Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/474

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
460
Magnus Haakonsſøn.


Samtidigt med dette Documents Udfærdigelſe, eller maaſkee tidligere, udſtedte ogſaa de norſke Geſandter en ſaakaldet Confesſion, hvori de ſandſynligviis udtrykkeligt bevidnede og legitimerede deres Bemyndigelſe til at afſlutte Tractaten i deres Konges Navn. Derhos udſtedtes under Kongens Segl et Mandat til Syderøernes Indbyggere, hvori de løſtes fra deres Troſkabseed til ham, og derimod tilholdtes at hylde den ſkotſke Konge[1]. Derpaa ſynes Geſandterne at have begivet ſig tilbage til Norge, hvor Kong Magnus ſtrax derefter paa et Thing i Chriſtkirkegaarden i Bergen St. Laurentii Dag (10de Auguſt) lod Fredstractaten oplæſe og ſaaledes bringe til almindelig Kundſkab[2]. Sandſynligviis kjendte man dog viſtnok allerede dens væſentligſte Indhold, eller vidſte dog ſaa meget, at Man og Syderøerne ikke længer ſkulde bibeholdes ſom nogen Deel af det norſke Rige. Derfor blev man vel heller ikke ſynderlig overraſket, da man fik den at høre, og for ſaa vidt mange maaſkee havde troet, at Øerne ſkulde afſtaaes uden nogen Erſtatning, var det endog en beha-

    forefindes i det danſke Geheime-Archiv; efter en af disſe har Th.Torvesſon ladet Tractaten aftrykke i ſit Verk Orcades S. 198 fgg., ſamt efter en anden i ſin Norges Hiſtorie, IV. S 343. Ogſaa her er der nogen Urede ved Brynjulf Jonsſøns Navn; paa det ene Sted ſtaar der Buccolini, hvilket øjenſynligt er Fejllæsning af Brunolui, der maa have ſtaaet i Originalen; paa det andet ſtaar (Gamalielis, hvilket er ubegribeligt. Titelen Lendermand gjengives allerede i dette Document ved baro, hvilket ſiden blev formeligt paabudet.

  1. Se Fortegnelſen over de Brevſkaber der i 1282 fandtes i Edinburghs Fehirdſle; Acts of Parl. I. Preface: S. 3; under Overſkriften: negotia tangentia Norwagiam, opregnes førſt: Compositio inter reges Scotiæ et Norwagiæ super insulis, duplicata; dette var altſaa Tractaten ſelv med en Copi: dernæſt: item confessio procoratorum missorum a rege Norwagiæ pro dicta compositione facienda; item mandatum regis Norwagiæ quod insulani faciant homagium regi Scotiæ et ei intendant ut domino. Blandt de øvrige Breve, ſom her opregnes, ere de fleſte, ſom det ſynes, ældre end Afſtaaelſen, og det er ſørgeligt, at de aldeles ſkulle være tabte. Man ſeer, at der har været vexlet flere Breve om Skibbrudne, der altſaa rimeligviis have været underkaſtede haard Betaling, hvorfor og en ſæregen Artikel til Forebyggelſe deraf indførtes i Tractaten; ſaaledes nævnes Carta regis Johannis (maaſkee Jon Kuvlung) regis Norwagiæ de naufragium passis, item alia Sveri Regis Norw. de eodem, og længer nede: item litera regis I. (Ingonis) Norwagie et H (Hakonis,det er Haakon Jarls) fratris ejus de naufragium passis. Der nævnes og om en Confirmation og Donation af den norſke Konge til Kloſtret Rusſin paa Man, et norſk Kongebrev om Øen Bute og andre Øer, overladte til Kongen paa Man, og et Brev fra den norſke Konge om Øerne Iviſt og Egyn — alle disſe ſynes at være fra det 12te Aarhundrede.
  2. Isl. Annaler — I Udg. af 1847 er Tiden urigtigt henført til 1265; Cod. Regius, aftrykt i Langebeks Scr. rer. Dan. III, har det rette 1266.