dækkede langs efter Salen, ved hvilke først Hirdmændene, og dernæst Gjesterne toge Plads. Men ikke nok hermed blev ogsaa en stor Mængde Folk bevertede i Telte, opslaaede rundt omkring Festhallen, fordi de ej kunde faa Rum der inde. Den første Ret blev baaren ind af Lendermændene Munaan Biskopssøn, Brynjulf Jonssøn, Gunnar Kongsfrænde og Sigurd Biskopssøn. Det første Bæger skjenkede Kong Haakon den unge for sin Fader, Knut Jarl for Cardinalen, Sigurd Kongssøn for Dronningen[1], og Munaan Biskopssøn for Erkebiskoppen.
Førend Maaltidet endnu var til Ende, lod Cardinalen bede om Stilhed, og talte efter en kort Bøn saaledes: „Lovet være Gud, at jeg i Dag har fuldt udført det Erende, som min Herre Paven bar overdraget mig. Eders Konge er nu kronet og fuldkommen hædret, mere end nogen Konge i Norge for ham. Jeg takker Gud, at jeg ikke lod mig afskrække fra at komme hid, saaledes som man forsøgte Man sagde, at om jeg end fik Mennesker her at see, vilde de dog ligne Dyr mere end Mennesker i deres Adfærd. Nu seer jeg derimod en utallig Skare af Landets Indbyggere, der alle sammen føre sig nok saa vel op. Jeg seer ligeledes en heel Mængde Udlændinger og Skibe i et saa stort Antal, som jeg nogensinde har seet forsamlede i een Havn. Jeg tvivler ikke paa, at de fleste af dem have ført gode Sager hid. Man skræmte mig og med, at jeg vilde kun faa lidet Brød eller anden Mad, og daarligt det man fik. Her seer jeg dog ikke andet, end at der er nok af alle Herligheder, saa at baade Huse og Skibe ere fulde. Man sagde, at jeg ikke vilde faa andet at drikke end Blande og Vand; men her seer jeg alle gode Sager, saa meget man vil have. Gud bevare nu vore Konger, Dronningen, Biskoppen, de lærde Mænd og hele Folket, og forunde mig saaledes at tilendebringe min Sendelse hid, at det kan blive eder og os alle sammen til Glæde baade her og hisset“. Med disse Ord stod Cardinalen op, og forlod Laget med sine Mænd. Kongen sad efter, indtil Bordene afdækkedes og Mariæ-Minde var sunget. Da anbefalede han sig hos den forsamlede Mængde og takkede den for dens Nærværelse. I tre Dage fortsattes Bevertningen i den store Festhall“ „paa samme Maade, med stor Overflod og megen Pragt. Den samtidige Sturla Thordssøn, der i sit Kvad om Kong Haakon ogsaa har besunget denne Fest, taler i høje Udtryk om de viinfyldte Guldkar, der straalede
- ↑ Her har, merkeligt nok, Cod. Fris. en rigtigere Læsemaade end Flatøbøgen. Det er tydeligt, at Sigurd Biskopssøn, der før er nævnt blandt dem, som indbare første Ret, ikke havde noget med Iskjenkningen at bestille, men at derimod de fire Herrer, som sad lige over for Kongen, Dronningen, Cardinalen og Erkebiskoppen, skjenkede i, hver for sin Gjenbo.
