Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/483

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
469
1263—1268. Erkebiſkops-Skifter.


Magt. Maaſkee at denne Bekræftelſe bar været en ſtiltiende Betingelſe for hans Valg, ligeſom Gaven ſelv ſynes at have været en Betingelſe for Sørles. Derhos bragte han en Forligelſe i Stand mellem Chorsbrødrene og Prædikebrødrene i Nidaros, efter at der havde været nogen Uenighed mellem dem, formodentlig af ſamme Slags, ſom tidligere i Bergen[1]. De oven anførte Ytringer af Byrge røbe juſt ikke det bedſte Sindelag mod hans Forgænger, og naar man erindrer, hvilket Venſkab der havde været mellem Einar og Kong Magnus, vil man ogſaa ſnart formode, at denne ikke kan have været ſynderlig gunſtigt ſtemt mod Byrge. Byrges Sindelag mod Einar var ingen Hemmelighed, og af Tingenes hele Gang ſees det, at det maa have været det forrige Oppoſitionsparti mod Einar, ſom drog Byrge frem. Rimeligviis var Kongen ikke engang bleven adſpurgt med Henſyn til Valget. Da Byrge paa Rejſen til Paveſtolen kom gjennem Bergen, og der traf Kongen, havde de heller ikke ſtort utalt med hinanden, og Byrge fortſatte ſin Rejſe til Rom, hvor han opholdt ſig hele Vinteren. Aarſagen til dette forlængede Ophold var rimeligviis, at Pave Urban den 4de døde 2den October 1264, altſaa netop paa den Tid, Byrge maa antages at være kommen til Rom, ſaa at der altſaa ikke før det førſte kunde gjøres noget ved hans Sag. Og hans Efterfølger, Guido Foulquois, Cardinalbiſkop af Sabina, der ſom Pave kaldte ſig Clemens den 4de, blev ikke udvalgt førend den 3te Februar 1265, og kronedes førſt den 22de eller 26de ſamme Maaned. For øvrigt fik Byrge ingen Trøſt hos Clemens, thi denne maa ganſke have casſeret hans Valg, ſiden vi ikke engang finde vant opført i Biſkops-Fortegnelſerne[2]; man erfarer endog at Clemens maa bare fundet Chorsbrødrenes Fremgangsmaade ved Valget mere end almindeligt uforſvarlig, ſiden han ikke længe efter ſin Ophøjelſe paa Paveſtolen overdrog Valget af en Erkebiſkop i Nidaros til fire norſke Kloſterforſtandere, nemlig Abbeden i Nidarholms Kloſter, Abbeden i Lyſekloſter, Prædikebrødrenes Prior i Nidaros, og Minoriternes Cuſtos i Norge. Disſe fire Mænd valgte, eller rettere poſtulerede Biſkop Haakon i Oslo til Erkebiſkop[3]. Haakon, der i ſin Tid havde hentet Dronning Ingeborg

  1. Dipl. Norv. I. 59.
  2. Man hører ſiden ikke mere tale om Byrge: dog kan man ej antage, at han døde i Rom, ſiden Sagaen ellers neppe vilde have udtrykt ſig „han forblev i Pavegaarden“, men ligeſrem omtalt hans Død. I Langes Kloſterh. S. 239 anføres der, at Byrge kom tilbage til Throndhjem, og forblev Archipostulatus til ſin Død 1265, uden at det dog kan ſees, hvorfra denne Notits er tagen. Byrges Død 1265 omtales ej i Annalerne, men vel Byrge Jarls, i dette Aar.
  3. Annalerne, ved 1265.