af hundrede Merker gode og lovlige Sterlinger, efter den romerske Curies og Rigerne Frankriges, Englands og Skotlands Maade, eller ogsaa om Biskoppen eller Sysselmanden ikke er tilstede der, skulle de til Norges Konges Behov deportere Pengene under Varetægt af samme Kirkes Chorsbrødre, hvilke skulle give dem Qvitterings-Brev. Derforuden skal han udbetale fire tusende Merker Sterling paa samme Maade, inden de nærmeste fire Aar, paa samme Sted og til samme Tid som oven meldt, nemlig 1000 Mkr. 8 Dage efter St. Hansdag 1267, samt 100 Mkr. af for nævnte aarlige Udredsel; ligesaa 1268 og 1269, samt endelig sidste Gang 1270, paa samme Sted og til samme Termin 1000 Mkr., og 100 Mkr. af den aarlige Udredsel. Men siden efter skal der paa samme Sted og til samme Termin kun betales 100 Mkr., og saa fremdeles Aar efter Aar.
Og at alt dette og hvert enkelt Punkt, saaledes som oven anført, „troligen og ubrødeligen skal overholdes, have de oven nævnte Kansler Askatin og Andres Lendermand, for deres Herre Kong Magnus og hans Arvinger og Assignerede, offentligt, i Prædikebrødrenes Kirke i Perth, med Haanden paa de hellige Evangelier, aflagt Eed i Kongens Navn, om hvis Vilje i denne Sag de havde fuldkommen Vished, og i deres eget Navn. Og bemeldte Herr Alexander, Skotlands Konge, har ligeledes i samme Gesandters Overvær ladet de højbyrdige Mænd, Adam Jarl af Carrick og Robert af Meygners paa samme Maade ladet højtideligt sværge i sit Navn saavel som i deres, for sig og sine Arvinger.
Og til des større Sikkerhed for alt dette, forbandt hver af Parterne sig til, at den Part, der maatte ville unddrage sig Opfyldelsen, uden nogen Udflugter og Rettergang skal udbetale til den, der iagttager Overeenskomsten og overholder Enighed, en Mulct af ti tusende Merker, medens dog Overeenskomsten og Enigheden fremdeles skal være ved fuld Kraft. End videre undergav Herr Magnus, Norges Konge, ved sine oven nævnte Sendebud, sig selv og sine Arvinger og Efterfølgere, ligesaa Herr Alexander, Skotlands Konge, sig selv og sine Arvinger, i denne Sag, det apostoliske Sædes Jurisdiction, saaledes at dette, kun forudskikkende en enkelt Admonition, ved Excommunication af enkelte Personer, ingen undtagne, og Interdict for hele Riget, uden nogen Rettergang eller formelig Undersøgelse af Sagen, skal kunne tvinge den fra Overeenskomsten og Forliget sig unddragende Part til fuldt og ubeskaaret at udbetale den anden Part, der overholder det, bemeldte Straffesum af 10000 Mkr., og derforuden til at ophæve samme Overeenskomst og Forlig, – indtil samme Mulct er udbetalt, som
