Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/47

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
33
1247. Cardinalens Beſtemmelſer paa Mødet i Bergen.

bød ſtrengeligen dette Uvæſen, og forordnede at hvad der paa ſaadan Viis ulovligt var Kirkerne frataget, ſkulde tilbagegives med al Afkaſtning[1]. Ogſaa den lavere Gejſtlighed klagede over, at Biſkopperne toge Gjeſteholdspenge af dem, endog naar de ikke ſelv kom paa Viſitats i Fylket. Dette erklærede Cardinalen ſtridende mod Guds og Kirkens Love, og forbød det undtagen i Tilfælde af Sygdom, eller af at en Rejſe, foretagen efter Kongens eller Erkebiſkoppens Befaling, hindrede dem fra at komme[2]. Ligeledes blev der klaget over, at Biſkopperne, naar Kirkerne ſtode ledige, tilegnede ſig Sognepreſternes Indkomſter. Dette forbød Cardinalen aldeles, og beſtemte at vedkommende Biſkop i ſaa Tilfælde ſkulde beſkikke en Raadsmand eller Forſtander til at oppebære de Indtægter, ſom enten maatte tilkomme den vordende Preſt, eller blive at anvende til Kirken[3]. Endelig klagede Bønderne over de ſtrenge Beſtemmelſer om Helligbrøde, for ſaa vidt ſom de maatte betale Bøder, naar de enten bjergede Hø eller Korn paa Helligdage, eller fiſkede Sild, naar denne paa ſlige Dage ſøgte til Land. Hvad Sildefiſke angaar, da havde viſtnok allerede, ſom det tidligere er viiſt, Pave Alexander, ſandſynligviis paa Erkebiſkop Eyſteins og Legaten Stephanus’s Foreſtilling, tilladt at fange Sild naar ſom helſt den gik til Landet, med Undtagelſe af de Liv ſtørſte Helligdage[4]. Men dette var ikke tilſtrækkeligt, og desuden manglede der lignende Beſtemmelſer med Henſyn til Hø- og Korn-Høſten. Kongen ſelv, ſaavel ſom andre anſeede Mænd, talte Bøndernes Sag, og det traf ſig paa en vis Maade belejligt, at denne Sommer var uſædvanlig regnfuld, ſaa at Cardinalen ret til Gavns kunde overbeviſe ſig om, hvor nødvendigt det var for Bønderne at kunne benytte de faa Godvejrsdage, ſom forundtes dem; fra Midten af Juni til Slutningen af

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 255, jvfr. Cardinalens Brev af 17de Ang. 1247, n. g. L. S. 493, ſaavel ſom Cod. Arnam. 186 qv. ſe Finn Jonsſøns islandſke Kirkehiſtorie I. 234. Erkeb. Jons Statut af 1281, N. gl. L. III. 240.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga l. c. Her ſynes der kun at være ſigtet til det egentlige Koſthold (hospitalitas) eller Nattelejer, ikke til Cathedraticum (d. e. Kjendelſe til Moderkirken hvor Biſkopsſtolen er), der allerede i Slutningen af det 12te Aarhundrede var til ſom en ſæregen Afgift, ſiden det heder at Biſkop Helge i Oslo gav 1186 Akers Kirke med alle preſtelige Indtægter til Nonnekloſtret, kun med Forbehold af Cathedraticum (Brevſkaber i 1622 paa Akershuus Slot). Thi Cathedraticum ſees at have været ſtadigt indfordret, uden Henſyn til om Biſkoppen rejſte i Viſitats eller ej, og det var allerede for længſt paabudet over hele Chriſtenheden, pro honore cathedræ, og oprindelig ſkulde udgjøre 2 Solidi af hver Kirke. (Innocents d. 3dies Brev I. XIV. Ep. 20).
  3. Cardinal Villjams Brev af 17de Aug. 1247.
  4. Se ovenf. II. 938.

Munch. Det norſke Folks Hiſtorie. IV.