Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/45

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
31
1247. Kroningsfeſten.

dækkede langs efter Salen, ved hvilke førſt Hirdmændene, og dernæſt Gjeſterne toge Plads. Men ikke nok hermed blev ogſaa en ſtor Mængde Folk bevertede i Telte, opſlaaede rundt omkring Feſthallen, fordi de ej kunde faa Rum der inde. Den førſte Ret blev baaren ind af Lendermændene Munaan Biſkopsſøn, Brynjulf Jonsſøn, Gunnar Kongsfrænde og Sigurd Biſkopsſøn. Det førſte Bæger ſkjenkede Kong Haakon den unge for ſin Fader, Knut Jarl for Cardinalen, Sigurd Kongsſøn for Dronningen[1], og Munaan Biſkopsſøn for Erkebiſkoppen.

Førend Maaltidet endnu var til Ende, lod Cardinalen bede om Stilhed, og talte efter en kort Bøn ſaaledes: „Lovet være Gud, at jeg i Dag har fuldt udført det Erende, ſom min Herre Paven bar overdraget mig. Eders Konge er nu kronet og fuldkommen hædret, mere end nogen Konge i Norge for ham. Jeg takker Gud, at jeg ikke lod mig afſkrække fra at komme hid, ſaaledes ſom man forſøgte Man ſagde, at om jeg end fik Menneſker her at ſee, vilde de dog ligne Dyr mere end Menneſker i deres Adfærd. Nu ſeer jeg derimod en utallig Skare af Landets Indbyggere, der alle ſammen føre ſig nok ſaa vel op. Jeg ſeer ligeledes en heel Mængde Udlændinger og Skibe i et ſaa ſtort Antal, ſom jeg nogenſinde har ſeet forſamlede i een Havn. Jeg tvivler ikke paa, at de fleſte af dem have ført gode Sager hid. Man ſkræmte mig og med, at jeg vilde kun faa lidet Brød eller anden Mad, og daarligt det man fik. Her ſeer jeg dog ikke andet, end at der er nok af alle Herligheder, ſaa at baade Huſe og Skibe ere fulde. Man ſagde, at jeg ikke vilde faa andet at drikke end Blande og Vand; men her ſeer jeg alle gode Sager, ſaa meget man vil have. Gud bevare nu vore Konger, Dronningen, Biſkoppen, de lærde Mænd og hele Folket, og forunde mig ſaaledes at tilendebringe min Sendelſe hid, at det kan blive eder og os alle ſammen til Glæde baade her og hisſet“. Med disſe Ord ſtod Cardinalen op, og forlod Laget med ſine Mænd. Kongen ſad efter, indtil Bordene afdækkedes og Mariæ-Minde var ſunget. Da anbefalede han ſig hos den forſamlede Mængde og takkede den for dens Nærværelſe. I tre Dage fortſattes Bevertningen i den ſtore Feſthall“ „paa ſamme Maade, med ſtor Overflod og megen Pragt. Den ſamtidige Sturla Thordsſøn, der i ſit Kvad om Kong Haakon ogſaa har beſunget denne Feſt, taler i høje Udtryk om de viinfyldte Guldkar, der ſtraalede

  1. Her har, merkeligt nok, Cod. Fris. en rigtigere Læſemaade end Flatøbøgen. Det er tydeligt, at Sigurd Biſkopsſøn, der før er nævnt blandt dem, ſom indbare førſte Ret, ikke havde noget med Iſkjenkningen at beſtille, men at derimod de fire Herrer, ſom ſad lige over for Kongen, Dronningen, Cardinalen og Erkebiſkoppen, ſkjenkede i, hver for ſin Gjenbo.