Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/470

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
456
Magnus Haakonsſøn.


Rettigheder og Tilbehør, der vedkomme bemeldte Øer[1], uden noget Forbehold, tilligemed Patronatsretten over Biſkopsdømmet Man, dog den Ret, Jurisdiction og Frihed uforkrænket, ſom tilkommer Nidaros Kirke i og ved Alt, eller ſom den bar med Henſyn til Mans Biſkop og Kirke: ſamt ligeledes med Undtagelſe af Orknøerne og Hjaltland, hvilke Øer ſamme Norges Konge, med Herſkabsrettigheder, Lensrettigheder, Indtægter, Tjeneſter og andre Rettigheder og Tilbehør inden deres Enemarker ſærſkilt reſerverede for ſit Herredømme.

Og ſkulle alle Indbyggerne i de bemeldte Øer, der ſaaledes ere afſtaaede til Skotlands Konge, faa vel ældre ſom yngre, være underkaſtede Riget Skotlands Love og Sædvaner, og fra nu af og i Fremtiden behandles og dømmes efter dem. Og ſkulle de ikke ſtraffes for de Fornærmelſer[2] og Skadetilføjelſer (mod Skotland), hvori de maatte have gjort ſig ſkyldige indtil denne Dag, ſaa længe de ſtode under Kongen af Norge, heller ikke ſkulle de ſøges for deres Arvemidler i ſamme Øer, men beholde dem i Fred under Skotlands Konges Herredømme, ligeſom andre frie og retmæsſige Underſaatter af den ſkotſke Konge, der vides at nyde den frieſte Ret, uden for ſaa vidt de ellers maatte begaa noget, hvorfor de bor med Rette at ſtraffes efter Riget Skotlands Love og vedtagne Sædvaner. Og om de ville fremdeles blive i bemeldte Øer under bemeldte Herres, Skotlands Konges, Herredømme, da ſkulle de kunne frit og roligt blive; men om de heller vilde flytte bort, da ſkulle de ogſaa frit, uhindret og i fuld Fred kunne flytte med deres Ejendele. Saaledes ſkulle de hverken tvinges til at forblive, eller til at flytte, mod Rigets Skotlands Love og Sædvaner.

Forbemeldte Herre, Alexander, Skotlands Konge, af Iver for det Sande og Rette, og af Kjærlighed til Fred og Enighed, ſaavel ſom hans Arvinger for alle kommende Tider, ſkulle derimod til Gjengjeld for hiin Afſtaaelſe og Overdragelſe, og iſær for Fredens Gode, ſamt til Erſtatning for Anſtrengelſer og Arbejder, til evig Tid 8de Dags Dagen efter St. Hans (1ſte Juli), paa Orknø, Norges Konges Land, i St. Magnus’s Kirke, give og udbetale til oftmeldte Herre, Norges Konge, og hans Arvinger eller Asſignerede, i den orknøiſke Biſkops eller den norſke Konges dertil ſærſkilt udnævnte Sysſelmands Hænder, den Sum

  1. De her brugte Talemaader, der for det meſte alle hentyde til Middelalderens Lensret og derfor ilte ere ſaa lette at gjengive i Overſættelſe, lyde ſaaledes i den latinſke Text: cum dominiis, homagiis, reditibus, servitiis, et omnibus juribus et pertinentiis.
  2. I Texten ſtaar „forisfactis“, hvilket betegner ſaadanne Sager, hvorved Ejendom fordredes.