besidde dette sidste Forlig af 1267, som det ældre af 1195, og saaledes ikke nøje kjende Betingelserne. Men man seer kun af andre Omstændigheder, at om Kong Magnus end havde givet Slip paa een Deel af Kronens Besiddelser i de Egne, nemlig Syderøerne m. m., saa søgte han at knytte den øvrige Deel, Orknøerne og Hjaltland, desto fastere til Kronen. Hjaltland blev fremdeles umiddelbart Kronland, og aldeles adskilt fra Orknøerne i verdslig Henseende. Paa Orknøerne selv tilkom det halve Sagefald, som vi have seet, Kongen; derforuden erfarer man, at han nu virkelig bævede Skat, hvilket synes at vært skeet paa den Maade, at hver Gaard ansattes til et vist Skattebeløb, som Kongen lod opkræve ved sin Sysselmand, uden Jarlens Mellemkomst. Hertil kom Landskylden af de virkelige Krongodser, der for største Delen vare tilfaldne Kronen ved Inddragningen i 1195, efter Øyeskeggernes Fejde. Paa Orknøerne herskede saaledes nu et meget indviklet Afgifts-System. Der var Odelsgods, som kun betalte Skat til Kongen, og Tiende til Kirken; Krongods, der betalte Landskyld til Kongen, Jarlegods, der betalte Landskyld til Jarlen og Skat til Kongen, og endelig Kirkegods, der betalte Landskyld enten til Biskoppen, eller ringere gejstlige Personer, eller til Kirkerne[1]. Dette indviklede System vedblev indtil sildige Tider, og har forvoldt Orknøboerne megen Skade, da det bar givet Anledning til mangehaande Udsugelser og Uretfærdigheder. Det ligger endog til Grund for Øernes nuværende Skattevæsen, og dets slemme Følger spores derfor endnu den Dag i Dag. Ogsaa Hjaltland rammedes senere deraf, i hvor vel Tilstanden her i den Tid, det var Norge underkastet, maa have været bedre end paa Orknøerne[2].
Endnu førend Kong Haakon, om Høsten 1263, døde Erkebiskop Einar, efter at have beklædt Metropolitan-Værdigheden i aatte Aar. Efter alt, hvad vi have erfaret om hans Virksomhed, synes lign at have været en dygtig og nidkjær Mand, men der maa dog ogsaa have været
- ↑ Dette kan bedst sees af de forskjellige Skatte- eller Jordebøger (Rentals) for Orknøerne, der samlet ere udgivne af A. Peterkin, Edinburgh 1820, under Titelen Rentals of the ancient earldom and bishoprick of Orkney.
- ↑ Hvilke Misligheder Orknøerne og Hjaltland i senere Tider have været udsatte før med Hensyn til Afgiftsvæsenet, erfares af Mackenzies „The general grievances and oppressions of the isles of Orkney and Shetland“, Edinburgh 1750, og senere 1836.
