Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/471

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
457
1266. Fredstractat i Perth. Syderøerne afſtaaes.


af hundrede Merker gode og lovlige Sterlinger, efter den romerſke Curies og Rigerne Frankriges, Englands og Skotlands Maade, eller ogſaa om Biſkoppen eller Sysſelmanden ikke er tilſtede der, ſkulle de til Norges Konges Behov deportere Pengene under Varetægt af ſamme Kirkes Chorsbrødre, hvilke ſkulle give dem Qvitterings-Brev. Derforuden ſkal han udbetale fire tuſende Merker Sterling paa ſamme Maade, inden de nærmeſte fire Aar, paa ſamme Sted og til ſamme Tid ſom oven meldt, nemlig 1000 Mkr. 8 Dage efter St. Hansdag 1267, ſamt 100 Mkr. af for nævnte aarlige Udredſel; ligeſaa 1268 og 1269, ſamt endelig ſidſte Gang 1270, paa ſamme Sted og til ſamme Termin 1000 Mkr., og 100 Mkr. af den aarlige Udredſel. Men ſiden efter ſkal der paa ſamme Sted og til ſamme Termin kun betales 100 Mkr., og ſaa fremdeles Aar efter Aar.

Og at alt dette og hvert enkelt Punkt, ſaaledes ſom oven anført, „troligen og ubrødeligen ſkal overholdes, have de oven nævnte Kanſler Aſkatin og Andres Lendermand, for deres Herre Kong Magnus og hans Arvinger og Asſignerede, offentligt, i Prædikebrødrenes Kirke i Perth, med Haanden paa de hellige Evangelier, aflagt Eed i Kongens Navn, om hvis Vilje i denne Sag de havde fuldkommen Vished, og i deres eget Navn. Og bemeldte Herr Alexander, Skotlands Konge, har ligeledes i ſamme Geſandters Overvær ladet de højbyrdige Mænd, Adam Jarl af Carrick og Robert af Meygners paa ſamme Maade ladet højtideligt ſværge i ſit Navn ſaavel ſom i deres, for ſig og ſine Arvinger.

Og til des ſtørre Sikkerhed for alt dette, forbandt hver af Parterne ſig til, at den Part, der maatte ville unddrage ſig Opfyldelſen, uden nogen Udflugter og Rettergang ſkal udbetale til den, der iagttager Overeenskomſten og overholder Enighed, en Mulct af ti tuſende Merker, medens dog Overeenskomſten og Enigheden fremdeles ſkal være ved fuld Kraft. End videre undergav Herr Magnus, Norges Konge, ved ſine oven nævnte Sendebud, ſig ſelv og ſine Arvinger og Efterfølgere, ligeſaa Herr Alexander, Skotlands Konge, ſig ſelv og ſine Arvinger, i denne Sag, det apoſtoliſke Sædes Jurisdiction, ſaaledes at dette, kun forudſkikkende en enkelt Admonition, ved Excommunication af enkelte Perſoner, ingen undtagne, og Interdict for hele Riget, uden nogen Rettergang eller formelig Underſøgelſe af Sagen, ſkal kunne tvinge den fra Overeenskomſten og Forliget ſig unddragende Part til fuldt og ubeſkaaret at udbetale den anden Part, der overholder det, bemeldte Straffeſum af 10000 Mkr., og derforuden til at ophæve ſamme Overeenskomſt og Forlig, — indtil ſamme Mulct er udbetalt, ſom