i de glade Gjesters Hænder, om Viinbægerets gyldne Rand, der berørte Kongsmændenes Læber“. Derpaa fortsattes Bevertningen fem Dage i den saakaldte Sø-Hall i Kongsgaarden, hvor saavel Cardinalen og Erkebiskoppen som de andre Biskopper og de fleste øvrige verdslige Høvdinger vare tilstede. Kronings-Højtidelighederne vedvarede saaledes i samfulde 8 Dage, eller fra 29de Juli til 7de August. Større Pragt havde vel Norge neppe nogensinde seet udfoldet, end ved denne Lejlighed[1].
Da Kronings-Højtidelighederne vare til Ende, begyndte Forhandlingerne mellem Cardinalen, Kongen og de øvrige tilstedeværende gejstlige og verdslige Herrer, der dannede det egentlige Rigsmøde. Disse Forhandlinger vedvarede, som det synes, hver Dag fra 8de til 17de Aug., hvilken Dag er den sidste, paa hvilken man finder Bestemmelser, vedtagne paa dette Møde, daterede. Aller først gjorde Biskopperne et Forsøg paa at forøge Kirkens Indtægter, idet de bade Cardinalen anmode Kongen om at vedtage Tiende-Ydelse, ogsaa af sin Leding[2], til Kirken. Det er nemlig ovenfor omtalt, at Ledingen nu paa det nærmeste var gaaet over til at være en virkelig Skat, og den strenge Conseqvens af Tiendepaabudet kunde saaledes paa en vis Maade synes at tale for deres Fordring. Men Cardinalen, der maaskee fandt, at Gejstlighedens Indkomster allerede vare saa betydelige, som den billigviis kunde fordre, og som i alle Fald hørte grundede Klager over at Biskopperne søgte at udvide deres Indtægter mere end Ret og billigt var, svarede, at dersom de fandt at Kongen burde afgive en Deel af sine Indtægter til Kirken, burde ogsaa de betale tilsvarende Tiende af alt hvad de oppebare; vægrede de sig herved, vilde han ej befatte sig med at fremsætte nogen slig Anmodning til Kongen. Videre blev der ikke talt om den Sag. Bøndernes Klager gik ud paa, at Biskopperne tilegnede sig saavel flere af Kirkernes Ejendomme som den til Kirkerne bestemte Deel af Tienden. Cardinalen, der overbeviste sig om, at det virkelig forholdt sig saa, for-
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 254, 255.
- ↑ I Sagaen staar der paa dette Sted kun „give noget af Ledingen til den hellige Kirke“, og i Cardinalens Svar heder det ligeledes kun, at de Gejstlige i Lighed dermed burde „give hver af fine Indtægter, baade Landskylder og andre Indkomster“. Men at her kun er Tale om Tiende-Ydelse, seer man af Gullinskinnas kortere Læsemaade: „Cardinalen bad dem da ogsaa ligeledes at betale Tiende af sine Indkomster“.
