Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/470

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
456
Magnus Haakonssøn.


Rettigheder og Tilbehør, der vedkomme bemeldte Øer[1], uden noget Forbehold, tilligemed Patronatsretten over Biskopsdømmet Man, dog den Ret, Jurisdiction og Frihed uforkrænket, som tilkommer Nidaros Kirke i og ved Alt, eller som den bar med Hensyn til Mans Biskop og Kirke: samt ligeledes med Undtagelse af Orknøerne og Hjaltland, hvilke Øer samme Norges Konge, med Herskabsrettigheder, Lensrettigheder, Indtægter, Tjenester og andre Rettigheder og Tilbehør inden deres Enemarker særskilt reserverede for sit Herredømme.

Og skulle alle Indbyggerne i de bemeldte Øer, der saaledes ere afstaaede til Skotlands Konge, faa vel ældre som yngre, være underkastede Riget Skotlands Love og Sædvaner, og fra nu af og i Fremtiden behandles og dømmes efter dem. Og skulle de ikke straffes for de Fornærmelser[2] og Skadetilføjelser (mod Skotland), hvori de maatte have gjort sig skyldige indtil denne Dag, saa længe de stode under Kongen af Norge, heller ikke skulle de søges for deres Arvemidler i samme Øer, men beholde dem i Fred under Skotlands Konges Herredømme, ligesom andre frie og retmæssige Undersaatter af den skotske Konge, der vides at nyde den frieste Ret, uden for saa vidt de ellers maatte begaa noget, hvorfor de bor med Rette at straffes efter Riget Skotlands Love og vedtagne Sædvaner. Og om de ville fremdeles blive i bemeldte Øer under bemeldte Herres, Skotlands Konges, Herredømme, da skulle de kunne frit og roligt blive; men om de heller vilde flytte bort, da skulle de ogsaa frit, uhindret og i fuld Fred kunne flytte med deres Ejendele. Saaledes skulle de hverken tvinges til at forblive, eller til at flytte, mod Rigets Skotlands Love og Sædvaner.

Forbemeldte Herre, Alexander, Skotlands Konge, af Iver for det Sande og Rette, og af Kjærlighed til Fred og Enighed, saavel som hans Arvinger for alle kommende Tider, skulle derimod til Gjengjeld for hiin Afstaaelse og Overdragelse, og især for Fredens Gode, samt til Erstatning for Anstrengelser og Arbejder, til evig Tid 8de Dags Dagen efter St. Hans (1ste Juli), paa Orknø, Norges Konges Land, i St. Magnus’s Kirke, give og udbetale til oftmeldte Herre, Norges Konge, og hans Arvinger eller Assignerede, i den orknøiske Biskops eller den norske Konges dertil særskilt udnævnte Sysselmands Hænder, den Sum

  1. De her brugte Talemaader, der for det meste alle hentyde til Middelalderens Lensret og derfor ilte ere saa lette at gjengive i Oversættelse, lyde saaledes i den latinske Text: cum dominiis, homagiis, reditibus, servitiis, et omnibus juribus et pertinentiis.
  2. I Texten staar „forisfactis“, hvilket betegner saadanne Sager, hvorved Ejendom fordredes.