Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/472

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
458
Magnus Haakonsſøn.


oven ſkrevet, og dog ſkal ſelve Overeenskomſten og Forliget vedvare i fuld Kraft, i og ved alt, til evig Tid.

Begge Parter renuncere fremdeles herved ogſaa paa alle Indſigelſer o. ſ. v.; paa Brugen af alle Breve, hidtil modtagne og vexlede mellem bemeldte Konger, af hvad Indhold nævnes kan, og af alle apoſtoliſke Breve og Indulgenſer, der enten ere eller kunne blive udvirkede, eller overhoved paa hvilket ſom helſt Retsmiddel i den canoniſke og civile Ret, hvorved før nævnte Afſtaaelſe, Afhændelſe, Overdragelſe, Overeenskomſt og endelige Forlig maatte kunne hindres, ſuſpenderes, tilintetgjøres, eller paa nogen Maade ſvækkes. Det tilføjes ogſaa dette Forlig, og beſtemmes ved fælles Samtykke mellem Norges og Skotlands Konger og Rige, at alle Overtrædelſer og Forbrydelſer, begangne mellem dem og deres Forgængere, og deres Mænd, indtil den Dag i Dag, ſkulle fra begge Sider være aldeles tilgivne, med Henſyn ſaavel til Kirken ſom til Rigerne, uden at nogen Vrede eller Hevnlyſt ſkal være tilbage: ſamt at de fra begge Sider tagne og faſtholdte Giſler ſkulle ſættes paa fuldkommen fri Fod. Og hvis nogen Fiende af en af disſe Konger, Skotlands eller Norges, flygter til den ene af dem, ſkal denne ikke til dens Skade, fra hvem han er flygtet, modtage ham i ſit Rige og Herredømme, uden maaſkee for en Tid, paa det at han kan erholde Tilgivelſe, om han fortjener den. Og hvis han ikke kan opnaa ſin Herres Tilgivelſe, ſkal Kongen ſtrax efter et Aars Forløb ikke udſætte med at forjage ham fra ſig og ſit Rige. Dog de undtagne, der have begaaet Majeſtætsforbrydelſe, hvilke ikke paa nogen Maade af den ene eller anden Part maa modtages. Treffer det ſig end videre ſaa, ſom Gud forbyde, at Mænd fra Norges Rige lide Skibbrud i Skotlands Konges Rige eller Herredømme, eller omvendt, da ſkal det bære dem tilladt i Fred og Ro at optage deres knuſte eller ſkadede Skib, ſaavel ſom deres Ejendomme, af hvad Slags nævnes kan, enten ſelv eller ved andre, ſamt beholde, ſælge eller afhænde dem, uden al Forulempelſe, ſaalænge de ikke kunne anſees at have ganſke forladt dem. Og hvis Nogen tvert imod dette fælles Enighedsſtatut enten ved Liſt eller Vold borttager noget af de ſaaledes ſkadede Skibe eller Ejendele, og overbeviſes herom, da ſkal han ſtraffes ſom Ransmand og Fredsbryder efter Fortjeneſte, uden at nogen modſat Sædvane, om den ellers maatte herſke, heri ſkal være til Hinder. Men derſom nogen ſaadan Forſtyrrer af denne Fred og dette endelige Forlig mellem for nævnte Konger, Riger og deres Indbyggere antreffes og overbeviſes om ſin Brøde, da ſkal han af den Konge, i hvis Rige han er antruffen, ſtraffes ſaa eftertrykkeligt, at det kan være Andre til Skræk.

Og til Vidnesbyrd om denne Sag er der til den Part af nærværende