Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/46

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
32
Haakon Haakonsſøn.

i de glade Gjeſters Hænder, om Viinbægerets gyldne Rand, der berørte Kongsmændenes Læber“. Derpaa fortſattes Bevertningen fem Dage i den ſaakaldte Sø-Hall i Kongsgaarden, hvor ſaavel Cardinalen og Erkebiſkoppen ſom de andre Biſkopper og de fleſte øvrige verdslige Høvdinger vare tilſtede. Kronings-Højtidelighederne vedvarede ſaaledes i ſamfulde 8 Dage, eller fra 29de Juli til 7de Auguſt. Større Pragt havde vel Norge neppe nogenſinde ſeet udfoldet, end ved denne Lejlighed[1].

4. Cardinal-Legatens Beſtemmelſer paa Rigsmødet i Bergen og øvrige Virkſomhed i Norge.


Da Kronings-Højtidelighederne vare til Ende, begyndte Forhandlingerne mellem Cardinalen, Kongen og de øvrige tilſtedeværende gejſtlige og verdslige Herrer, der dannede det egentlige Rigsmøde. Disſe Forhandlinger vedvarede, ſom det ſynes, hver Dag fra 8de til 17de Aug., hvilken Dag er den ſidſte, paa hvilken man finder Beſtemmelſer, vedtagne paa dette Møde, daterede. Aller førſt gjorde Biſkopperne et Forſøg paa at forøge Kirkens Indtægter, idet de bade Cardinalen anmode Kongen om at vedtage Tiende-Ydelſe, ogſaa af ſin Leding[2], til Kirken. Det er nemlig ovenfor omtalt, at Ledingen nu paa det nærmeſte var gaaet over til at være en virkelig Skat, og den ſtrenge Conſeqvens af Tiendepaabudet kunde ſaaledes paa en vis Maade ſynes at tale for deres Fordring. Men Cardinalen, der maaſkee fandt, at Gejſtlighedens Indkomſter allerede vare ſaa betydelige, ſom den billigviis kunde fordre, og ſom i alle Fald hørte grundede Klager over at Biſkopperne ſøgte at udvide deres Indtægter mere end Ret og billigt var, ſvarede, at derſom de fandt at Kongen burde afgive en Deel af ſine Indtægter til Kirken, burde ogſaa de betale tilſvarende Tiende af alt hvad de oppebare; vægrede de ſig herved, vilde han ej befatte ſig med at fremſætte nogen ſlig Anmodning til Kongen. Videre blev der ikke talt om den Sag. Bøndernes Klager gik ud paa, at Biſkopperne tilegnede ſig ſaavel flere af Kirkernes Ejendomme ſom den til Kirkerne beſtemte Deel af Tienden. Cardinalen, der overbeviſte ſig om, at det virkelig forholdt ſig ſaa, for-

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 254, 255.
  2. I Sagaen ſtaar der paa dette Sted kun „give noget af Ledingen til den hellige Kirke“, og i Cardinalens Svar heder det ligeledes kun, at de Gejſtlige i Lighed dermed burde „give hver af fine Indtægter, baade Landſkylder og andre Indkomſter“. Men at her kun er Tale om Tiende-Ydelſe, ſeer man af Gullinſkinnas kortere Læſemaade: „Cardinalen bad dem da ogſaa ligeledes at betale Tiende af ſine Indkomſter“.