Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/480

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
466
Magnus Haakonsſøn.


tænker ſig hans Stilling, og hvad Parti han end i den ſeneſte Tid kan have taget, maatte han ſom Jarl af Orknø og Katanes paa een Gang være ilde faren. Det er ikke uſandſynligt, at han i Tiden ſtrax efter Kong Haakons Død, da Kong Alexanders Vaaben havde ſaadan Fremgang, i det mindſte har ønſket at kunne følge de ſyderøiſke Høvdingers Exempel, og forlige ſig med Kong Alexander. Men om han end nok ſaa meget ønſkede det, ſaa maatte det blive ham heel vanſkeligt at finde Lejlighed dertil, da Orknøerne, ſom vi have ſeet, den hele Tid vare beſatte med norſke Tropper, og han ſelv ſaaledes, hvis han da var paa Orknø, befandt ſig under et Slags Opſigt. Men merkeligt er det, at han aldeles ikke omtales ved Kong Haakons Tilbagetog og under hans paafølgende Ophold i Kirkevaag. Det ſynes dog, ſom om Jarlen, den fornemſte Mand næſt Kongen, ved en eller anden Lejlighed i denne Tid maatte være bleven nævnt, og at han i det mindſte maatte have været tilſtede ved Kongens Død. Men der tales kun om Biſkoppen, ikke om Jarlen. Heraf maa man næſten ſlutte, at han havde forladt Kong Haakon, begivet ſig til Kong Alexander, og forligt ſig med ham, ſaavel ſom og, at det Tog, Kong Alexander ſiden lod foranſtalte til Katanes, ved hvilken Lejlighed ogſaa Orknøerne truedes, var ſkeet efter Magnus Jarls eget Ønſke baade for at tilbageerobre Katanes, der nu maatte anſees at have underkaſtet ſig de Norſke, og for ſiden, om muligt, at forjagede norſke Tropper fra Øerne. Dette beſtyrkes ogſaa deels deraf, at der blandt de ſkotſke Archivſager ſenere forefandtes et Brev fra Norges Konge til Katneſingerne[1], der ſynes at maatte være ſkrevet ſtrax efter Fredsſlutningen, for at erklære dem løſte fra de Forpligtelſer, de under Krigen maaſkee havde indgaaet til Norges Krone, deels, og fornemmelig, af den Omſtændighed, at Magnus Jarl ſelv Aaret efter Fredsſlutningen maatte indfinde ſig i Bergen, og indgaa et Forlig med Kong Magnus, der ikke kan have været fordeelagtigt for Jarlen, efterſom dets Grundlag var det Forlig, der ſluttedes i 1195 mellem Kong Sverre og Harald Jarl, hvortil der endnu kom flere ſærdeles Beſtemmelſer[2]. Skade, at vi lige ſaa lidet

  1. Se den oven nævnte Fortegnelſe paa Documenter i Edinburghs Fehirdſle, Acts of Parl. of Scotl. I. S. 3.
  2. Hirdſkraa, Cap. 15. Den anden Maade, heder det her, hvorpaa Norges Konge giver Mænd Jarlsnavn, er naar han indſætter dem til Jarler over ſine Skatlande; førſt Orknøerne, paa de Vilkaar, der omtales i Sættarſkraaen (Forligsdocumentet) mellem Kong Sverre og Harald Jarl Maddadhsſøn, og de flere ſærſkilte Beſtemmelſer ſom findes indførte i Forliget mellem Kong Magnus Haakonsſøn og Magnus Jarl Gilbertsſøn, da de forligte ſig i Bergen Aar 1267, i Kong Magnus’s Riges 4de Aar. Om Forliget 1195 ſe ovenfor III. S. 290.