland, efterlod ved sin Død 1265 kun en eneste Datter, Margrete, sandsynligviis opkaldt efter Dronningen, der paa Grund af sin Ætt, Rigdom og Skjønhed ansaaes for det bedste Parti i Landet[2]. Hun blev sandsynligviis kort Tid derefter gift med sin Frænde, nemlig Bjarne, ældste Søn af Erling i Bjarkø, og Bjarkø-Linjens daværende Hoved[3]. Da hans Fader, Erling, rimeligviis var en Sønnesøn eller Dattersøn af Bjarne Mardssøn og Ragna Erlingsdatter[4], forenedes saaledes ved dette Giftermaal begge Linjer af den ældgamle Arnunga-Ætt, Bjarkø-Linjen og Giske-Linjen, ligesom vel ogsaa det meste af Godset kom under een Ejer, da Bjarne

  1. Se ovenf. III. S. 119.
  2. Magnus Haakonssøns Saga Cap. 4. Her staar ogsaa (for saa vidt Stedet er rigtigt læst): „hendes Moder var …“, men i Haandskriftet er der kun et aabent Rum, hvor Navnet skulde staa; vi erfare saaledes ikke, hvad Moderen heed.
  3. Da det Brudstykke af Magnus’s Saga, hvor alt dette omtales, slutter kort efter, faa vi der ikke udtrykkelig Besked om Margretes Giftermaal med Bjarne, men at det skede, sees noksom deraf at Bjarne kaldes Bjarne i Giske, og fornemmelig af Brevet No. 88 i Dipl. Norv. II, dateret 5te Novbr. 1307, hvoraf man erfarer at Hr. Bjarne Erlingssøn gjorde en Forandring i Fru Margrete af Giskes Testamente, og forordnede hvorledes det skulde forholdes med hendes Aartid; dette kunde han alene gjøre i Egenskab af hendes Mand, naar han ej var hendes Søn, hvilket dog ikke er tænkeligt. Men hvad Tid Giftermaalet fandt Sted, vides ikke; kun seer man af Sagaens Udtryk: „Nikolas efterlod Datteren Margrete, hendes Moder var … og tyktes det Parti at være i den Tid det bedste i Landet formedelst Ætt, Rigdom og Skjønhed“, at hun endnu var ugift da Faderen døde; hvorimod den Omstændighed, at han allerede 1276 kaldes „Bjarne i Giske“, viser at han inden den Tid maa have egtet Margrete.
  4. At Bjarne Mardssøn blev gift med Ragna Erlingsdatter af Bjarkø, siges